Tag toget – hvis du har god tid

Et flertal i Nationalforsamlingen har i denne uge som led i Frankrigs klimapolitik besluttet at forbyde indenrigsflyruter, hvor transporten med tog er to en halv time eller derunder. Resultatet er, at man fremover skal benytte tog mellem Paris og henholdsvis Lyon, Nantes og Bordeaux.

Beslutningen er logisk, da et indenrigsfly ifølge franske beregninger udleder op til 77 gange så megen CO2 pr. passager som de eldrevne tog, der for øvrigt tilbagelaegger de 500 km fra Paris til Bordeaux på 2 timer og 11 minutter. På en god dag er det, hvad DSB’s Intercitytog bruger på at tilbagelaegge de 250 km mellem København og Horsens.

Nu er andre tider på vej, lover et bredt flertal i Folketinget, der har sagt god for at spendere 20 mia. kr. på 100 nye eltogsaet, der skal leveres og serviceres af franske Alstom. Coradia Stream hedder modellen, der med plads til 300 passagerer forventes at blive sat i drift engang i midten af dette årti. Modellen er tillige købt af Italien og Holland, og DSB regner med i alt at indkøbe 150 Coradia Stream-togsaet.

På flere parametre kan det ligne et fornuftigt valg, men Coradia Stream betegnes af producenten som et regionaltog, hvilket understreges af, at den maksimale hastighed er 200 km/t eller det samme som de udskaeldte IC4-togsaet. Tidsgevinsten på rejser mellem de større byer begraenses sammenlignet med de IC3-togsaet, der i fire årtier har udgjort rygraden i DSB’s trafik. DSB betegner Coradia Stream som komfortable, hvilket også er en nødvendighed, når passagererne skal tilbringe så uforholdsmaessigt lang tid undervejs.

Dermed er perspektiverne bag forliget om Togfonden reelt aflivet. Timemodellen, som forliget bygger på, ville i vaesentlig grad gøre toget mere anvendeligt for isaer de erhvervsrejsende. I dag tager den hurtigste forbindelse mellem Aarhus og København 2 timer og 39 minutter eller 5 timer og 18 minutter for en returrejse, hvilket kun levner godt to timer af en normal arbejdsdag. Med timemodellen ville en returrejse have taget fire timer med tid til 3 timer og 24 minutters arbejde i enten Aarhus eller København inden for normal arbejdstid. Der findes åbenbart ikke partier, for hvem erhvervslivets behov vejer tungest.

Timemodellen ville vaere en målbar forbedring, og af samme grund er den milliarddyre jernbanestraekning mellem København og Ringsted langs Køge Bugt da også anlagt til at kunne klare tog med hastigheder på op til 250 km/t. Nu skal der kun rulle tog med 200 km/t. Kan det blive mere dansk?

Al sund fornuft tilsiger, at Folketinget burde have afvist kun at købe Coradia Stream for i stedet at have øremaerket en del af bevillingen til togsaet, der kan køre mindst 250 km/t samt opgraderet flest mulige straekninger til den hastighed. Alstom har sådanne tog. Det samme har tyske Siemens og japanske Hitachi, og der er tale om mindst lige så gennemprøvede modeller som Coradia Stream.

Vel naesten alle kender Aage Rasmussens berømte plakat fra 1937 med lyntoget, der kører 120 km/t. I adskillige europaeiske lande er hastigheden i dag på vej mod det tredobbelte; ja, selv i bjergrige Norge kører tog med over 200 km/t.

I det flade Danmark derimod er jernbanepolitikken fortsat båret af ånden fra Hjerl Hede – Ud og Se med DSB.

Modsat Frankrig må indenrigsflytrafikken herhjemme formodes at have fortsat gode kår. Coradia Stream ventes at køre frem til i hvert fald 2050, og indtil da vil Danmark fremdeles have Europas mest tilbagestående jernbaner.