Arne-pensionens huller kan fyldes med gamle lønsedler og kontoudtog – og 41,999 år er ikke nok
De er nu udkommet, detaljerne, der afgør, hvad der skal til for at få et ja eller et nej til at gå på tidlig pension. En udførlig skrivelse oplister fejl og mangler i fundamentet under den såkaldte Arne-pension, som borgerne selv skal udbedre – eksempelvi
ikke en vurdering af omfanget.
ATP forventer, at »hovedparten af sagerne kan afgøres uden behov for supplerende dokumentation«, men det er ifølge ATP så usikkert, at pensionsgiganten ikke kan svare på, om budgettet på ca. 100 mio. kr. i år til at administrere Arne-pensionen holder eller skrider.
Det har ikke vaeret muligt at få et interview med Peter Hummelgaard. I en skriftlig kommentar afviser han at lempe dokumentationskravene nu, men er åben for justeringer, hvis det senere viser sig, at reglerne er for stramme:
»Det hele bunder i en balancegang mellem, at det ikke må blive for let at snyde, og at reglerne ikke er for rigide. Vi kommer til at følge afgørelserne utrolig taet, og jeg forventer, at aftalekredsen løbende kommer til at tage stilling til status, og om ordningen rammer, som den er tiltaenkt.«
Adspurgt, om han mener, at det er retfaerdigt, at 0,001 pct. af et arbejdsår kan afgøre, om man har ret til tidlig pension eller ej, lyder svaret:
»Jeg forstår til fulde, at for de få personer, der er lige på graensen, vil det kunne føles uretfaerdigt. Men ligegyldigt hvordan du skruer reglerne sammen, vil der altid vaere nogle, der ligger lige på graensen. Det kan du ikke undgå.«
En umulig opgave
Tilbage sidder Henrik Rousing, som i dag arbejder på kontor og handler med biogas. Egentlig håber han at kunne fortsaette med at arbejde, hvis helbredet fortsat tillader det. Men han vil gerne have muligheden for at traekke sig tilbage, hvis det svigter.
Han tvivler på, at Arne-pensionen bliver så retfaerdig, som regeringen påstår, når retten skal opgøres på tredje decimal og dokumenteres med papirer, som ikke findes.
»Det er jo en umulig opgave at dokumentere sit arbejdsliv gennem så mange år. Nej, retfaerdighed og ydelser, det haenger ikke sammen mere. Først blev efterlønnen forringet. Så kom der faelles forsørgerpligt. Så kom der modregning. Det er der også i Arnepensionen, så man rammer dem, der selv har lagt lidt til side. Nej, jeg er blevet skuffet for mange gange.«