Kommer der flest penge til vejene eller til jernbanerne?
Umiddelbart ser det ud til, at de fleste penge i trafikaftalen går til skinner. Men af de nye penge i aftalen går over halvdelen til veje.
Mandag var alle Folketingets partier glade for den trafikog infrastrukturaftale, de netop havde indgået.
86 mia. kr. til flere og bedre jernbaner og 63 mia. kr. til flere og bedre veje, lød det fra bl.a. SF – tal, som også Jyllands-Posten gengav.
I regnestykket på de 161 mia. kr., som skal bruges frem til 2035, har man imidlertid talt de projekter med, som Folketinget allerede har aftalt og sat penge af til. Det gaelder bl.a. signalprogrammet, hvor man endnu mangler at bruge 8,5 mia. kr., som blev aftalt i 2009, en del af elektrificeringen af jernbanen for 3,3 mia. kr., som blev aftalt i 2012, samt landanlaeggene til jernbanen ved Femern-forbindelsen til 5,1 mia. kr. Her blev anlaegsloven vedtaget i 2015.
På den måde bliver anlaegsprojekter og renovering af jernbaner, som allerede er besluttet, og der er bevilget penge til, for 41 mia. kr. talt med i regnestykket, ligesom der her taelles vejprojekter med for 12 mia. kr.
Det betyder, at jernbaneprojekter i dette regnestykke får 57 pct. af pengene, mens vejprojekterne får 43 pct.
Hvis man kun taeller de projekter og de penge med, som er nye, bliver billedet et noget andet: Så får vejene 53,5 pct. af pengene, mens jernbanen får 46,5 pct.
Misvisende og oppustede
Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested mener, at tallene, som blev praesenteret, er misvisende og oppustede.
»Det er en oppustet og kunstig måde at praesentere, hvad aftalen indeholder af midler. Når det pludselig ser ud, som om der er flere penge til jernbanen end til vejene, skyldes det, at man har pustet tallene op,« mener han.
»Nogle af de projekter, som f.eks. signalprogrammet, hvor man udskifter signaler langs hele jernbanen, blev besluttet for 12 år siden. At påstå, at det er en integreret del af aftalen, er en kunstig måde at gøre det på. Derfor kigger vi hos Enhedslisten kun på de 105 nye mia. kr. – og her er der en klar favorisering af vejene,« siger Henning Hyllested.
Fordi Enhedslisten ikke er begejstret for de mange veje i aftalen, har partiet valgt at stå uden for den del af aftalen, der handler om vejene.
Hos Venstre er transportordfører Kristian Pihl Lorentzen enig med Enhedslisten i, at det reelt er vejene, der med aftalen får flest penge.
»Vi er meget tilfredse med, at hovedparten af de nye penge går til vejene – fordi vejene er kommet langt bagud i forhold til jernbanen,« lyder det.
Han mener til gengaeld ikke, at man har forsøgt at skjule, at man også har talt gamle penge med. Til gengaeld er Kristian Pihl Lorentzen helt uenig i, at der skal bruges lige mange penge på veje og jernbaner.
»90 pct. af trafikken foregår på vejene, derfor burde vejene også – alt andet lige – have 90 pct. af pengene. Problemet er, at jernbaner er ufatteligt dyre. Men de senere år har jernbanen fået langt hovedparten af pengene, selv
Bane: 44,9 mia. kr. Vej: 51,7 mia. kr. Øvrige: 9,2 mia. kr.
Bane:
Signalprogrammet:
8,6 mia. kr.
Elektrificering Aarhus-Lindholm: 1,5 mia. kr.
Elektrificering Fredericia-Aarhus: 1,8 mia. kr. Ny bane Vestfyn: 4,1 mia. kr. Vedligehold: 17,9 mia. kr.
Vej:
Motorvej Vestfyn: 1,5 mia. kr. Storstrømsbro: 2 mia. kr. Vedligehold: 8,5 mia. kr. om den kun betjener en forsvindende lille del af befolkningen,« siger han.
Kristian Pihl Lorentzen peger samtidig på, at der i 2030 formentlig vil vaere op mod en million elbiler i Danmark:
»Og det helt afgørende er, hvad der kører på vejene. Derfor får det stor betydning i forhold til miljø og klima.«
Nye investeringer:
»Jernbanen misligholdt«
I miljøorganisationen Noah mener Ivan Lund Pedersen, at vejene siden 1936 har fået flere penge end jernbanen, og at investeringsmidlerne er fordelt helt forkert. Han mener, at der sker en skaevvridning, fordi jernbanen i mange år ikke er blevet vedligeholdt.
»Det gaelder f.eks. elektrificeringen og signalerne, der for laengst burde vaere skiftet for at vaere up to date. Eller se, hvordan jernbanen snor sig op gennem Jylland, den burde for laengst vaere rettet ud. Til gengaeld er stort set alle veje tiptop og rettet ud, så man kan køre 130 km/t. på de fleste motorveje,« siger han og henviser til, at lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Schweiz og Sverige, for laengst har renoveret jernbaner og skiftet signaler.
Gamle investeringer – de store klumper: