Er der ikke andre end Morten Messerschmidt til at røgte det borgerlige dannelsesprojekt?
Selv krasbørstig kritik af manglende borgerlige vaerdiprojekter preller af i en grad, så man må spørge, om der er nogen voksne, der varetager visioner for det borgerlige Danmark.
Meget tyder på, at den nuvaerende regering efter et kommende folketingsvalg kan fastholde det røde flertal i Danmark. Med udsigt til et laengere ophold i haengekøjen, så lader det til, at det borgerlige Danmark allerede er faldet i en dyb tornerosesøvn og er klar til at sove i hundrede år. For når det kommer til en udfoldelse af, hvad de borgerlige egentlig vil med dannelsen, så er der larmende tavshed fra blå stue.
Kritik af manglende dannelse hos de borgelige politikere er blevet rejst af Birthe Rønn Hornbech med udtalelser om, at ”ånden flyver lavt” over Borgen og venstres gruppevaerelse. Teologen Marie Høgh har anklaget de borgerlige for at lide af en sygdom, der består i, at de tror, at borgerlighed alene handler om økonomi og regneark.
Hun går så langt som til at sige, at ånden ikke bare flyver lavt, men er forsvundet hos De Konservative. Man skulle tro, at denne krasbørstige kritik ville vaekke de borgerlige til kamp, men Høgh og
Hornbech ender som et par ensomme ulve, der hyler i skoven, uden styrke til at samle et kobbel.
Hvis et borgerligt dannelsesprojekt overhovedet stadig findes, er der mindst tre områder som kalder på en udfoldelse: kultur- og uddannelsespolitikken samt en vision for kristendommens rolle i samfundet.
Det er åbenlyst, at en raekke kulturinstitutioner domineres af identitetspolitiske agendaer, født på den yderste venstrefløj, der traekker sine ødelaeggende spor gennem disse vigtige institutioner.
Alverdens minoritetsspørgsmål og subjektive fortaellinger truer sammenhaengskraften og fornemmelsen af at høre til et større faellesskab. Men det er let at formulere en kritik, så hvad er det borgerlige modsvar, og hvad vil de borgerlige i det hele taget på kulturområdet?
Kulturinstitutioner skal ikke bare kritisere og dekonstruere normer i samfundet, men også fremmale en levende vision for en mere opbyggelig tilgang til kultur og samfund. Vi fikser ikke tingene ved bare at råbe: ”kulturkanon”. Hvad består et samlet borgerligt kulturprojekt i, må man spørge?
Uddannelsesområdet lider også under et dannelsestab. Diverse reformer i folkeskolen og af laereruddannelsen har ikke vist sig at give den ønskede effekt. Det er prisvaerdigt, at de borgerlige partier stiller sig bag oprettelsen af en ny fri laereruddannelse i Herning, men man svigter folkeskolen fatalt, hvis man med samme passion, som der er for det nye initiativ, sideløbende arbejder med at beskrive fremtidens folkeskole.
Hvilket paedagogisk grundsyn, tilgang til dannelse og uddannelse skal praege dannelsen og uddannelsen af vores børn og unge i fremtiden? Der er ikke nok at kritisere de højere laereanstalter og råbe: ”pseudovidenskab”.
Sidst, men ikke mindst, så mangler vi at høre, om der er andre end Morten Messerschmidt fra DF, der tør give et konkret bud på, hvordan kristendommen skal fylde mere i samfundet og i skolen. Men måske er talen om ”Gud, konge og faedreland” alene en skåltale vaerdig hos De Konservative, som Marie Høgh har skrevet.
Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) betegner kristendommen som et pejlemaerke i sin anmelderroste bog ”Selvbyggerbørn”.
Men hvad er det vi skal sigte efter, hvad er det for en indflydelse, kristendommen skal have, og kan vi forvente mindre kristendomsforskraekkelse, som man desvaerre let kan få øje på hos flere fremtraedende personer i den nuvaerende regering, hvis de borgerlige igen kommer til magten?
Borgerlige forfaldshistorier om de gode gamle dage er ikke nok, et borgerligt dannelsesprojekt må udfolde en levende vision, der kan inspirere og binde os sammen som folk. Svar udbedes: Findes der overhovedet et samlet borgerligt dannelsesprojekt?
Hvis et borgerligt dannelsesprojekt overhovedet stadig findes, er der mindst tre områder som kalder på en udfoldelse: kultur- og uddannelsespolitikken samt en vision for kristendommens rolle i samfundet.