Europa-Parlamentet truer med at tage covid-19-støttemilliarderne fra Orban

Ungarn står til at modtage 54 mia. kr. fra EU’s genopretningsfond. Men støtten bør blokeres efter Viktor Orbans angreb på fundamentale rettigheder, signalerer Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen undersøger sagen. Og Tyskland presser på.

Følg pengene.

Sådan lyder et klassisk princip i politik og journalistik, og nu vil et flertal af partierne i Europa-Parlamentet følge den vej i kampen mod Ungarn. Det skyldes, hvad store dele af EU anser som den ungarske regerings systematiske angreb på borgerrettigheder og grundlaeggende EUvaerdier.

Udgangspunktet er den genopretningsfond efter covid-19, som EU vedtog sidste år. Den tildeler alle EU-lande et større milliardbeløb, som skal bruges på at genstarte økonomierne efter de seneste 18 måneders dramatiske nedtur. Ungarn står til at modtage 54 mia. kr. i direkte tilskud fra EU-fonden.

Før milliarderne kan flyde, skal hvert enkelt land opfylde en raekke betingelser, som kraefter i Europa-Parlamentet altså mener, at Ungarn ikke lever op til.

Set i lyset af den seneste offensiv fra premierminister Viktor Orbans regering, der har fået vedtaget lovgivning, som forbyder seksualundervisning om homoseksuelle og andre LGBTIQ+-minoriteter, er det nødvendigt at traekke en klar streg i sandet, lyder argumentet.

»Ungarns seneste tiltag mod minoriteterne har skabt meget stor modvilje mod Orban i hele Europa. Flere og flere indser, at vi er nødt til at gøre noget. At gå efter pengene er et sprog, han vil forstå,« siger franske Gwendoline Delbos-Corfield fra De Grønnes gruppe i Europa-Parlamentet.

Hun er blandt initiativtagerne til offensiven, som også den socialdemokratiske, den liberale og venstrefløjsgruppen i parlamentet står bag. Tilsammen har de fire partier flertal i parlamentet, men de har ikke afgørende indflydelse på godkendelsen af Ungarns plan for brug af pengene. Det har EU-Kommissionen, der i sin vurdering af planen dog skal tage hensyn til parlamentets synspunkter.

Og de er ganske klare:

»Vi opfordrer EU-Kommissionen til at afvise Ungarns plan,« lyder det i en skrivelse til kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Målet er at få Orban til at skifte kurs.

Problemer med korruption

Angrebet på Ungarn baserer sig først og fremmest på de såkaldte ”landespecifikke henstillinger”, som alle EUlande årligt modtager fra kommissionen om, hvordan de kan få bedre styr på deres økonomi.

Ungarn har her de seneste år fået klare anbefalinger om at styrke retssystemets uafhaengighed, forstaerke indsatsen mod korruption og forbedre konkurrencen omkring offentlige indkøb.

Da den gigantiske genopretningsfond sidste år blev forhandlet på plads i EU, blev det som en af betingelserne for at få del i pengene aftalt, at de nationale planer skal »bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer«, der påpeges i disse landespecifikke henstillinger.

Partierne bag opfordringen peger også på, at det er et fundamentalt krav, at landet garanterer, at det forebygger, opdager og saetter ind mod korruption, svindel og interessekonflikter, når EU-pengene fordeles internt i landet.

Kritikerne peger bl.a. på, at Ungarn ifølge Europarådet har udbredte problemer på det område. Og landet har i sit udkast til planen ikke gjort nok for at fjerne risikoen for, at EU-pengene vil blive misbrugt. Endelig er der koblingen til Ungarns indgreb mod de seksuelle minoriteter.

»Nogle af pengene til genopbygning kan gå til uddannelsessystemet. Når Ungarn så vedtager, at man ikke må uddanne og informere om homoseksualitet, er det et klart eksempel på censur i ungarsk undervisning. Det er ikke i overensstemmelse med fundamentale EUvaerdier. Og vi risikerer, at EU-midler kommer til at finansiere Orbans diskrimination. Det er ikke bare fantasi laengere,« siger Gwendoline Delbos-Corfield.

Under et EU-topmøde i sidste uge kritiserede stort set samtlige regeringschefer i hårde vendinger Orbans seneste indgreb mod minoriteter og landets generelle skred vaek fra EU’s grundlaeggende vaerdier. EU-Kommissionen varslede et retsopgør om ”LGBTIQ+-loven”, hvis den ikke bliver aendret eller droppet.

Orban er »gået for vidt«

Sidste år nåede EU-landene til enighed om at etablere en såkaldt retsstatsmekanisme, der betyder, at EU-støtte kan begraenses til et land, hvis landets retssystem ikke fungerer uvildigt og derfor ikke med sikkerhed kan forhindre, at EU-midler misbruges. Denne mekanisme vil også kunne bruges i forhold til genopretningsplanerne.

Torsdag meldte også Tysklands indenrigsminister,

Horst Seehofer, sig i opgøret med Orban, som han ellers i årevis har stået naer politisk.

»Med dette tiltag er Viktor Orban gået for vidt. Det bryder EU’s centrale vaerdier. Det kan og vil vi ikke acceptere,« sagde Seehofer til avisen Augsburger Allgemeine.

»Beskaering af EU-midler kan vise, at vi ikke bare ser passivt til,« sagde Seehofer.

Vurdering i naeste uge

EU-Kommissionen ventes at afslutte sin vurdering af Ungarns plan i naeste uge, og kommissaer Vera Jourova sagde onsdag, at »vi vil beskytte den måde, EU-midlerne vil blive brugt på«. Hun tilføjede, at planen vil blive vurderet ud fra bl.a. opfyldelse af de landespecifikke henstillinger.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ungarns regering. Torsdag sendte den et forsvar for den nye lov til EU-Kommissionen.

»Ingen skal tvinge ungarske foraeldre til at acceptere, at deres børn kan modtage seksualundervisning uden deres udtrykkelige tilsagn,« skrev regeringen og tilføjede, at »børn må beskyttes fra indhold fra medierne og internettet, der ikke er passende for deres alder«.

Vi risikerer, at EU-midler kommer til at finansiere Orbans diskrimination. Det er ikke bare fantasi laengere. GWENDOLINE DELBOS-CORFIELD, MEDLEM AF DE GRØNNES GRUPPE I EUROPA-PARLAMENTET