Danmark må øge flyvehøjden i EU efter brexit og corona

Fredag indleder kansler Merkel sin afskedsturné med en sviptur til Storbritannien, hvor hun skal mødes med premierminister Johnson og dronning Elizabeth. Umiddelbart skulle man tro, at valget af Storbritannien som førstedestination er udtryk for landets høje prioritet. Onde tunger i Berlin peger imidlertid på det modsatte: Merkel starter med de lande, som har mindst betydning, og vil så bevaege sig opad i hierarkiet og slutte med Frankrig og Macron. At kansleren så sikkert kunne have ønsket sig et andet rejsetidspunkt end få dage efter Tysklands første nederlag på Wembley i et halvt århundrede er en anden sag.

Merkels nedprioritering af Storbritannien deles af både erhvervsliv og befolkning. I april viste en rundspørge gennemført af det britiske handelskammer i Tyskland, at tre fjerdedele af tyske virksomheder har vanskeligheder ved at håndtere den nye papirkrig med de mange tolddokumenter efter brexit. Hver femte virksomhed er så traet af de nye komplikationer, at den overvejer at indstille eksporten. Ifølge en ny måling, som Taenketanken Europa har gennemført sammen med den paneuropaeiske taenketank ECFR, er tyskerne blandt de lande, der savner briterne mindst i EU-klubben. Selvsamme måling viser, at tyskerne er overbeviste om, at deres lands indflydelse er steget i de senere år, altså efter brexit.

Kontrasten til Danmark er ganske tankevaekkende. I henhold til ECFR-målingen er Danmark det land ud af 12 EU-lande, som i størst grad ser Storbritannien som et land, Danmark deler vaerdier og interesser med. Kort sagt: Vi er dem, som savner briterne mest. Lige så tankevaekkende er det, at danskerne mener, at vores indflydelse i EU er faldet.

På den korte bane taler det for at vedtage en bilateral strategi med Storbritannien, der kan sikre et så taet samarbejde som muligt. Faktisk indgår forslaget om en sådan strategi i det tyske CDU/CSU’s valgkampsudspil. Endnu mere afgørende er det, at Danmark øger flyvehøjden i EU. For nylig sagde statsminister Mette Frederiksen til Weekendavisen, at »briterne tidligere har taget mange slagsmål, så andre lande kunne flyve lidt lavere. Sådan er det ikke mere, og så må andre nogle gange tage slagsmålene«.

Nødvendigheden af, at Danmark øger flyvehøjden, styrkes blot af, at der en fornyet dynamik i EU-samarbejdet. I coronakrisens første

450 dage har EU primaert formået at improvisere, men forude venter nu de strategiske diskussioner om mere langsigtede løsninger.

Skal EU’s genopretningsfond f.eks. blive permanent, hvordan skal fremtidens Schengen-samarbejde styrkes, og skal EU have et faelles pandemibekaempelsesagentur, HERA? Hvis ikke Danmark mobiliserer tidligt i disse diskussioner, er risikoen, at andre lande saetter en dagsorden, som ikke er gefundenes Fressen i Danmark.

Selv om de konkrete beslutninger kommer til at afvente de tyske og franske valg, er diskussionerne for laengst gået i gang. Tag bare CDU/CSU’s valgprogram, hvor partiet går til valg på alt fra et styrket EU-forsvarssamarbejde over asylpolitik til en slankere kommission.

Er den annoncerede styrkelse af EU-repraesentation og nogle udvalgte europaeiske ambassader tilstraekkelig?

Efter sommerferien bør regeringen derfor se på, hvordan der kan komme mere energi på den danske flymotor. Er den annoncerede styrkelse af EU-repraesentation og nogle udvalgte europaeiske ambassader tilstraekkelig, og på hvilke områder er det, at Danmark selv sammen med ligesindede lande vil forsøge at saette en dagsorden?