Tillidsfolk i industrien efterlyser arbejdskraft

Virksomhederne ligger, som de har redt, for de har ikke levet op til en aftale om flere laerlinge, mener Dansk Metal.

Over halvdelen af tillidsrepraesentanterne i Dansk Metal melder om, at deres virksomhed har udfordringer med at skaffe den fornødne arbejdskraft. Dermed er manglen på arbejdskraft ifølge medarbejderne på gulvet i industrien taet på at vaere på niveau med situationen før coronakrisen, da den hidtidige kedelige rekord blev nået.

»Det vidner om, at industrien er sluppet ganske nådigt igennem coronakrisen, men det handler også om, at industrien i høj grad slås med selvskabte problemer. Virksomhederne er ikke i naerheden af at have taget de 8.000-10.000 flere laerlinge, som vi indgik aftale med dem og regeringen om i 2016,« siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Dansk Metal foretager sine rundspørger blandt tillidsrepraesentanterne en gang årligt, og mens 59 pct. af tillidsfolkene i 2019 meldte om udfordringer med at skaffe arbejdskraft på deres virksomhed, er tallet i en ny såkaldt TR-måling 56 pct.

Forgaeves rekrutteringer

Tallene fra Dansk Metal føjer sig til den seneste raekke af undersøgelser og statistiske efterretninger, der peger i retning af øget mangel på arbejdskraft og mange forgaeves rekrutteringer.

»Hvis du havde spurgt mig i marts 2020, havde jeg nok ikke lige regnet med, at mangel på arbejdskraft ville blive den helt store udfordring allerede nu, men med vores TR-måling må vi konstatere, at vi er taet på den tidligere rekord før corona,« siger Thomas Søby.

Han medgiver, at det tager fire år at uddanne en laerling, og at flere laerlinge derfor ikke løser problemet på kort sigt. Ikke desto mindre er der ifølge ham grund til at lange ud efter arbejdsgiverne.

»Manglen på arbejdskraft er ikke kommet listende som en tyv om natten. Arbejdsgiverne har set ind i det med åbne øjne, uden at de har levet op til deres ansvar for at tage laerlinge, og vi sagde også for fire år siden, at de skulle tage flere ind. Det kunne have hjulpet dem nu,« siger han.

På kort sigt peger han på, at ufaglaerte skal efteruddannes, så de kan komme op på faglaert niveau, eller få papirer på de kvalifikationer, som en del ufaglaerte allerede har.

»Udlaendinge henter vi allerede i stor stil, men den kanal løber tør på et tidspunkt, for de kommer også til at mangle arbejdskraft i Polen og flere andre øst- og centraleuropaeiske lande,« siger Thomas Søby.

Endelig er der højere løn: »Det var jo også en mulighed, for vi ser endnu ingen accelererende lønspiral.«

Seniorchefkonsulent i Dansk Industri Inge Steen Mikkelsen understreger, at målet om 8.000-10.000 flere laerlinge efter aftalen først skal indfries i 2025. Derfor er det ifølge hende for tidligt at sige, at arbejdsgiverne ikke har levet op til aftalen. Hun medgiver dog, at der er et stykke vej endnu:

»Vi er ikke i mål, men trepartsaftalen med regeringen og fagbevaegelsen har helt sikkert skaerpet virksomhedernes opmaerksomhed på at tage laerlinge. Det oplever vi helt klart i Dansk Industri, hvor vi ser, at virksomhederne har taget flere laerlinge.«

Hun påpeger, at der samtidig er en anden målsaetning, som halter. Nemlig optaget på erhvervsuddannelserne, der skulle øges. Det er ikke sket, og derfor er det ifølge Inge Steen Mikkelsen ikke alle virksomheder, der kan få de laerlinge, som de ønsker.