Mange tror, at verden først er normal igen i 2022
Forbrugerne sparer op som aldrig før, og de bruger først penge igen, når pandemien er inddaemmet.
Livet vil vaere tilbage til det normale inden for de kommende 12 måneder. Det mener naesten 60 pct. af de adspurgte i en ny stor rundspørge fra World Economic Forum.
Der er dog selvsagt store variationer fra land til land.
Således mener godt halvdelen af saudiaraberne, at livet senest til september vil vaere tilbage til den normalitet, der gjorde sig gaeldende før coronakrisen.
Omvendt mener to tredjedele af japanerne, at tilvaerelsen ikke bliver normal før langt ind i 2022, og hele 15 pct. tror ikke, at livet nogensinde vil vende tilbage til, hvordan det var, før pandemien ramte.
Forbrugsvaner
Forbrugernes forventninger til, hvor laenge coronakrisen vil vare, er afgørende for deres adfaerd i de kommende måneder.
I coronaåret 2020 var der en ganske betydelig stigning i den private opsparing, og disse penge bliver ikke sat i omløb, før husholdningerne føler sig overbeviste om, at pandemien er inddaemmet, og at livet dermed kan vende tilbage til den normal, som gjorde sig gaeldende før coronakrisen.
Et netop offentliggjort forskningsprojekt gennemført af Ifo Institute og Technische Universität München samt mobilbanken N26 viser, at de private husholdninger i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Østrig øgede deres opsparing med omkring 20 procentpoint under den første nedlukning for et år siden og andre 20 procentpoint under den anden nedlukning.
»Den afgørende forskel på coronakrisen og f.eks. finanskrisen og statsgaeldskrisen er, at forbrugerne denne gang ikke har haft synderlige økonomiske bekymringer. På basis af vores forskning er der grund til at tro, at det private forbrug meget vel kan blive drivkraften i et hastigt opsving på tvaers af Europa; isaer hvis meropsparingen saettes i omløb,« forklarer Sebastian Wichert, leder af Ifo Institutes Center for Industriel Ledelse og Nye Teknologier, i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsprojektet.
»En sådan udvikling vil kraeve effektive teststrategier, regional infektionsledelse og en accelereret vaccineudrulning. Dette er praecis grunden til, at finanspolitiske tiltag, der styrker købekraften, ikke vil have nogen effekt,« føjer han til.
Forbrugerne er ikke bange for økonomien. De er bange for covid-19.
Isaer byboernes forbrugsvaner har målbart aendret sig under coronakrisen: De har haevet faerre kontanter og reduceret forbruget af tjenesteydelser såsom restaurantbesøg og brug af kollektiv transport.
Samtidig har de generelt brugt flere penge på varige forbrugsgoder såsom elektronik og møbler. Det gaelder i saerlig grad i Tyskland og Østrig samt i et vist omfang også i Frankrig. I Spanien og Italien har forbruget af ikkeessentielle varer derimod ligget under 2019-niveauet gennem det meste af coronakrisen og er først begyndt at stige mod slutningen af 2020.
Når det er en parameter, at faerre har haevet kontanter, skyldes det, at lande som Spanien, Italien og Tyskland er blandt de industrilande, hvor hovedparten af alle betalinger fortsat sker kontant. I Spanien og Italien drejer det sig om mere end 85 pct., viser den seneste World Cash Report fra G4S.
Inddaemning
I marts og april 2020 faldt det private forbrug i Tyskland og Østrig med 60 pct., mens faldet i Frankrig, Italien og Spanien var omkring 50 pct.
Genåbningen hen over sommeren satte gang i forbruget, men i august i fjor – sommerferiemåneden i store dele af Europa – nåede forbruget i Tyskland og Østrig ikke over 85 pct. af niveauet før coronakrisen, mens det i Frankrig nåede 80 pct., Spanien 75 pct. og Italien 70 pct., fremgår det af forskningsprojektet.
»Når det private forbrug ligger 15-35 procentpoint under niveauet før coronakrisen, og forbrugerne ikke generelt giver udtryk for økonomiske bekymringer, skal forklaringen søges dels i udrulningstempoet for vacciner, dels i tvivl om hvornår covid-19-pandemien er inddaemmet,« anfører Sebastian Wichert på vegne af forskerne bag projektet.
Sammenligner man situation i dag med januar 2020, ligger kontanthaevninger og forbruget af tjenesteydelser omkring 60 pct. lavere, mens forbruget af varige forbrugsgoder omvendt er på 120 pct. af niveauet i januar i fjor.
Rundspørgen fra World Economic Forum viser, at 58 pct. af de adspurgte forventer, at pandemien vil vaere inddaemmet i løbet af de kommende 12 måneder – hovedparten af denne gruppe tror, at der vil gå 7-12 måneder, før myndighederne har pandemien så meget under kontrol, at den i folkelig opfattelse vil vaere at sidestille med tilbagevendende influenzaepidemier.
Indien og Kina er de lande, hvor de adspurgte forventer,
at pandemien vil vaere inddaemmet inden udgangen af juli i år, hvorimod svenskere og japanere forventer, at der vil gå mere end et år, før det sker.
De største skeptikere finder man i Holland. Her tror hele 15 pct., at det aldrig vil lykkes myndighederne at inddaemme coronapandemien.
Helbredskrise
»Et klart resultat af rundspørgen er, at folks opfattelse af, hvornår de vil vaere i stand til at vende tilbage til et ”normalt” liv, er helt og aldeles afhaengigt af, hvornår pandemien er bragt under kontrol, og smitterisikoen reduceret til et minimum,« fastslår World Economic Forum.
En anden faktor, der kan påvirke forbrugernes adfaerd, er de følelsesmaessige og mentale konsekvenser af coronakrisen, nedlukningerne, hjemmearbejdet og isaer alle de indgreb, der rammer det sociale samvaer.
Her siger 45 pct. af de godt 21.000 adspurgte i rundspørgen, at deres mentale helbred er blevet svaekket under coronakrisen.
Den afgørende forskel på coronakrisen og f.eks. finanskrisen og statsgaeldskrisen er, at forbrugerne denne gang ikke har haft synderlige økonomiske bekymringer. SEBASTIAN WICHERT, LEDER AF CENTER FOR INDUSTRIEL LEDELSE OG NYE TEKNOLOGIER, IFO INSTITUTE