Kritik af dansk lukkethed oven på norsk terrorsag
Stor dansk terrorsag fra 2019 er stadig hemmeligholdt, selv om norsk politi går ud med centrale detaljer.
Kom frem af busken, og giv offentligheden mere besked.
Sådan lyder det fra en raekke politikere og eksperter, efter at et norsk anklageskrift mandag løftede lidt af sløret for en hidtil hemmeligholdt dansk terrorsag.
Mens man i norske medier kan laese, at en gruppe i efteråret 2019 planlagde et terrorangreb i Danmark, der skulle udføres af en ukendt gerningsmand, imens det blev filmet live, er dansk politi fortsat tavst om de anholdtes formodede planer.
Hans Jørgen Bonnichsen, som bag sig har en lang karriere i politiet og som operativ chef for PET i perioden 1997 til 2006, mener, at den danske efterretningstjeneste i dag fremstår som en af de mest lukkede i Europa, hvilket han langtfra mener er hensigtsmaessigt.
»Den ofte meget krampagtige fastholdelse af hemmelighed medvirker til mytedannelse og giver i sidste ende PET et negativt renommé,« mener han.
Den tidligere operative chef fortaeller, at der ligger forskellige hensyn til, at kortene fortsat holdes taet på kroppen i Danmark i den konkrete sag, men han kalder det for et problem, at der nu kan aflaeses nye informationer om den danske sag i et norsk anklageskrift.
»Der er fortsat varetaegtsfaengsling, som jo er ensbetydende med ro til at efterforske sagen til bunds. Men jeg tror også, at der er et altovervejende hensyn om ikke unødigt at skraemme befolkningen ved direkte at udpege et sårbart mål,« forklarer han.
To spor
Den norske og den danske terrorsag er adskilt og kører i to forskellige spor i hvert sit land, men haenger sammen, fordi en norsk bagmand ifølge norsk politi instruerede en gruppe danskere i at planlaegge et terrorangreb. Det foregik ifølge norsk politi på den krypterede chat Telegram.
Anholdelserne af i alt 22 personer i december 2019 skabte stor opmaerksomhed, og flere prominente politikere deltog dagen efter dybt underligt og ikke saerlig velkoordineret, at vi skal høre om en terrortrussel mod Danmark fra norske medier. På den måde bliver danskerne efterladt med utryghed og uvished om, hvad der er op og ned i sagen. Derfor vil jeg tage fat i justitsministeren for at høre, hvad der er gået galt,« siger Peter Skaarup.
Også SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er kritisk. Hun oplever, at PET har lukket sig mere inden for de senere år.
»Jeg tror, vi alle sammen ville have gavn af, at der blev kommunikeret noget mere i de her sager. Jeg er godt klar over, at der kan vaere forskellige hensyn, men jeg synes, det ville vaere gavnligt, at vi borgere blev taget mere i hånden,« siger hun.
Terrorsager med ventetid
I dag sidder varetaegtsarrestanter ganske laenge, før deres sag kommer for retten – og stort set altid for lukkede døre frem til sagens start.
Når danske terrormistaenkte sidder op mod to år i varetaegtsfaengsel, og når der kommer detaljer fra sagen frem i andre lande, som det er tilfaeldet med den norske sag, kan det vaere en idé med mere åbne døre i de danske retssale. Det mener Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
»Man kan ikke stille det op firkantet og sige, at detaljer fra andre lande automatisk skal føre til åbne døre i en sag herhjemme. Men i langvarige efterforskninger er der generelt en tendens til, at fordi man har lukket dørene én gang, så bliver man automatisk ved med det. Når sagen starter, sidder man sommetider og måber: Hvorfor skulle det vaere lukket så laenge?« siger landsforeningens formand, Kristian Mølgaard.
Han mener, at lukkede døre kan føre til unødig mystik omkring en sag.
»Det er uheldigt med lukkede døre i laengere tid, fordi det er med til at skabe myter og frygt. For de faengslede kan det skabe en indirekte forhåndsantagelse af, at en sag har et saerligt stort niveau.«
Hans Jørgen Bonnichsen mener, at der er flere eksempler på dansk lukkethed. Han fremhaever Østre Landsrets frifindelsesdom af den tidligere PET-chef Jakob Scharffs brud på tavsheden, som han kalder et sviende nederlag til Justitsministeriet og PET’s ledelse. Et andet eksempel er terrorsagen fra Holbaek, hvor generalstatsadvokaturen i Naumburg hurtigt kunne berette om detaljer, som ikke var nået ud i Danmark.
I et skriftligt svar udtaler Københavns Politi, at det ikke udtaler sig i den verserende sag, hvor retten har truffet afgørelse om dørlukning i forbindelse med retsmøder i sagen.
»Det bemaerkes, at der efter retsplejelovens § 29 d ikke må ske offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.«
Politiets Efterretningstjeneste oplyser over for Jyllands-Posten, at man ikke har nogen kommentarer til oplysningerne fra det norske anklageskrift.