Overbudspolitik klaeder ikke FH
Ingen organisation repraesenterer så stor en del af den danske middelklasse som Fagbevaegelsens Hovedorganisation, FH.
Skaffedyrene, der traeller under verdens højeste skattetryk for at levere det økonomiske fundament under et velfaerdssamfund, der laenge har vaeret på steroider.
Set i det perspektiv er det tankevaekkende, at FH har praesenteret en 2030-plan, der vil skaffe et råderum på over 50 mia. kr. ved at opgive målet om strukturel balance i 2025.
I den evige debat om graenserne for velfaerd er det altid velkomment med et substantielt indspark fra en organisation, der taeller 1,3 mio. medlemmer; isaer når vi har en regering, der ofte synes at saette en aere i at vaere ukonkret, når den lancerer store planer.
Det turde vaere selvindlysende, at landet med verdens højeste skattetryk under normale økonomiske omstaendigheder aldrig burde have underskud på de offentlige finanser i almindelighed og den strukturelle saldo i saerdeleshed.
Ikke desto mindre anbefaler FH, at der frem til 2030 bør vaere et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Danmark skal altså leve på klods, selv om skattetrykket er hinsides det surrealistiske. Med andre ord raekker de penge ikke, som FH’s medlemmer afleverer til de offentlige kasser. Af de 60,5 mia. kr., som FH vil bruge i resten af dette årti, skal de 53,1 mia. kr. komme fra at lade staten have permanent underskud på den strukturelle saldo.
De resterende 7,4 mia. kr. skal hentes ved at fjerne fradraget for renteudgifter over 100.000 kr. for par og 50.000 kr. for enlige samt ved at lade reguleringen af topskattegraensen følge prisudviklingen i stedet for som nu lønudviklingen. Det betyder ifølge FH, at 39.000 flere vil skulle betale topskat. Et godt gaet er, at en solid del af dem vil vaere FH-medlemmer, som dermed vil miste incitamentet til at gøre en ekstra indsats ved f.eks. at tage overarbejde.
FH vil bruge halvdelen af de 60,5 mia. kr. på en såkaldt basisregulerin” af det offentlige forbrug; altså bevidstløst haelde endnu flere penge i den offentlige sektor uden reelt at få noget til gengaeld. Andre 19,6 mia. kr. skal gå til et »prioriteringsrum til kvalitetsløft af velfaerden«, grøn omstilling m.m. Her savner vi i den grad en forklaring fra FH på, hvorfor verdens højeste skattetryk ikke leverer den højest mulige kvalitet i den offentlige service.
Vi taler om FH’s egne medlemmer, der åbenbart ikke yder den kvalitet, som andre af FH’s medlemmer har en berettiget forventning om at få for deres skattekroner.
Endvidere ønsker FH en regulering af dagpengesatsen i de første tre måneder af en ledighedsperiode for lønmodtagere med mange års beskaeftigelse og medlemskab af en a-kasse, hvilket bør tages alvorligt på grund af det voksende gab mellem de faktiske lønninger og dagpengesatsen.
Da hovedorganisationerne LO og FTF blev lagt sammen, funderede mange over, hvordan det nye FH ville evne at spaende over ofte modsatrettede interesser. FH-planen tilgodeser først og fremmest den offentlige sektor på den private sektors bekostning, og den bliver naeppe mere spiselig ved at gå efter ”de rige”. I enhver henseende er det uacceptabelt at udvide det allerede eksorbitante offentlige forbrug; og praecis her viser FH svagheden ved sin grundkonstruktion.
Organisationen kan ikke foreslå mådehold, da det vil ramme egne medlemmer, hvad sygeplejerskerne er et aktuelt eksempel på. De velmente intentioner til trods forledes man til at tro, at FH-planen var lavet af Enhedslisten.