Børsfaenomen griber om sig
Der er nu kommet flere såkaldte blankocheckselskaber på børsen i USA i år end i hele 2020. Men der er tegn på problemer forude.
Et kontroversielt børsfaenomen fortsaetter sin fremmarch i USA, og omfanget har nu langt overgået hele forrige år. I 2020 blev de såkaldte SPACs voldsomt populaere på de amerikanske børser, og flere sportsfolk, popstjerner og sågar en enkelt politiker hoppede med på bølgen.
En SPAC er et tomt selskab, som bliver børsnoteret for at rejse penge til at købe en virksomhed. Når virksomheden bliver opkøbt, bliver den fusioneret ind i børsskallen. Både
før og efter opkøbet bliver aktierne i SPACen handlet på det åbne marked.
Forrige år var et rekordår for den saerlige børsform.
I alt 248 selskaber gik på børsen i USA, selv om de reelt ingen forretning havde på tidspunktet for noteringen. Men knap fire måneder inde i 2021 er rekorden allerede blevet slået med 306 nye SPACs.
I første omgang var det hedgefondene, som kastede sig over muligheden. Men efterfølgende har flere kendisser også vaeret med til at lancere SPACs.
Det gaelder bl.a. den tidligere basketballstjerne Shaquille O’Neal, footballspilleren Colin Kaepernick og sangeren Ciara. Den forhenvaerende republikanske politiker Paul Ryan er bestyrelsesformand i en SPAC.
I februar åbnede Sverige som den første børs i Skandinavien for muligheden. Kort tid efter lancerede den svenske kapitalfond Bure Equity en SPAC med flere pensionskasser som investorer.
Også herhjemme har Nasdaq åbnet for muligheden. Pensionsselskaberne er dog skeptiske over for at investere, fordi de grundlaeggende ikke ved, hvad pengene bliver brugt på.