Danske soldater skal efter to årtier ud af Afghanistan
Nato-landene vil forlade Afghanistan sammen, siger USA’s udenrigsminister. Ifølge danske politikere skal dansk bidrag hjem inden 11. september.
Efter naesten 20 års krig mod islamistisk terror i Afghanistan skal alle tilbagevaerende danske soldater traekkes hjem fra Afghanistan senest den 11. september. Den danske exit skal synkroniseres med, at amerikanske styrker forlader det krigshaergede land.
Sådan lyder budskabet fra flere danske politikere, efter at USA’s praesident, Joe Biden, har lovet, at den sidste amerikanske soldat er ude af Afghanistan inden den symbolske 20-årsdag for al-Qaedas terrorangreb på New York og Washington.
Tilbagetraekningen fra krigen, der gennem årene har kostet 43 danske soldater livet, blev onsdag drøftet på et hasteindkaldt og ekstraordinaert møde mellem Natos udenrigs- og forsvarsministre. Allerede inden mødet gjorde USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, det klart, at Nato-landene vil forlade Afghanistan sammen.
»Vi gik sammen ind i Afghanistan, og nu er det tid til at traekke vores styrker hjem,« sagde Blinken.
Samme melding kom fra Storbritannien, der har 750 soldater i Afghanistan, og fra den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, der lige nu har udsendt 1.000 soldater til Natos traeningsmission i Afghanistan.
»Vi har altid sagt, at vi går ind sammen, og at vi går ud sammen. Jeg er for en ordentlig tilbagetraekning, og det forventer jeg, at vi kan blive enige om,« sagde hun til den tyske tv-station ARD.
Den kommende danske exit fra Afghanistan, hvor der ifølge Forsvaret i øjeblikket er ca. 120 danske soldater, blev onsdag aften drøftet på et ekstraordinaert og lukket møde i Folketingets udenrigspolitiske naevn. Her redegjorde udenrigsminister Jeppe Kofod for beslutningerne på Nato-mødet.
Ifølge formanden for Det Udenrigspolitiske Naevn, Martin Lidegaard (R), skal Danmark følge amerikanerne ud af Afghanistan, selv om problemerne i Afghanistan langt fra er løst.
»Nato nåede jo ikke i mål med det, som vi gerne ville, nemlig at skabe varig fred. Men det giver ingen mening for Natos allierede at vaere i Afghanistan uden USA. Det er meget svaert både praktisk og politisk,« siger Martin Lidegaard.
Ingen udsigt til fred
Han forventer, at USA vil tage sine allierede »meget nøje med på råd« og koordinere tilbagetraekningen. Missionen i Afghanistan er – ifølge Lidegaard – langtfra afsluttet, og der er ikke udsigt til fred i landet, hvor den afghanske regering og de afghanske sikkerhedsstyrker kan få svaert ved at holde Taliban-bevaegelsen i skak på slagmarken, når Nato pakker sammen.
I Dansk Folkeparti siger udenrigsordfører Søren Espersen, at de danske soldater skal hjem fra krigen, der »har varet alt for laenge«.
»Vi skal 100 pct. sikkert følge USA ud. Vi kom ind med dem, og vi skal også ud med dem af krigen, som nu givetvis ender med, at Talibanstyret tager over igen, naesten 20 år efter at det blev vaeltet,« siger Søren Espersen.
Han mener, at missionen har vaeret prisen vaerd.
»Vi har gjort det rigtige. I de naesten 20 år, vi har vaeret der, har vi garanteret undgået hundredvis af terroraktioner rundtomkring ved at bekaempe al-Qaeda og holde Taliban stangen,« siger Søren Espersen
Under den langvarige militaere operation lykkedes det bl.a. for USA at opspore og draebe terrorlederen Osama
Hvis der igen bliver lavet terrorlejre i Afghanistan, må vi bombe dem. Der ska l ikke danske soldater derned igen. SØREN ESPERSEN (DF), UDENRIGSORDFØRER
bin Laden, der stod bag terrorangrebet mod USA.
9.500 soldater skal hjem
DF afviser at sende danske soldater til Afghanistan igen, hvis landet igen bliver et fristed for al-Qaeda og andre terrorbevaegelser.
»Hvis der igen bliver lavet terrorlejre i Afghanistan, må vi bombe dem. Der skal ikke danske soldater derned igen,« siger Søren Espersen.
Ifølge Natos seneste opgørelse er 2.500 amerikanske soldater en del af Natos traeningsmission i Afghanistan. Hertil kommer 7.000 soldater fortrinsvis fra Nato-lande. Ifølge Washington Post har