Bavarian stak fra de andre i eliteindekset
Ikke en gang i opjustering fra GN var nok til at smide Bavarian Nordic vaek fra førstepladsen i eliteindekset onsdag. Medicinalselskabet svaevede i løbet af dagen stille og roligt forbi de øvrige selskaber i indekset og landede øverst.
GN fulgte dog lige efter, og Lundbeck holdt stand og kunne slikke sine sår efter gårsdagens massive fald. Modsat faldt FLSmidth til bunds efter en hård medfart fra Goldman Sachs.
Samlet sluttede eliteindekset, C25, onsdag med et minus på 0,77 pct. til indeks 1.706,24.
»Ser vi generelt på indeksniveau, så har der vaeret forholdsvis stille og roligt i en uges tid. Investorerne samler sig lidt til regnskabssaesonen, hvor der kommer nyt om de enkelte selskaber,« siger Martin Munk, der er senioraktiehandler i Jyske Bank.
»Torsdag får vi de første impulser fra Chr. Hansen, og Tryg følger fredag,« siger han.
Bavarian Nordic endte med et plus på 3,1 pct. til 303 kr. onsdag hjulpet godt på vej af pressede coronavacciner og på en positiv analyse fra Citi, der bl.a. highlightede selskabets forsøg med en covid-19 vaccine.
GN opjusterede onsdag morgen forventningerne til 2021 efter en staerk udvikling i Audio-divisionen. Samtidig kom selskabet med foreløbige tal for 1. kvartal.
For GN Audio ventes nu en organisk vaekst på mere end 25 pct. sammenlignet med en tidligere prognose på mere end 20 pct. For høreapparatforretningen GN Hearing fastholdes forventningerne.
»Det er imponerende, at Audio kan blive ved. Vi så retningen allerede sidste år, og vi skal nok så småt til at se på GN med andre øjne end tidligere, hvor det var Hearing, der fyldte mest,« siger Lars Hytting, som er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning
»Selv om optimismen omkring hjemmearbejde er falmet en smule, så bliver det nok en del af en normal hverdag. Arbejder man eksempelvis hjemme to dage om ugen, vil der jo fortsat vaere efterspørgsel på Audios produkter,« siger han.
GN endte med et plus på 1,2 pct. til 538,80 kr.
Lundbeck steg med 0,3 pct. til 197,60 kr. efter tirsdagens massive fald på 12 pct. efter en melding om behov for flere patienter til et fase 3forsøg med selskabets Alzheimermedicin.
Lundbecks kursmål haevet
Danske Bank løftede efterfølgende sin anbefaling til køb fra hold af Lundbeck-aktien med et kursmål på 230 kr.
Helt i bunden af eliteindekset endte FLSmidth med et fald på 3,8 pct. til 222,50 kr. Lars Hytting peger på, at tirsdagens amerikanske rentefald forplanter sig onsdag, hvilket blandt andet pressede de cykliske aktier.
»Oveni kommer en dobbelt nedjustering fra Goldman Sachs. De går direkte til saelg fra køb, hvilket er ret voldsomt, for man ser ikke så tit, at et finanshus hopper to trin ned,« siger Lars Hytting.
Goldman Sachs satte også kursmålet ned til 208 kr. fra 240 kr.
Schweiziske MSC, som Maersk samarbejder med gennem 2M-Alliancen, er godt på vej til at overhale det danske rederi i kampen om at vaere verdens største inden for containerfragt, skriver branchemediet Alphaliner.
MSC har i øjeblikket en flåde på 587 containerskibe med en samlet kapacitet på 3.892.732 teu, mens Maersk har 711 skibe med en kapacitet på 4.126.740 teu.
Dog har Maersk ikke nogen store skibsordrer på bedding i den naermeste fremtid, mens MSC omvendt har ordrer på skibe med en kapacitet på knap 660.000 teu i bøgerne. Derudover ventes der flere ordrer, som endnu ikke er bekraeftet.
Dermed ventes MSC at overhale Maersk i løbet af 2022.
Maersks B-aktien faldt onsdag med 2,8 pct. til 14.655 kr.