Bundlinjen bløder hos Danmarks naeststørste slagterikoncern

Trods rekordomsaetning kommer Tican ud af 2020 med underskud. Coronakrisen har skabt vanskeligheder i både produktionen og salget hos slagteriselskabet.

Coronakrisen har kostet dyrt for Danmarks naeststørste slagterikoncern, Tican Fresh Meat.

Omsaetningen er vokset 14 pct. og saetter rekord med 8,9 mia. kr., men bundlinjen er farvet rød af et underskud på 35 mio. kr.

Det fremgår af Ticans 2020-årsregnskab, som netop er offentliggjort.

Ticans adm. direktør Niels Jørgen Villesen betegner resultatet som utilfredsstillende og forklarer, at underskuddet isaer skyldes afledte virkninger af coronakrisen.

»I foråret 2020 havde vi planlagt en stor opgradering af vores slagteri, som skulle udstyres med nye robotter, der ville øge kapaciteten. Da covid-19 ramte, gik arbejdet med opbygningen i stå i 10 uger, fordi teknikere fra andre lande ikke kunne komme frem til vores fabrik. Resultatet blev, at vi kom langt bagud med slagtningerne,« fortaeller Niels Jørgen Villesen.

Da det så vaerst ud, var Tican omkring 250.000 grise bagud – svarende til 16 dages slagtninger. Problemet blev forstaerket af, at Tican inden coronakrisen havde sagt ja til nye leverandører af slagtesvin. Tilførslerne voksede dermed på et tidspunkt, hvor udvidelsen af kapaciteten blev forsinket. Gennem hele 2020 kaempede Tican for at indhente efterslaebet, som stadig ikke er afviklet.

»Det har medført ekstra udgifter til blandt andet overarbejdsbetaling. Samtidig er produktiviteten reduceret, fordi de grise, vi modtager, er tungere end normalt. Efterslaebet er aktuelt omkring 130.000 grise – svarende til otte dage – og jeg venter, at det vil vaere afviklet i løbet september,« fortaeller Niels Jørgen Villesen.

Corona gav problemer

Tican, som er ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies, har slagterier i Thisted og Brørup og beskaeftiger omkring 2.200 medarbejdere. Slagteriet i Brørup blev i 2020 afskåret fra at eksportere til Kina som følge af coronasituationen i Danmark. Flere af Danish Crowns slagterier var ramt af lignende blokader, som koster dyrt, da Kina er et saerdeles lukrativt marked.

»Vores slagteri i Brørup var afskåret fra at eksportere til Kina i to måneder, og varerne skulle derfor afsaettes på dårligere markeder. Samtidig har vi vaeret ramt af, at coronakrisen medførte lukning af foodservicesektoren (restauranter, hoteller etc.), hvilket fik priserne til at falde i hele markedet,« forklarer Niels Jørgen Villesen.

For at sikre leverancerne af slagtesvin fra landmaendene er Tican nødt til minimum at matche den svineafregning, som markedslederen Danish Crown tilbyder. Hvis Tican betaler mindre, smutter landmaendene og melder sig ind hos Danish Crown.

Netop Danish Crown har de seneste år haft en ekstremt staerk konkurrenceevne og har betalt noget naer den højeste svinekødsafregning i Europa.

Det laegger pres på Tican, som er tvunget til at skrue svineafregningen tilsvarende i vejret, uanset om selskabets salgspriser giver daekning for det.

»Vi følger markedet – både på råvaresiden og salgssiden. Sådan er vilkårene. Mere er der sådan set ikke at sige til det,« konstaterer Niels Jørgen Villesen.

Øget slagtning

Trods de mange udfordringer har Tican i 2020 øget slagtningerne med 440.000 grise til naesten 3,9 mio. grise.

»Jeg forventer, at vi bliver på det niveau den kommende tid. Vi har mistet nogle leverandører, men samtidig er der andre, som øger produktionen,« fortaeller Niels Jørgen Villesen.

Tican har i 2020 eksporteret mellem en tredjedel og halvdelen af sin produktion til Kina. Eksporten til dette marked har vaeret i voldsom vaekst, siden Kina i 2019 blev ramt af et stort udbrud af afrikansk svinepest, som på få måneder kostede op mod 200 mio. grise livet.

Lige nu er eksporten af svinekød fra Europa til Kina bremset hårdt op. Det rammer også Tican.

»Man hører to forklaringer på opbremsningen. Den officielle er, at importbehovet falder, fordi Kinas egen svinebestand nu er genopbygget. Den uofficielle – som vi tror mest på – er, at Kina er ramt af nye udbrud af svinepest. Mange kinesiske landmaend frygter måske, at deres gårde skal blive ramt, og skynder sig derfor at tømme staldene og sende grisene til slagtning. Det skaber et midlertidigt overudbud, men på bagsiden af det kan der igen opstå mangel og øget behov for import,« vurderer Niels Jørgen Villesen.