Covid-kampens dukselande har ramt muren
Australien blev fremhaevet for at holde coronasmitten ude, og Israel fik anerkendelse for sin effektive vaccineudrulning. Men så kom deltavarianten
Da de første coronabølger sidste år rullede kloden rundt, var der få lyspunkter at klamre sig til. Det globale nyhedsbillede var domineret af stigende smittekurver og høje dødstal. Men nogle få lande skilte sig ud og blev symboler for håbet om bedre tider.
Højt på denne dukseliste lå Australien og Israel. Australien, som formåede at holde smitten naesten ude ved at lukke sine graenser. Og Israel, som blev et internationalt foregangsland for vaccineudrulning og efterfølgende kontrolleret genåbning. Men nu har duksene ramt muren – på grund af deltavarianten, som spreder sig hastigt.
Australien er under nedlukning, og israelerne har fået besked på at finde mundbindene frem igen, selv om det er mindre end 14 dage siden, at kravet om mundbind blev fjernet.
»Introduktionen af deltavarianten har aendret smittedynamikken,« siger professor Ran Balicer, leder af et rådgivende covid-19udvalg for den israelske regering, til avisen The Wall Street Journal.
Israels vaccineudrulning har ellers vaeret en af de mest effektive i verden. Omkring 59 pct. af befolkningen har fået begge doser. De fleste er vaccineret med Pfizer, og livet var stort set blevet normalt uden restriktioner. Restauranter, strande og synagoger har i den seneste tid vaeret lige så velbesøgte som før pandemien.
Men nu er smitten for opadgående igen, og den breder sig isaer blandt unge under 16 år, som endnu ikke er blevet vaccineret. Saerligt på skoler i de to byer Modi’in og Binyamina. Det har udløst en ny kampagne for også at få 12-15-årige til at møde op og få deres stik.
Men mere bekymrende er en stor del af smitten registreret blandt personer, som allerede er vaccineret, selv om Det Europaeiske Laegemiddelagentur, EMA, torsdag meddelte, at de fire vacciner, der er autoriseret i EU, ser ud til at yde beskyttelse mod alle varianter af coronavirus, herunder deltavarianten.
Israels premierminister, Naftali Bennett, haefter sig ved, at stigningen i smittetallet ikke har ført til flere indlaeggelser, og regeringen ser derfor ikke for nuvaerende grund til at genindføre restriktioner ud over kravet om at baere mundbind på offentlige steder indendørs.
»Vores tilgang er simpel: Maksimér beskyttelsen for Israels borgere med mindst mulig indgreb i rutiner og den israelske økonomi. Mundbind i stedet for restriktioner. Vacciner i stedet for nedlukninger,« sagde Bennett.
Turister må vente til den 1. august
Ikke desto mindre er der ifølge avisen Haaretz overvejelser om at stille krav til israelere om at vise vaccinepas igen, så vaccinerede vil få adgang til flere ting end ikkevaccinerede.
Israel har også besluttet at udskyde tidspunktet, hvor vaccinerede turister kan få lov at besøge Israel igen fra den 1. juli til den 1. august.
»Vi begraenser adgangen ind i Israel, mens vi nationalt får styr på spredningen,« siger Ilan Fluss, chef for det israelske udenrigsministeriums økonomiske afdeling.
Den hastige spredning af deltavarianten fik i sidste uge Verdenssundhedsorganisationen til at opfordre fuldt vaccinerede personer til fortsat at baere mundbind og holde social afstand.
Men i Danmark afviser virusekspert og professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet, at danskere også kan blive tvunget til at tage mundbindet på igen.
»Der ses lige nu øget smitte med deltavarianten i en raekke lande, men der ses ikke alarmerende flere indlaeggelser eller dødsfald i de samme lande. Det skyldes, at vaccinerne virker imod deltavarianten, og at langt de fleste sårbare i de lande er vaccinerede. Efter min mening er det et tydeligt bevis på, at vi er på vej over i en ny fase, hvor selv betydelig smitte ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko. Derfor er der efter min mening absolut ikke behov for at genindføre mundbind,« siger han.
»Jeg tror måske lidt det konkrete israelske tiltag reflekterer den frygt, som stadig sidder i mange mennesker, og som stadig er integreret i den nationale diskussion i mange lande,« fortsaetter han.
Australien åbner - i første halvår af 2022
I Australien er frygten blevet til panik, efter at nogle få tilfaelde af deltavarianten har spredt sig hurtigere, end myndighederne har kunnet følge med til.
Australien har siden udbruddet tidligt i 2020 vaeret naesten hermetisk lukket. Allerede sidste år erklaerede premierminister Scott Morrison, at man ikke skulle forvente, at Australien blev åbnet igen før i første halvår af 2022.
