Eksperter: Svaert at overvåge mutationer, der kan bremse rejser

Lande kan blive røde på grund af bekymrende mutationer. Men kun i ganske få lande er det muligt at holde øje med, siger eksperter.

Det kan blive svaert for Statens Serum Institut at holde et taet øje med mutationer uden for landets graenser, lyder reaktionen fra eksperter oven på tirsdagens aftale om udfasning af rejserestriktionerne. Det er ellers en central del af aftalen om de naeste måneders rejserestriktioner, at rejser til et land kan frarådes på baggrund af bekymrende mutationer.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet, vurderer, at overvågningen af mutationer kun i »fire-fem lande« er tilstraekkelig finmasket.

»Vi taler om en håndfuld lande, hvor man kan holde øje med det. I langt de fleste lande kan man ikke se det. Så vi ved i bund og grund ikke, hvilke varianter der cirkulerer i andre lande,« siger Mads Albertsen, der er initiativtager til den danske indsats af gensekventering.

Professoren henviser til, at Danmark er blandt de lande, der analyserer flest covid-19-test for mutationer – såkaldt gensekventering.

Ifølge virologiprofessor Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, er usikkerheden om mutationsniveauet og det meget forskellige sekventeringsniveau i landene et relevant problem.

»SSI vil her vejlede ligesom med vurderingen af smittetal i øvrigt, som jo også afhaenger af testindsatsen,« siger han.

Også Flemming Konradsen,

professor i global sundhed på Københavns Universitet, påpeger, at mange landes overvågning af mutationer er mangelfuld.

»Det er helt sikkert, at kapaciteten ikke er på samme niveau i mange lande, som den er i Danmark og for eksempel Island og Storbritannien. Den bliver opgraderet i mange lande, men kapaciteten for den nationale overvågning er utroligt varierende og mange steder utroligt lav,« siger han.

Utrolig lang vej

Af aftaleteksten om lempede rejserestriktioner fremgår det, at verden fremover inddeles i gule, orange og røde lande.

»For den røde kategori foretager SSI en individuel vurdering,« lyder det.

Afdelingslaege og infektionsepidemiologi hos SSI Peter H. Andersen oplyser i en mail, at vurderingen af udbredelsen af såkaldte bekymringsvarianter foretages på baggrund af bl.a. internationale databaser.

Han skriver, at en individuel vurdering af de enkelte lande er »betinget af, at andre lande melder fund af bekymringsvarianter eller mutationer ind til de internationale typningsdatabaser og varslingssystemer.«

Ifølge Mads Albertsen er det »meget få lande, hvor man kan få brugbar information om det her«. Også når det gaelder i sommerfavoritter som Frankrig og Italien, fortaeller han.

»De er ved at komme med, men der er stadig utrolig lang vej,« siger han.

Udenrigsordførerne i Venstre og Enhedslisten udtrykker begge tillid til sundhedsmyndighedernes evne til at vurdere, hvilke lande der skal rykke i rødt. Også selv om andre lande ikke gensekventerer lige så meget som Danmark.

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, erkender, at kategoriseringen af landene efter deres mutationsniveau bliver mere usikker, jo mindre data der er tilgaengeligt.

»Men vi taler jo om, at det er vaccinerede personer, der rejser til og fra disse lande, så vi må regne med, at risikoen er ganske minimal. Og hvis der skulle risikere at komme nye mutationer til Danmark, så sekventerer vi jo i vid udstraekning de positive prøver, så vi kan hurtigt inddaemme dem,« siger han.