Palmeøens nye fastligger har sat lus i skindpelsen blandt milliardaererne

I Palm Beach vaekker tilflytteren Donald Trump blandede følelser. Men Floridas eksklusive milliardaerparadis har historisk vaeret gennem lidt af hvert, hvad angår både rigmaend og røvere.

Julie Miller står i rabatten lige før Southern Boulevard Bridge, der fører fra fastlandet over til Palm Beach. På den anden side af broen, bag palmetraeerne, kan man se det karakteristiske tårn på Donald Trumps nuvaerende domicil, klubben Mar-a-Lago. Når der kommer biler forbi, svinger Julie Miller med et stort flag, hvor Trump er afbilledet som actionhelt, mens hun i den anden hånd holder hjemmelavede plancher, der bestrider, at han tabte valget i november til praesident Joe Biden.

En del lokale bilister dytter og vinker til hende, for Trump er en ganske populaer mand hos mange i Palm Beach, der ligger på en taetbebygget ø på Floridas østkyst. Her bor knap 9.000 faste indbyggere og yderligere 20.000-25.000, som opholder sig her i højsaesonen, der straekker sig fra november til april.

»Omkring 80 pct. af dem, der reagerer, er positive, men der er også nogle, der truer med at køre mig ned,« siger Miller, som er med i en gruppe dedikerede Trump-støtter, der opholder sig i Palm Beach-området for at give den slagne ekspraesident moralsk opbakning.

Hendes lille opinionsundersøgelse overdriver nok de lokales forkaerlighed for ekspraesidenten. I november stemte ca. 60 pct. af vaelgerne på øen for Trump, mens Biden vandt det langt større Palm Beach-amt, hvoraf øsamfundet udgør et lille hjørne.

Palm Beach, der har 33 indbyggere på den seneste liste fra magasinet Forbes over USA’s 400 rigeste dollarmilliardaerer, er overvejende republikansk territorium, men andre synspunkter trives bestemt også blandt de lokale rigmaend.

»Der er mange velhavende liberale her på egnen,« konstaterer Julie Miller.

Og ikke alle lokale er lige begejstrede for ekspraesidenten, der i årtier har vaeret i konflikt med myndighederne om stort og småt – senest om han kan have permanent bopael på Mar-a-Lago.

I 1985 erhvervede Trump ejendommen, som har 58 sovevaerelser, 33 badevaerelser, en golfbane med ni huller og tre beskyttelsesrum, for en slik: 8 mio. dollars. I dag vurderes den til 160 mio. dollars (ca. 1 mia. kr.).

Otte år senere omdannede han den til en klub og lovede i den forbindelse at overnatte her maksimalt 21 dage om året.

Den aftale – og en hel del andre – har han siden set stort på til manges misfornøjelse. Indtil videre har de lokale myndigheder dog valgt at se igennem fingre med, at ekspraesidenten ikke holder sig til aftalen fra 1993, måske for at undgå skandale.

»Her i Palm Beach foretraekker man at aftale sig frem og ikke råbe alt for højt,« siger Mary-Ellen Manning, der er aktiv i

Det Republikanske Parti i området.

Blandt rigmaend og røvere

På stranden ved North Ocean Boulevard et par kilometer nord for Mar-a-Lago er det gule advarselsflag hejst på denne varme, men overskyede forårsdag, som ikke har trukket mange til Palm Beachs kyst mod Atlanterhavet.

Der er risiko for understrøm og høj sø, står der på tavlen ved siden af livredderen, som ikke får sved på panden af at holde øje med

de spredte strandgaester. Langs kysten cirkler et sportsfly med et banner, hvor der står:

»Emily, vil du gifte dig med mig?«

Det er tilsyneladende sådan, man frier i Palm Beach.

Mens gamle penge og paene manerer kan vaere afgørende i rigmandsenklaver laengere nordpå – som kystbyerne The Hamptons ved New York eller ferieøen Marthas Vineyard syd for Boston – stiller det sig noget anderledes i det fordomsfri Florida.

»For socialt gennemslag uden nødvendigvis at have den rette stamtavle satsede amerikanere på vej op på Palm Beach,« har det britiske magasin Economist skrevet om miljøet i kystbyen.

Det var en jernbane langs Floridas østkyst, der i 1890’erne for alvor åbnede Palm Beach og nabobyen West Palm Beach for velhavere fra andre dele af USA. På dette tidspunkt kulminerede USA’s såkaldt gyldne tidsalder, da landet blev en verdensmagt, og amerikanske magnater opbyggede enorme formuer.

En del af pengene herfra blev i første halvdel af det 20. århundrede investeret i prangende hoteller og store villaer i Palm Beach.