Men helt vandtaet er graensen altså ikke. De nye udbrud forskellige steder i landet kan alle føres tilbage til indrejsende. Smitten i Sydney kan for eksempel spores til en limousinechauffør, der transporterede stewardesser fra lufthavnen til et hotel. I Brisbane er et hospital blevet isoleret, efter at en rejsende fra Indonesien brød sin karantaene og smittede en ansat ved skranken på hospitalet.
Omfanget af smitten ville naeppe få nogen til at løfte et øjenbryn i resten af verden, men i Australien er selv tre tilfaelde mange. Flere blev der ikke registreret i Perth, før delstatsregeringen lukkede byen ned i foreløbigt fire dage.
»Vi kender den risiko, som covid repraesenterer, og vi ved fra resten af verden, at deltavarianten er endnu et nyt monster,
som vi ikke kan tage nogen chancer med«, forklarede delstaten Western Australias premierminister, Mark McGowan, på en pressekonference.
Og han er ikke alene. Torsdag var syv byer eller regioner lukket ned. Halvdelen af Australiens befolkning svarende til cirka 11 mio. mennesker er underlagt restriktioner, der holder dem indendørs eller tvinger dem til at indrette sig efter andre forholdsregler inden for kategorien social distance.
Restriktionerne er forskellige. Beslutningerne tages af de regionale regeringer. Hårdest er det gået ud over Sydney, der nu befinder sig halvvejs i en to uger hård nedlukning frem til den 9. juli efter at have registeret 170 tilfaelde på to uger. New South Wales’ premierminister, Gladys Berejiklian, slår dog koldt vandt i blodet.
»Vi holder en støt frekvens for tiden. Til dato har vores frygt for en voldsom eskalering ikke materialiseret sig, og vi ønsker, at det bliver ved med at vaere sådan,« som hun sagde på en af de talrige daglige briefinger.
Panikken har fået kritikere til at skyde mod regeringen. Den anklages for at have taget for let på karantaenebestemmelserne og for at have negligeret nødvendigheden af at lade folk vaccinere. Som Labour-leder Anthony Albanese sagde i parlamentet:
»Regeringen havde to opgaver i år: vaccination og karantaene. De forkludrede begge.«
Krisen har kostet popularitet
Den kritik tolkes i et politisk perspektiv i de australske medier. Der er valg om 10 måneder, og efter at have ligget lunt i opinionsmålingerne har den nye krise kostet Morrison og hans konservative regering to point på popularitetsbarometeret.
Samtidig er dele af erhvervslivet stået frem med deres bekymring over konsekvenserne af nedlukningerne. Turistindustrien advarer om kaos i branchen, mens handelsstandsforeningen i Sydney siger, at nedlukningen vil koste byens handlende omkring 5 mia. kr. om ugen.
Et fuldtonet udbrud kan koste Morrison og partiet magten, selv om både han og hans regering sparker bolden tilbage til kritikerne, og han selv vurderer, at Australien har gjort og stadig gør et enestående job.
»Verden er forbløffet over, hvordan Australien har vaeret i stand til både at redde liv og levebrød. Vi holder vores økonomi i gang og folk sikre,« erklaerede Morrison fra sin selvisolation efter en Europa-tur, der blandt andet omfattede G7-mødet i Storbritannien. Morrison kom ud af karantaenen torsdag.
Kritiske uger forude
På bundlinjen står, at den australske coronafaestning er kommet ualmindelig sent i gang med vaccinationerne og nu speeder processerne op for at forhindre en løbsk national epidemi. Under 4 pct. af befolkningen er gennemvaccinerede og kun en fjerdedel har fået det første skud.
Samtidig er der gået politiker kontra sundhedsvaesen i anvendelsen af vaccinerne, efter at Morrison i et tv-program erklaerede, at også yngre under 40 år kan blive vaccineret med Astrazeneca.
Det blev kort efter imødegået af Australien Medical Association, som erklaerede, at det gik imod eksperternes råd. Delstaten Queenslands regering gik også direkte imod Morrison. Queenslands ledere mener, at kun folk over 60 år bør lade sig vaccinere med den vaccine på grund af risikoen for blodpropper. Men Morrisons åbning blev godt modtaget af de unge (over 16 år). På to dage er 2.600 under 40 år blevet vaccineret med Astrazeneca.
Kun to uger efter at den dukkede op, er den smitsomme deltavariant blevet fundet i fem af nationens otte delstater. Efter at have undgået naevnevaerdige udbrud i et års tid bliver de kommende uger kritiske for, om Australien taber kampen eller holder skansen som coronafrit område.