Maersk Drilling-formand: Borerigindustrien kan nå rekordniveau
Selv om olieselskaber, investorer og Maersk Drilling selv i stigende grad retter blikket vaek fra olien, vil formand Claus Hemmingsen ikke afvise, at drillingindustrien når tilbage til 2010’ernes indtjening og rigvaerdier. Analytikere affejer det som ønsk
Med milliardunderskud og konkursbegaeringer er den underdrejede borerigindustri i dag milevidt fra fordums storhed.
Men tiderne med de rekordhøje borerigvaerdier og dagsrater, som industrien solede sig i mellem 2012 og 2014, behøver ikke at vaere en enlig svale. I hvert fald ikke, hvis man spørger Maersk Drillings formand, Claus Hemmingsen.
»Det er ikke umuligt,« siger han, men vil ikke spå om, hvorvidt eller hvornår det sker.
»Der synes at vaere underinvesteret i olie- og gasfelter globalt, hvis verden kommer tilbage til normale omstaendigheder. Der er sandsynlighed for, at der kommer nogle perioder med peaks i indtjening i boreselskaber og dermed vaerdier af aktiverne,« lyder analysen fra Claus Hemmingsen.
Det ville vaere saerdeles tiltraengt for drillingindustrien, hvis borerigge i løbet af 2020 ifølge rigmaeglerselskabet Esgian i gennemsnit blev 41 pct. mindre vaerd.
Da det stod vaerst til i løbet af det seneste år, accepterede borerigselskaberne priser på 150.000-200.000 dollars per dag for udlejning af de store rigge. Det beløb er ikke meget højere end det, det koster at holde riggen i drift. Og det er en hel del mindre end de 5600.000 dollars, som olieselskaberne i velmagtsdagene var villige til at betale.
De seneste aftaler viser, at industrien i dag kan snige sig op på 250.000 dollars per dag for de dyre boreskibskontrakter, men det er fortsat langt fra toppen.
En døende industri
Selv om indtjeningen og vaerdierne på riggene nok skal stige igen fra det nuvaerende niveau, tror analytikerne imidlertid ikke på, at industrien når de rekordhøje tinder nogensinde igen – i hvert fald hvad angår boreriggenes vaerdier. Det skyldes bl.a. den grønne agendas momentum.
»Det er en døende industri. Men det vil formentlig tage lang tid for industrien at dø. I det mindste fuldstaendigt,« siger David Carter Shiin og pointerer, at riggenes vaerdier vil fortsaette med at vaere under pres.
Han er partner i Esgian, der har skiftet navn fra Bassoe Offshore, og er i gang med at aendre fokus hen imod at saelge grønne markedsanalyser og CO2-data for offshoreindustrien.
Nye forretningsområder
I 2020 har mange olieselskaber accelereret deres planer med at transformere sig vaek fra olien og bruger meget af den overskydende kapital på at finde nye forretningsområder i stedet for at gå på jagt efter olie.
Som en del af den sorte industri, der tjener penge på fossilt braendstof, er Maersk Drilling og resten af industrien kommet i skammekrogen hos mange investorer.
»Jeg tror ikke, at aktivernes vaerdier nogensinde kommer tilbage til de niveauer, vi så i 2012 og 2013. I denne nye verden vil ESG-fokusset også have stor betydning for borerigverdenen,« siger Fredrik Stene, analytiker i det norske analysehus Clarksons.
Gradvis udfasning
Til trods for det store fokus på grøn omstilling forbliver olie og gas de vigtigste energikilder mange år frem. Spørgsmålet er bare i hvor lang tid.
»Udfasningen kommer til at ske gradvist, men opfattelsen af, hvor hurtig den udfasning vil ske, har aendret sig, hvilket igen påvirker forventningerne til det fremtidige cash flow og således vaerdien af aktiverne,« siger Tobias Eckbo, der tidligere var drillinganalytiker i et norsk maeglerhus, men som sidste år skiftede kurs og nu arbejder som finansdirektør i Onna, et selskab inden for vertical farming (lodrette marker, red.).
Vi kommer ikke fremadrettet til at have det samme behov for rigge, som vi har i dag. Det vil vel påvirke industrien.
»Når du siger det på den måde, så vil det selvfølgelig. Men man skal også taenke på, at en borerig er bygget med en vis levetid. Meget af den flåde, der er aktiv i dag, er leveret mellem 2005 og 2015. Det vil sige, at borerigflåden stort set vil vaere udtjent i 2040. Det internationale energiagentur forventer selv i det mest grønne scenarie, at 46 pct. af energibehovet stadig er daekket af olie og gas i 2040,« siger han.
I øjeblikket er der alt for mange borerigge på markedet i forhold til, hvad der er brug for, hvilket presser priserne på både indtjening og borerigpriser ned.
Mens en hel del rigge bliver skrottet, bliver der til gengaeld ikke bygget saerlig mange nye, og ifølge Claus Hemmingsen vil balancen mellem udbud og efterspørgsel justere sig med tiden. Det vil gøre det lettere for borerigkoncernerne at kraeve priser, der giver mening.
»Jeg tror stadig, at olie- og gasboring vil vaere en del af Maersk Drilling om 10 år, og også om 20 år. Det, at vi har en ambition om at tilegne os nye kompetencer og forretningsområder, gør, at investorer og medarbejdere stadig føler sig tiltrukket,« siger Claus Hemmingsen.
Kapital til grøn omstilling
Maersk Drilling er bl.a. i gang med at undersøge, om selskabet kan deltage i arbejdet med flydende havvindmøller, lagring af CO2 og produktion af brint på havet.
Kan I maerke, at oliekoncernerne har større fokus på at investere i at transformere sig selv end at bore nye oliebrønde?
»Selvfølgelig kan man maerke, at en del af deres investeringsvillige kapital går i retning af grøn omstilling. Heldigvis er det også et fokus, vi opbygger. Det gør ikke, at vi får mindre opmaerksomhed fra dem.«
For Maersk Drilling handler det bl.a. om at finde de nye muligheder gennem olieselskaberne og de nye forretningsområder, de forsøger at opdyrke. Og gennem andre, nye kunder. Claus Hemmingsen naevner projektet om Energiøen i Nordsøen, som han ikke vil udelukke kunne vaere interessant for Maersk Drilling at deltage i.
Hvor travlt har Maersk Drilling med at transformere sig til at blive et baeredygtigt selskab?
»Vi har lige praecis lige så travlt som vores kunder. Vi lever af at servicere kunderne, og det er ikke nødvendigvis kun olie og gasselskaber fremadrettet.«