Skatteborgerne haenger på regningen, når vacciner koster patientskader

EU’s medlemslande skal holde vaccineproducenter økonomisk skadesløse i forbindelse med erstatningssager.

Det kan løbe op i millioner af kroner, når en borger får erstatning på grund af alvorlige bivirkninger fra et laegemiddel såsom en coronavaccine. Men i Danmark er den type erstatninger som regel gratis for producenterne, og når det gaelder covid-19-vacciner, er risikoen formentlig helt elimineret.

Det viser nogle af de indkøbskontrakter, som EU har forhandlet på plads med vaccineproducenterne.

Dermed får det heller ingen konsekvenser for Astrazeneca eller andre producenter, at der nu er begyndt at indløbe erstatningskrav for bivirkninger og dødsfald, som haevdes forårsaget af vaccinerne.

Onsdag pillede sundhedsmyndighederne Astrazeneca-vaccinen ud af den danske vaccineudrulning på grund af risikoen for blodpropper, og Patienterstatningen behandler netop nu flere blodpropsager, med henblik på at vurdere om der skal udbetales en erstatning.

En sådan erstatning betales i første omgang af statskassen, og i aftalerne med vaccineproducenterne synes der ikke at vaere mulighed for at sende regningen videre,« siger Martin Draebye Gantzhorn, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, og som har specialiseret sig i rådgivning af laegemiddelindustrien.

Holdes skadesløse

For eksempel fremgår det af en delvist offentliggjort kontrakt med Astrazeneca, at EU’s medlemsstater skal holde producenten skadesløs for krav, der rejses mod producenten som følge af f.eks. alvorlige bivirkninger ved brug af vaccinen.

»Det har jo vaeret en armlaegning mellem to parter. Astrazeneca har formentlig haft et naturligt ønske om at begraense sin risiko, og EU’s medlemslande har haft et ønske om at få vaccinen ud hurtigst muligt. Her falder det ud til Astrazenecas fordel,« siger

Martin Draebye Gantzhorn, der understreger, at der kan vaere undtagelser, som ikke fremgår af den offentligt tilgaengelige del af kontrakten.

Uanset har bestemmelsen om skadesløsholdelse nok mindre betydning i Danmark på grund af det saerlige patienterstatningssystem Patienterstatningen, hvor staten i vidt omfang påtager sig ansvaret, vurderer han:

»Det har man gjort fra politisk hold, fordi man blandt andet ikke ønsker, at det skal vaere patienternes opgave at løfte store komplicerede sager mod producenter, og derfor løfter vi som samfund omkostningen forlods, hvis en raekke lempede betingelser er opfyldt. Andre lande har andre systemer, og der kan patienter vaere tvunget til at føre store gruppesøgsmål mod producenterne,« siger han.

De danske myndigheder kan efterfølgende vaelge at rejse et såkaldt regreskrav over for en medicinalproducent, men for det første sker det meget, meget sjaeldent, og man kan for det andet ifølge advokaten saette spørgsmålstegn ved, om det på grund af indkøbskontrakterne kan lade sig gøre.

Direktør i Patienterstatningen Karen-Inger Bast fortaeller, at der indtil videre er rejst 37 sager, hvor en borger har søgt erstatning for bivirkninger efter en covid-19-vaccination. En del af sagerne omfatter milde og forbigående bivirkninger, som ifølge direktøren normalt ikke vil udløse erstatning.

Flere sager om blodpropper

Porteføljen indeholder dog også syv Astrazeneca-sager om blodpropper efter vaccination med Astrazeneca, herunder en sag, hvor en 60årig kvinde døde af en sjaelden type blodpropper, der siden er blevet koblet sammen med vaccinen. Sagen har vaeret omtalt offentligt, og den var medvirkende årsag til, at Sundhedsstyrelsen den 11. marts suspenderede Astrazeneca-vaccinen.

Patienterstatningen har ligeledes modtaget fire alvorlige sager om føleforstyrrelser og lammelser og en sag om en spontan abort efter vaccination med Astrazeneca.

Sådanne sager vil – hvis det viser sig, at de er forbundet til vaccinen – udløse erstatning, siger Karen-Inger Bast.

»Erstatningen vil blive udmålt i forhold til varige men, tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne eller forsørgertab, og det er erstatninger, som kan blive ganske store. I nogle sager taler vi om millioner af kroner,« siger hun.

Der er rejst tre sager om alvorlige bivirkninger ved Pfizer, herunder en allergisk reaktion, en sag om en ansigtslammelse og en sag, hvor en borger døde 10 dage efter at have fået vaccinen.

Ifølge SSI har Danmark indtil videre modtaget 1,5 mio. vaccinedoser. Over 1 mio. af disse er Pfizer-vacciner.

Karen-Inger Bast vil dog ikke forholde sig til, om den ene vaccine er at foretraekke frem for en anden:

»Vi blander os ikke i, hvilke vacciner der skal bruges i Danmark, men jeg synes, det er en god idé, at der er en erstatning

Det har jo vaeret en armlaegning mellem to parter. MARTIN DRAEBYE GANTZHORN, ADVOKAT OG PARTNER I BECH-BRUUN

til de få, som er så uheldige at få alvorlige bivirkninger. Det kan måske ikke gøre skaden god igen, men vi er der trods alt til at samle personen eller de pårørende økonomisk op igen.«

Karen-Inger Bast fortaeller, at hun ikke på forhånd havde nogen forventninger til antallet af erstatningssager i kølvandet af vaccinationerne, men hun mener, at antallet trods alt er få, i lyset af hvor mange der er blevet vaccineret hidtil. Ifølge SSI har lige under 1 mio. borgere nu fået første stik.

Til gengaeld tyder oplysninger fra databaser og i offentligheden på, at Patienterstatningen ikke får alle sager ind, og det skyldes muligvis uvidenhed, mener hun.

»Mit hovedbudskab er, at hvis man har fået en varig, alvorlig skade, så skal man søge erstatning. Man behøver ikke at gøre det, hvis man har forbigående småfeber, influenza eller ondt i armen.«

Patienterstatningen forventer at traeffe afgørelse i de første sager i løbet af en til to måneder.

Astrazeneca har ingen kommentarer til erstatningssagerne.