Jyllands-Posten

Han favnede over både medier og paragraffe­r

Tidligere chefredakt­ør Erik Frodelund har både arbejdet med forskellig­e opgaver i medieverde­nen og tillige arbejdet som jurist med rådgivning og brevkasse.

- CHRISTIAN BUNDGAARD christian.s.bundgaard@jp.dk

Erik Frodelund er en mand med mange kasketter, og han har gjort flittigt brug af sine to uddannelse­r.

Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalist­højskole i januar 1976 og sideløbend­e med journalist­uddannelse­n tog han Aarhus Universite­ts jurauddann­else.

Det blev til en broget karriere, som blev indledt med et job som journalist på Aarhus Stiftstide­nde i 1978. Her fik Erik Frodelund efter kort tids ansaettels­e muligheden for at etablere sin egen ugeavis – nemlig ugeavisen Århus Onsdag, som senere førte ham til chefredakt­ørstolen på Århus Stiftstide­nde.

Da Erik Frodelund i 2005 forlod jobbet som ansv. chefredakt­ør og adm. direktør på Århus Stiftstide­nde, valgte han at bruge den anden af sine to uddannelse­r – som henholdsvi­s journalist og cand. jur. – til at åbne og drive sit eget firma Juraeksper­ten.

Jura og rejser

Desuden fortsatte han med at besvare hundredvis af spørgsmål til familieadv­okaten.dk, som han havde etableret sammen med advokat Jørgen U. Grønborg,

Aarhus, i 1992, ligesom han kombinered­e det juridiske arbejde med mange udlandsrej­ser, hvor blandt andet Sanur på Bali og

Maldiverne var to af hans årlige favoritter.

I februar 2019 var det imidlertid slut med det juridiske arbejde og de mange udlandsrej­ser.

Erik Frodelund blev ramt af en blodprop, der lammede den venstre side af hans krop og tvang ham på langvarig og hård genoptraen­ing.

I dag bruger den tidligere chefredakt­ør sin journalist­iske baggrund til at skabe debat om de meget forskellig­e vilkår, der gaelder for handicappe­de rundtom i landet.

Erik Frodelund har netop gennemgået en større rygoperati­on for bedre at kunne traene de lammede muskler og dropfoden på venstre ben, og han er overbevist om, at han på et tidspunkt slipper fri af sin kørestol.

»Jeg egner mig ikke til et liv som handicappe­t, men hvem gør det..?« siger han med et selvironis­k smil.

 ??  ?? Erik Frodelund blev i 2019 ramt af en blodprop, som satte en stopper for en lang karriere i mediebranc­hen og som juridisk rådgiver. Arkivfoto: Axel Schütt
Erik Frodelund blev i 2019 ramt af en blodprop, som satte en stopper for en lang karriere i mediebranc­hen og som juridisk rådgiver. Arkivfoto: Axel Schütt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark