Tysklands forsvarsminister villig til at drøfte Nord Stream 2-pause
Brugen af Nord Stream 2 bør afhaenge af Ruslands opførsel, mener Tysklands forsvarsminister, Annegret KrampKarrenbauer.
Er den tyske regering ved at bøje sig for presset fra USA i striden om den staerkt k ontroversielle russiske gasledning Nord Stream 2, der skal løbe fra Rusland til det nordlige Tyskland?
Spørgsmålet rejser sig, efter at Tysklands forsvarsminister, den borgerlige Annegret Kramp-Karrenbauer, har erklaeret sig åben over for at saette byggeriet af ledningen, som er over 95 pct. faerdigbygget, på pause.
»Det spørgsmål kan man stille sig,« lød det tirsdag under et pressemøde fra ministeren, som dermed anslog en spritny tone for den tyske regering.
Desuden meddelte ministeren, at hvis Nord Stream 2 bliver bygget faerdig, kan man overveje at saette betingelser op for leveringen af gassen:
»Den bør gøres afhaengig af Ruslands opførsel.«
Pressemødet holdt KrampKarrenbauer sammen med sin amerikanske kollega Lloyd Austin, der var på sit første besøg i Berlin. På de to ministres dagsorden var netop Rusland, som for nyligt har sendt så mange ekstra tropper til Ukraines østlige graense, at der nu er flere, end der har vaeret på noget andet tidspunkt siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim.
Satsede på Biden
Det tyske forsvarsministerium kunne tirsdag ikke oplyse, hvorvidt de nye tyske toner også har bredt sig til resten af regeringen. Sikkert er det, at idéen om en pause så sent som i marts fik opbakning fra Peter Beyer, CDUmand og regeringens koordinator for det tysk-amerikanske forhold:
»Projektet er en alvorlig anstødssten for genstarten af de transatlantiske forbindelser. Amerikanerne forventer, at vi ikke kun aendrer vores retorik, men også vores handlinger,« lød det fra Beyer til finansmagasinet Wirtschaftswoche.
Standardsvaret fra Berlin har ellers lydt, at gasledningen er et spørgsmål for erhvervslivet. Underforstået:
Det blander vi os ikke i. Men den tyske regering, som er på valg i september, kom for alvor under pres for at bremse gasledningen, da Donald Trump blev praesident.
Formentlig regnede man i Berlin med, at når Trump var vaek, ville spørgsmålet få mindre opmaerksomhed. Det blev der lavet om på, da Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, for nyligt for første gang i Bruxelles mødte sin amerikanske kollega Antony Blinken. Her aflivede amerikaneren efter sigende den tese så eftertrykkeligt, at Maas bagefter skal have vaeret mindre chokeret over mødet.
Spørger man USA’s ambassadør i Berlin, Joseph Giordono-Scholz, svarer han:
»Regeringen er indstillet på at bruge samtlige tilgaengelige vaerktøjer til at bremse faerdiggørelsen af Nord Stream 2-rørledningen. Vi undersøger fortsat virksomheder, der er involveret i aktiviteter, som kan sanktioneres, og har gjort det klart, at de virksomheder risikerer sanktioner, hvis de er involveret i Nord Stream 2.«
Sanktioner forsinker
USA frygter, at Europa bliver for afhaengig af den russiske gas, som dermed vil udgøre et afpresningsmiddel for Rusland.
Gasledningens fortalere peger på den anden side på, at amerikanerne er kritiske, fordi de vil saelge deres egen flydende og dyrere
Greifswald gas til Europa. Ikke desto mindre er der i den tyske opposition staerk modstand imod gasledningen, ligesom de baltiske lande og Frankrig også er kritiske over for projektet. Polen har for nyligt, som det første europaeiske land, indført sanktioner over for ledningen.
Selv om Nord Stream 2 i øjeblikket fortsaetter med at laegge rør i dansk farvand ud for Bornholm, er arbejdet kraftigt forsinket. Den oprindelige plan var, at ledningen skulle have vaeret i brug senest i starten af 2020. Forsinkelsen skyldes primaert, at USA har indført sanktioner imod gasledningen, og det har fået en raekke virksomheder, der arbejder med projektet til at traekke sig.
I marts fremsatte Blinken nye sanktionstrusler. Den amerikanske regering har desuden netop besluttet at udnaevne en saerlig udsending til at lede forhandlinger om at bremse ledningen.
Ifølge flere medier, bl.a. amerikanske Politico, skal det vaere den amerikanske diplomat, lobbyist og energiekspert Amos Hochstein, 48, der tidligere har haft høje poster i Obama-regeringen.
Ekstra soldater
Også den amerikanske forsvarsminister havde en overraskelse med til pressemødet i Berlin. Lloyd Austin meddelte, at USA vil sende 500 ekstra soldater til Tyskland. Det er noget af en U-vending, efter at Donald Trump i 2020 besluttede at traekke 12.000 af de omtrent 35.000 tilstedevaerende soldater i Tyskland hjem. Den plan er i mellemtiden begravet af Trumps efterfølger, Joe Biden.
Regeringen er indstillet på at bruge samtlige tilgaengelige vaerktøjer til at bremse faerdiggørelsen af Nord Stream 2-rørledningen. JOSEPH GIORDONO-SCHOLZ, USA’S AMBASSADØR I BERLIN