»Jeg slog nogle semestre sammen, og så var jeg pludselig faerdig«
Hagar al Fartoussi fra Tingbjerg er blevet laege på kun fire et halvt år og følger dermed en tendens, der ifølge eksperter er blandt flere unge kvinder med indvandrerbaggrund. Nemlig at tage en akademisk uddannelse i en fart.
Hagar al Fartoussi fra Tingbjerg i København er ikke i tvivl. Og som hun står der med sit tørklaede lyst op af et stort smil, kan man godt forstå det. Det er nemlig ikke alle forundt at blive laege som kun 23-årig. Og slet ikke i det tempo, som hun har gjort det i. Det tog således kun Hagar al Fartoussi fire et halvt år at blive laege. Nu handler det bare om at komme i gang.
»Jeg glaeder mig til kontakten med patienterne. At hjaelpe dem frem til deres drømme, sådan at de kan fungere i samfundet. At se dem smile, når smerten er vaek, fordi jeg har behandlet dem. Det elsker jeg allerede,« siger hun.
Vi sidder på terrassen uden for hendes hjem i Tingbjerg, hvor hun bor med sine foraeldre, Abdel og Ahlam al Fartoussi. Solen skinner fra en skyfri himmel, og Hagar al Fartoussi byder på kaffe og hjemmelavede cookies med små chokoladestykker i. Normalt er medicinstudiet normeret til at tage seks år. Men Hagar al Fartoussi klarede det altså på kun to tredjedele af tiden.
Hun begyndte allerede, da hun var 18 år.
»Jeg slog nogle semestre sammen, og så var jeg pludselig faerdig. Det var ikke noget, jeg havde planlagt, men sådan blev det,« siger hun og skaenker forsigtigt noget kaffe op i en stor, blå-hvid kop på det lille havebord.
Hagar al Fartoussi er ifølge tal fra Udlaendinge- og Integrationsministeriet en del af en større udvikling. Hendes foraeldre kommer fra Irak, og ifølge tal fra ministeriet fra 2017 er der i løbet af en 10årig periode sket en fordobling blandt 25-39-årige med ikkevestlig oprindelse, der har fået en videregående uddannelse. En udvikling, der ifølge en ny opgørelse fra ministeriet er fortsat inden for de seneste år.
Alligevel er der flere ting, der er bemaerkelsesvaerdigt ved Hagar al Fartoussi ift. andre unge danskere. F.eks. bor hun stadig hjemme. Hun drikker ikke alkohol, da hun er praktiserende muslim. Af samme grund har hun heller ikke deltaget i de mange fester, som medicinstudiet i København ellers er kendt for.
Men hun siger, at hun ikke har lidt afsavn af den grund. Hun har blot vaeret mere sammen med sine veninder.
Ingen mellemstationer
Anika Liversage er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings
og Analysecenter for Velfaerd, Vive, og har tidligere stået bag en rapport om de unge indvandreres uddannelsesvalg. Hun genkender mønsteret, som Hagar al Fartoussi tegner.
»Saerligt nogle af de helt unge kvinder tager videregående uddannelser hurtigt uden 10. klasse, sabbatår og andre mellemstationer,« siger hun.
Ifølge Anika Liversage taler man om, at der er et decideret »uddannelsesdrive« blandt en del indvandrerfamilier. Selv om andelen af akademikere med ikkevestlig baggrund altså ikke overgår tallene fra de etniske majoritetsdanskere.
Hvorfor er det sådan?
»Mange indvandrer- og flygtningefamilier vil gerne sikre, at når de nu er rejst så langt og har etableret sig et nyt sted, så skal børnene også have en god uddannelse og helst inden for bestemte akademiske fag,« siger Anika Liversage, der dog understreger, at Hagar al Fartoussi ser ud til at have haft ekstra meget fart på ift. andre studerende på sin egen alder.
»Der har virkelig vaeret smaek på. Det kan man jo se,« siger hun.
Selv siger Hagar al Fartoussi, at hun ikke betragter sig selv som en solstrålehistorie. Heller ikke selv om hun kommer fra Tingbjerg, der tidligere er blevet sat i forbindelse med kriminalitet og utilpassede drengebander.
»Jeg vil gerne bedømmes på den, jeg er, og ikke der, hvor jeg kommer fra. Det andet kan jeg ikke rigtig bruge til noget,« siger hun og tager en slurk mere af sin kaffe.
I det hele taget er det vigtigt for Hagar al Fartoussi at understrege, at hendes ikkevestlige baggrund ikke gør, at hun er anderledes end alle mulige andre danskere.
»Det er jo i Danmark, at jeg er født og opvokset. Derfor vil jeg også behandles som andre danskere,« siger hun.
Før Hagar al Fartoussi kom i gymnasiet og på universitetet, gik hun på den muslimske friskole al-Hikma i Københavns Nordvestkvarter.
»Det var et godt sted for mig, for her kunne jeg vaere barn uden hele tiden at forklare, hvem jeg er, og hvorfor jeg går klaedt, som jeg gør,« siger hun.
Så du tror ikke, at der er noget saerligt ift. det liv, du har levet, der har gjort, at du har fået den uddannelse, du har?
»Nej, vi er allesammen forskellige. Og mine foraeldre har altid sagt, at jeg skulle gøre det, jeg havde lyst til. Da de kom til Danmark i midten af 1990’erne, havde de gode uddannelser med hjemmefra som ingeniør og paramediciner. Men de kunne ikke bruge dem her. Jeg tror, at mange med anden etnisk baggrund har vaeret konfronteret med risikoen for at skulle flytte og derfor har valgt sikre uddannelser. Men det har ikke vaeret min bagtanke,« siger Hagar al Fartoussi.
Hagar al Fartoussi havde torsdag første arbejdsdag på medicinsk afdeling på Herlev Hospital i København. Hun glaeder sig til at møde patienterne og få en kittel på. Det er som sagt det, som laegegerningen handler om:
»Allerhelst kunne jeg godt taenke mig på sigt at blive kirurg. Jeg er god med haenderne. Så der tror jeg, at jeg ville passe perfekt ind,« siger hun.
Jeg vil gerne bedømmes på den, jeg er, og ikke der, hvor jeg kommer fra. HAGAR AL FARTOUSSI, LAEGE