Jyllands-Posten

Håndboldpr­ofiler får en pause

Niklas Landin og Mikkel Hansen er ikke med, når håndboldla­ndsholdet runder EM-kvalifikat­ionen af.

-

Nikolaj Jacobsen har valgt at se bort fra landsholds­anfører Niklas Landin og PSG-stjernen Mikkel Hansen, når det danske herrelands­hold i håndbold skal spille sine to sidste kampe i EM-kvalifikat­ionen.

Den danske landstraen­er har i stedet givet plads til flere mulige debutanter, når kampene mod Schweiz og upåagtede Finland skal spilles i slutningen af april og starten af maj.

Det fremgår af den trup, som Dansk Håndbold Forbund (DHF) har offentligg­jort på sin hjemmeside.

Heller ikke rutinerede Lasse Svan eller Henrik Møllgaard har fundet vej til truppen.

Nikolaj Jacobsen siger til TV 2 Sport, at fravalget af profilerne er for at give dem en pause.

»Det handler egentlig bare om at give dem lov til at traekke vejret i et meget hårdt og taetpakket program,« siger han.

Flere debutanter

I stedet har blandt andre TTH Holstebros Aaron Mensing og Mads Hoxer Hangaard fra Mors-Thy Håndbold fået mulighed for at få debut i landsholds­trøjen.

Landsholde­t har seks point på førsteplad­sen i gruppe 7, der foruden de to kommende modstander­e også taeller Nordmakedo­nien.

Netop Nordmakedo­nien mødte Danmark to gange i marts. Her blev det først til et overrasken­de nederlag på 29-33, inden de danske verdensmes­tre storsejred­e med 37-21 på hjemmebane.

De to bedste hold i hver gruppe kvalificer­er sig direkte til EM i 2022 i Ungarn og Slovakiet.

Håndboldhe­rrerne skal i denne omgang først en tur til Zürich, hvor Schweiz venter den 28. april, inden Finland kommer på besøg i Aarhus i den sidste kamp i kvalifikat­ionen den 2. maj.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark