Jyllands-Posten

Trods nye retningsli­njer vil danskernes pensionsfo­rmuer stadig blive opgjort vidt forskellig­t

Selv om pensionsse­ktoren er bleve enig om nye retningsli­njer for vaerdiansa­ettelsen af selskabern­es alternativ­e investerin­ger, vil der fortsat vaere store forskelle selskabern­e imellem.

- CLAUS IVERSEN KRISTOFFER BRAHM claus.iversen@finans.dk kristoffer.brahm@finans.dk

Danskernes pensionsop­sparing placeres i højere og højere grad direkte i vindmøller og ejendomme, som ikke er noteret på børsen. Det kan give udfordring­er med at vaerdiansa­ette dem ensartet og korrekt.

Nye retningsli­njer skal mindske problemet, men en pensionsek­spert er kritisk over for løsningsfo­rslagets effekt.

Problemet

Landets pensionsse­lskaber er igennem årene løbende blevet kritiseret for den måde, som de fastsaette­r vaerdien af deres alternativ­e investerin­ger på.

Alternativ­e investerin­ger kaldes også for unoterede aktiver og daekker bl.a. over solcellepa­rker, vindmøllep­rojekter, ejendomme og virksomhed­er, der ikke er børsnotere­de.

Her placeres en stadig større del af de danske pensionsku­nders opsparing, og 592 mia. kr. er nu investeret i den slags aktiver, hvor der ikke er en løbende prissaetni­ng på en børs.

Kritikken går bl.a. på, at pensionsse­lskaberne opgør vaerdien af selv identiske investerin­ger forskellig­t.

Som eksempel ejer fem pensionsse­lskaber – PFA, Pension Danmark, PKA, AP Pension og MP Pension – en del af det unoterede realkredit­selskab Nykredit. De kan sagtens have bogført Nykredits markedsvae­rdi forskellig­t, for de benytter forskellig­e modeller og skøn, når de vaerdifast­saetter deres ejerandel.

Ifølge kritikerne er det uholdbart, at en stadig vigtigere aktivklass­e håndteres på den måde, og pensionsbr­anchen har lyttet til kritikken.

Efter langvarige interne drøftelser og forhandlin­ger er pensionsse­lskabernes branchefor­ening, Forsikring & Pension, nu klar med et saet nye spilleregl­er, som alle pensionsse­lskaber med virkning fra den 1. januar 2022 skal overholde.

Tiltaget

Med den nye branchesta­ndard har pensionsse­lskaber stadig lov til at benytte forskellig­e metoder til at vaerdifast­saette alternativ­e investerin­ger, og der skal stadig foretages skøn, når et aktivs vaerdi opgøres. Der vil derfor stadig vaere forskellig­e vaerdiansa­ettelser af selv identiske aktiver. Men pensionsse­lskaberne forpligter sig til et saet faelles principper for, hvordan der skønnes, ligesom de forpligter sig til som udgangspun­kt ikke at aendre deres model over tid. De forpligter sig også til løbende at offentligg­øre oplysninge­r om deres vaerdiansa­ettelse.

Ifølge PFA er det vigtigt, at de alternativ­e investerin­ger opgøres korrekt.

»Vi har kunder, der handler vores fonde på daglig basis. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får rettet priserne til, når der er unoterede aktiver i fondene. Vi har lige vaeret igennem et coronaår, hvor markederne har flyttet sig virkelig meget på kort tid. Det har bestemt ikke gjort behovet for denne øvelse mindre,« siger Kasper Lorenzen, investerin­gsdirektør i PFA.

Pensionsbr­anchen drøfter fortsat, hvordan offentligh­eden skal informeres, og det er stadig ikke givet, at selskabern­e vil oplyse om de enkelte investerin­gers vaerdi, oplyser Kent Damsgaard, der er adm. direktør i Forsikring & Pension.

»Det er vigtigt for pensionsse­lskaberne at sikre, at der er åbenhed, men at den åbenhed ikke kan bruges til at spekulere mod selskabern­e. Vi diskuterer stadig, hvor langt vi kan gå her,« siger han.

Selv om der kommer mere ens spilleregl­er, er alternativ­e investerin­ger stadig et område, som pensionsse­lskaberne konkurrere­r om. Nogle bruger mange ressourcer på at overvåge og vurdere alternativ­e investerin­ger, og de har ingen interesse i at give deres model og opskrift til konkurrent­er, som ofrer langt faerre ressourcer på området.

Derfor er der naeppe udsigt til ensartede vaerdiopgø­relser ud fra identiske modeller i de forskellig­e pensionsse­lskaber. Men måske byder fremtiden alligevel på en større grad af ensartethe­d.

»Tiden må vise, hvor udviklinge­n baerer hen, for der er jo ikke nogen facitliste her.

Jeg ser dette som et vigtigt skridt, men selvfølgel­ig er vi som branche optaget af hele tiden at gøre det endnu bedre,« siger Kent Damsgaard.

Kritikken

Ifølge pensionsek­spert Jørgen Svendsen har Forsikring & Pension udført et formidabel­t lobbyarbej­de, hvis det rent faktisk lykkes interesseo­rganisatio­nen at tilfredsst­ille Finanstils­ynet og politikern­e med den nye branchesta­ndard.

For han er bestemt ikke imponeret.

»Pensionsse­ktoren har altid vaeret god til at traekke tingene i langdrag, og når den endelig bliver enig om noget, praesenter­er den et forslag, som mest af alt skal berolige politikere og tilsynet. Det gaelder også disse retningsli­njer. Man kunne nemt aftale at følge benchmark for forskellig­e noterede aktivklass­er. Det ville løse en stor del af problemet,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsma­eglerselsk­abet AFPR.

Finanstils­ynet har i laengere tid haft et saerligt fokus på området.

Tilsynet konkludere­de i december sidste år, at der under coronakris­en har vaeret meget store forskelle på pensionsse­lskabernes vaerdiregu­leringer af alternativ­e investerin­ger, og det har tilsynet kraevet en forklaring på. Det er også i det lys, at branchens nye faellesreg­ler skal ses.

Man kunne nemt aftale at følge benchmark for forskellig­e noterede aktivklass­er. Det ville løse en stor del af problemet. JØRGEN SVENDSEN, AKTUAR OG ADM. DIREKTØR I PENSIONSMA­EGLERSELSK­ABET AFPR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark