Artige Vivian starter en feministisk revolution
Der er gode intentioner og vigtige budskaber over hele linjen i Amy Poehlers Netflix-film ”Moxie”, men det drukner i skematisk politisk korrekthed og manglende motivation.
High school-eleven Vivian (Hadley Robinson) falder i et med tapetet. Sammen med sin lige så usynlige veninde Claudia (Lauren Tsai) er hun fuldt bevidst om usandsynstår ligheden for, at hun ender på skolens årlige liste over de laekreste, fraekkeste, mest sexede elever, men bliver alligevel kedeligt overrasket, da hun modtager titlen som mest artige. Eleverne har fået til opgave at skrive et essay om en sag, der betyder noget for dem, men der er ikke rigtig noget, Vivian mener noget om. Uventet fortaeller hendes mor (spillet af Amy Poehler, der også har instrueret), at hun og hendes veninder ikke lavede andet end at forsøge at vaelte patriarkatet, da de var teenagere, og det får Vivian bekraeftet, da hun finder moderens gemte kuffert med minder fra en tilsyneladende mere radikal ungdom.
Det er praemissen for ”Moxie”, der efter ”Wine Country” (2019) er Poehlers anden film i Netflix-regi. »You don’t matter, give up,« der på tavlen i klasselokalet, og det er den følelse, pigerne hver dag får, når de får at vide, at de skal daekke sig til, tolerere drengenes graenseoverskridende chikane og i det hele taget stille sig tilfreds med de kort, de nu engang har fået på hånden som unge kvinder. Det er i hvert fald standard operation procedure på skolen, indtil nytilflytteren Lucy (Alycia Pascual-Pena) udfordrer konventionerne. Hvorfor skal hun tvinges til at finde sig i skolens idiot af en hjemmedyrket sportsstjerne Mitchell (Patrick Schwarzenegger), der spytter i hendes cola og angriber hende verbalt i timerne?
Styr på strømningerne
Poehler har fuldkommen styr på tidens strømninger (om end det føles lidt bagstraeberisk, at de først kommer til et amerikansk gymnasium i 2021), og de unge kvinders feministiske kamp skildres med både varme og humor. Men i sin insisteren på at vaere woke forsømmer Poehler at sandsynliggøre filmens dramatiske udvikling. For selv om man som seer – og jeg forestiller mig, at identifikationen hos et ungt publikum ville vaere endnu større – hepper på Vivian og den voksende gruppe af supportere, der slutter sig til hende, da hun i hemmelighed begynder at publicere hjemmestrikkede zines med aktivistisk indhold, så får man aldrig helt forståelse for, hvorfor hun handler, som hun gør.
Lige fra den pludselige indsigt i kvindeundertrykkelse og efterfølgende handling til slutningens nuancerede erkendelser får Poehler ikke skovlen under historien. Det bevirker, at meget af handlingen føles som et alibi for at få luftet de gode og vigtige budskaber. Til en vis grad helliger målet midlet, fordi filmen også er sød og sjov, men det er virkelig aergerligt, at den ikke er mere helstøbt, som det eksempelvis var tilfaeldet med Olivia Wildes vidunderlige ”Booksmart” fra 2019, hvor både humor, udsyn og plot gik op i en højere enhed.
DRAMA “MOXIE” USA, 2021 Instruktion: Amy Poehler Kan streames på Netflix En time og 51 minutter