Det var ikke kun hovedrige forretningsfolk, men også en del af USA’s politiske beau monde, der var glade for palmeøen: Praesident John F. Kennedy havde sin vinterbolig, La Querida, her i Palm Beach.

Den dag i dag vrimler det med navne fra toppen af det amerikanske samfund på øen – og Donald Trump er langt fra dens mest formuende person.

Den titel tilhører formentlig Thomas

Peterffy, en digital ivaerksaetter, hvis pengetank på omkring 25 mia. dollars er ca. 10 gange så stor som ekspraesidentens.

De mange ekstremt velhavende borgere skaber en noget saerpraeget dynamik i lokalsamfundet.

»Det er en meget søvnig by rent politisk, for folk her har ikke så mange problemer,« konstaterer Mary-Ellen Manning.

Beleven storsvindler narrede de lokale

Det veltilfredse og indspiste miljø giver sig på den positive side udtryk i en maengde velgørende aktivitet, hvor der rejses store summer til gode formål, men der trives også farlige giftslanger i dette paradis af ekstrem overflod.

»Florida har altid vaeret en attraktiv destination for velbeslåede individer med et blakket ry,« skrev Diane Roberts, professor ved Florida State University i hovedstadsavisen Washington Post.

Et lokalt eksempel på det er Bernie Madoff, en hovedrig Wall Street-investor, der i mange år var fast inventar i den prestigefyldte Palm Beach Country Club, hvor en stor del af medlemmerne fandt den belevne newyorker så tillidsvaekkende, at de betroede ham enorme beløb uden at kigge ham videre i papirerne.

»Han var nem at snakke med,« sagde nu afdøde Lord Anthony Jacobs til Palm Beach Daily News – en lokalavis kendt som the shiny sheet, fordi den trykkes på papir af saerlig høj kvalitet.

»Han var en flink, venskabelig fyr. Han var overbevisende, men pressede dig aldrig,« sagde Jacobs.

At stole på Madoff viste sig dog at vaere en skaebnesvanger fejltagelse, for i december 2008 vågnede både Lord Anthony Jacobs og snesevis af andre, lokale borgere op til den kedelige nyhed, at deres investeringer var byggesten i historiens største finansielle pyramide.

Madoff, der nu afsoner en dom på 150 år, havde ifølge anklageskriftet bortsvindlet i alt 65 mia. dollars (ca. 400 mia. kr.).

Kabinetssekretaerer og seksualforbrydere

Svindelaffaeren har måske haft mindre negativ indflydelse på Palm Beachs omdømme end historien om bankmanden Jeffrey Epstein, der gnubbede skuldre med kendisser som ekspraesident Bill Clinton, Trump og britiske prins Andrew, men i 2019 begik selvmord i faengslet under anklage for et omfattende misbrug af mindreårige.

»Jeg har kendt Jeff i 15 år. Fantastisk fyr. Han er virkelig sjov at vaere sammen med,« sagde Trump til magasinet New York i 2002. Bill Clinton sang ligeledes serenader til Epstein.

I modsaetning til Madoff holdt Epstein sig mest for sig selv, mens der var en livlig trafik af mindreårige piger til hans palae i Palm Beach. Pigerne blev fundet af rigmandens håndlangere bl.a. på et gymnasium i den knap så velbeslåede naboby West Palm Beach.

»Disse piger havde aldrig før vaeret på øen Palm Beach. Nogle af dem boede i barakker. Det var en helt ny verden for dem,« sagde Adam Horowitz, der repraesenterede flere af Epsteins ofre, til avisen The Florida TimesUnion.

Epstein blev i første omgang behandlet med fløjlshandsker i et strafferetsligt system, der ellers plejer at agere med jernhånd, men en stor undersøgelse bl.a. drevet frem af Florida-avisen Miami Herald førte til hans fald.

Det var ikke den første sexskandale i Palm Beach. I 1991 blev William Kennedy Smith, John F. Kennedys nevø, frikendt for voldtaegt i byen i en kontroversiel sag. Det var heller ikke den sidste: Robert Kraft, milliardaer med bopael i Palm Beach og indehaver af fodboldklubben New England Patriots, blev i 2019 sigtet for omgang med prostituerede. Han undskyldte offentligt, og tiltalen blev opgivet sidste år.

»Det er den slags sted, som tiltraekker magtfulde og indflydelsesrige folk. Før du ved af det, er de blevet kabinetssekretaerer eller seksualforbrydere,« sagde Shannon Donnelly, kommentator hos Palm Beach Daily News, til britiske Financial Times.

Florida har altid vaeret en attraktiv destination for velbeslåede individer med et blakket ry. DIANE ROBERTS, PROFESSOR VED FLORIDA STATE UNIVERSITY