Taliban er ikke laengere en trussel mod USA
Inden den symbolske dato 11. september traekker USA de sidste tropper hjem efter den laengste krig i nationens historie.
De dramatiske og apokalyptiske tv-billeder af flammerne, røgen, asken og de menneskelige tragedier i New York braendte sig ind på nethinderne hos en hel generation, og datoen 9/11 har siden stået som et let genkendeligt symbol på den dag, da verden forandrede sig for altid.
Al-Qaeda-angrebet i 2001 mod World Trade Center – også kendt som The Twin Towers – skabte helt nye koncepter for trusselbilleder, reelle trusler og sikkerhed, lige fra kontrollen med flypassagerer til pigtråd omkring danske småhavne.
Men først og fremmest udløste angrebet USA’s laengste krig, som også trak allierede landes styrker ind i en konflikt, der lignede en hurtig operation, men siden er blevet vundet og tabt mange gange.
Nu har praesident Joe Biden definitivt trukket stikket. Donald Trump gjorde forarbejdet med en fredsaftale med Taliban i foråret 2020. Den indebar, at de sidste amerikanske tropper var ude af Afghanistan senest den 1. maj, hvis Taliban levede op til kravene i aftalen.
En definitiv afslutning
Det vigtigste af dem, set med amerikanske øjne, var at standse angreb på amerikanske tropper og amerikanske institutioner. Den del er blevet overholdt. Derimod kan der rejses tvivl om andre dele af aftalen. For eksempel kravet om seriøse fredsforhandlinger mellem Taliban og den legale afghanske regering. De blev indledt i Doha i efteråret 2020, men har ikke rokket sig ud af stedet.
Nu har Joe Biden dekreteret en definitiv afslutning. Alle amerikanske kamptropper skal vaere ude af landet senest den 11. september. I modsaetning til Trump har Biden bevidst undladt at knytte betingelser til den endegyldige tilbagetraekning. En talsmand oplyser til de amerikanske medier, at Biden ser betingelser som opskriften på at blive for evigt.
I stedet er fristen forlaenget med 130 dage, så alle har tid til at forberede sig på nye tider. Om det er nok til at konsolidere styret i Kabul, kan ingen vide. Men for Biden er missionen slut, og set i et isoleret amerikansk perspektiv har den opfyldt sit formål.
Missionen var klart defineret som at eliminere terrortruslen mod USA fra Osama bin Laden og alQaeda. USA gik ikke ind i Afghanistan for at befri folket fra Talibans religiøse tyranni eller demokratisere nationen, men for at forsvare USA’s egne interesser. George W. Bush definerede dengang i 2001 truslen fra al-Qaeda som den mest akutte trussel mod amerikansk sikkerhed.
Taliban blev fjernet
Osama bin Laden befandt sig i Afghanistan under beskyttelse af det davaerende Taliban-regime under Mullah Omar. Omar fik chancen for at undgå en amerikansk invasion. Han skulle blot udlevere bin Laden eller som minimum smide ham og al-Qaeda ud af landet. Var det sket, var USA aldrig gået ind i Afghanistan.
Nu stod Omar imidlertid skulder ved skulder med bin Laden, og mindre end en måned efter tragedien i New York indledte USA med britisk støtte Operation Enduring Freedom, der inden for et par måneder fjernede Taliban fra magten.
Nyt trusselbillede i 2021
Missionen var at eliminere al-Qaeda som en terrortrussel imod USA. I det perspektiv har den vaeret en succes. USA har ikke vaeret genstand for noget større udenlandsk terrorangreb siden, Osama bin laden er blevet likvideret i en succesrig femte kolonnemission i Pakistan, og al-Qaeda er efter USA’s vurdering ikke laengere no
gen trussel på nationalt niveau.
Bidens beslutning offentliggøres synkront med de amerikanske efterretningsog sikkerhedstjenesters årlige redegørelse for truslerne mod USA.
Trusselbilledet har aendret sig markant siden 2001. Her i 2021 er Kina defineret som den alvorligste trussel efterfulgt af Rusland, Iran og Nordkorea. Klimaforandringer er også et emne. Derimod vurderes Taliban ikke at vaere en primaer trussel mod USA. Truslerne fra de gamle rivaler Kina og Rusland ses som langt alvorligere og mere akutte end fra en guerillabevaegelse i et uvejsomt område langt fra de amerikanske kyster og hinsides USA’s globale interesser.
USA’s største fejl i Afghanistan var formentlig, at administrationen aldrig forstod de flydende graenser mellem Taliban, terrorister, de etniske minoriteter, de klanstyrede samfund og den pashtunske befolkning. Efter den hurtige militaere succes forsøgte amerikanerne sig med nationsopbygning, demokratisering og humanitaere projekter. I den proces blev der skabt en bred folkelig modstand, der gav Taliban chancen for et comeback. Siden var der vellykkede offensiver og tilbageslag. I dag er det ikke umiddelbart muligt at afdaekke de praecise styrkeforhold.
Uovervindelige pashtuner
Undervejs blev de etniske områder, som hidtil havde vaeret et neutralt pashtunsk ingenmandsland – kendt som The Tribal Areas – forvandlet til en krigszone og i 2018 indlemmet i Pakistans nordøstligste provins Khyber Pakhtunkhwa. 5 mio. pashtuner mistede deres nedarvede rettigheder til at ordne egne affaerer.
Taliban kan måske besejres militaert, og al-Qaeda og Islamisk Stat holdes nede, men historien har dokumenteret, at i de vilde bjerge omkring Hindu Kush og Khyberpasset kan ingen fremmede stormagter besejre pashtunerne. Englaenderne prøvede i 1800-tallet med katastrofale konsekvenser.
Det davaerende Sovjetunionen forsøgte forgaeves under en ni år lang guerillakrig i 1980’erne – i dag set som et vaesentligt bidrag til Sovjetunionens kollaps. USA har nu også indset det formålsløse i at blive ved efter 20 års krig med store menneskelige og økonomiske omkostninger.