Har vi virkelig ikke kunnet brokke os over andet end en arrogant franskmand?

Hidtil har dommerniveauet under EM vaeret fantastisk godt.

Et gammelt ordsprog i fodbold siger, at jo mindre man ser til dommeren, desto bedre.

Underforstået, at spillerne har koncentreret sig om at spille i stedet for at hakke hinanden ned, og statisten med fløjten har holdt sig fra at snuppe en hovedrolle med underlige kendelser og selviscenesaettende tirader.

Jeg er helt enig, men jeg vil alligevel foreslå dig at holde et vågent øje med ham i sort, når Danmark på lørdag møder Tjekkiet i EMkvartfinalen. Ansvaret for at bevare et køligt hoved i brandvarme Baku er nemlig Björn Kuipers’, der traeder ind på banen med rutine fra blandt andet Champions League-finalen i 2014.

Alle har vel deres egen favorit udi dommerstil, og personligt er jeg kaempe fan af den 48-årige hollaender.

Rent fagligt udstråler han stor indsigt i selve spillet og formår oftest at skelne mellem overlagte og tilfaeldige aktioner og sammenstød – en sondring, som alt for mange dommere desvaerre ikke evner til stor skade for den højere retfaerdighed.

Rent menneskeligt rummer Björn Kuipers overskuddet til at lade mange af spillernes umiddelbare kommentarer passere, i respekt for at de kører i højeste gear emotionelt, men han er til gengaeld heller ikke bange for at svare igen. Efter forårets Champions Leaguesemifinale mod Manchester City blev Björn Kuipers af flere PSG-spillere anklaget for at have sagt: »Fuck off« til dem i forbindelse med deres protester over hans kendelser, men netop dér afslører de sig selv.

Björn Kuipers har jo ikke totalt umotiveret søgt en konfrontation for at haelde en mundtlig skidtspand ud over dem – i det tilfaelde ville han selvfølgelig vaere gået langt over stregen. Tvaertimod har han blot fået nok af de evindelige indsigelser og har givet dem sin aerlige mening med et ordvalg, som de for øvrigt ikke selv tøver med at bruge over ham og hans kolleger.

Trods alle mulige charmeoffensiver og forsøg på inkludering skal dommerne både på elite- og breddeniveau finde sig i uophørlige forsøg på film, på beklikkelse af deres autoritet og på pression fra både aktørerne og tilskuerne.

Reaktionen fra PSG-spillerne finder jeg da også både smålig, pinlig og gennemsyret af ønsket om at fjerne fokus fra endnu en Champions League-skuffelse, så den bramfri kommentar fra

Björn Kuipers har jeg absolut intet problem med.

Samme følelse sidder jeg – noget overraskende – med af den samlede dommerpraestation ved EM.

Som berørt ovenfor savner jeg for tit en naturlig forståelse og fornemmelse for spillet – det virker, som om dommerne aldrig selv har sparket til en bold, er blevet skubbet ud af balance i en luftduel eller har vaeret nede i en glidende tackling.

En manglende erfaring, som desvaerre ender i – for rigtige fodboldfolk – umulige afgørelser, for noget er fodboldloven, noget helt andet er forvaltningen af den.

Til denne slutrunde skal jeg faktisk virkelig anstrenge mig for at finde kritisable episoder, hvilket er en helt ny oplevelse.

Det grelleste eksempel på svigt fik danske roligans til at ryste på hovedet i måbende frustration under den afgørende EM-gruppekamp mod Rusland – og til at frygte gevaldigt for det videre avancement i turneringen. I løbet af hele opgøret vakte dommer Clément Turpin opsigt med sine overdrevent langsomme bevaegelser, når han skulle angive retningen for blandt andet indkast, og utilnaermeligheden strålede i det hele taget ud af franskmanden i alle handlinger.

Den form for arrogance kan man så leve med, hvis blot han leverede en pletfri afvikling, men det gjorde han mildt sagt ikke.

Det virker, som om dommerne aldrig selv har sparket til en bold, er blevet skubbet ud af balance i en luftduel eller har vaeret nede i en glidende tackling.

I første halvleg tøvede Clément Turpin godt nok ikke med at give en advarsel til Fedor Kudryashov, der jordede Daniel Wass noget så eftertrykkeligt. Efter pausen viste han sig imidlertid som en kylling ved ikke at gentage kunststykket og udvise den russiske forsvarer, da denne bremsede en dansk omstilling med et solidt greb i trøjen på Pierre-Emile Højbjerg.

De opgivende smil blev til gru få minutter senere, da Turpin dømte straffespark mod Jannik Vestergaard i en fuldstaendig ligevaerdig og udramatisk duel i det danske straffesparksfelt – de to kendelser kunne ret beset have kostet Danmark den videre deltagelse ved slutrunden, men efter reduceringen til 1-2 fik Rusland dog ikke indhentet Danmark.

I modsat fald havde jeg nok brugt formuleringer i stil med Björn Kuipers’.