Fortsat liv i atomaftale trods konservativ drejning i Irans politik
Irans nyvalgte praesident tilhører den konservative fløj, men bakker alligevel op om en ny atomaftale, som kan genoplive den danske eksport til landet.
LYNGE GØRTZ SMESTAD
Den 18. juni valgte iranerne den konservative Ebrahim Raisi som afløser for praesident Hassan Rouhani, der har siddet på magten siden 2013. Det varsler nye tider i Iran. For mens Rouhani er relativt moderat og pragmatisk, betragtes Raisi som ultrakonservativ.
Raisi var relativt ukendt, indtil han i 2017 stillede op som modkandidat til Rouhani til praesidentvalget. Dengang tabte Raisi, men efterfølgende blev han udnaevnt af landets øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, til at lede retsvaesenet. Mange opfattede det som et tegn på, at Khamenei havde fremtidige planer for Raisi, og de planer er altså nu blevet til virkelighed. Men Raisi får ikke en blid start på praesidentposten, når han tiltraeder til august, for han overtager et land i en dyb økonomisk krise.
Økonomisk deroute
Irans økonomi er ramt hårdt af de amerikanske sanktioner. De første sanktioner blev indført efter den iranske revolution i 1979, og siden er nye sanktioner kommer til, i takt med at iranerne har opbygget deres atomprogram. I 2015 indgik Iran dog den såkaldte atomaftale med USA, Kina, Rusland og EU. Aftalen skulle sikre, at iranerne ikke berigede uran over nogle aftalte graensevaerdier, således at iranerne aldrig kunne udvikle atomvåben. Med aftalen blev de fleste af sanktionerne også ophaevet, så iranerne frit kunne handle med omverdenen igen.
Atomaftalen holdt dog ikke laenge, for Trump trak USA ud af aftalen i 2018, hvorved sanktionerne blev genindført, selv om iranerne faktisk overholdt deres del af aftalen. Amerikanernes udtraedelse var reelt dødsstødet til aftalen, for i praksis har det siden vaeret umuligt – også for mange ikkeamerikanske virksomheder – at handle med Iran. Mange internationale banker accepterer nemlig ikke betalinger fra Iran, af frygt for at bankernes amerikanske aktiviteter vil blive sanktioneret. Det har vaeret den direkte årsag til, at den iranske økonomi har befundet sig i en recession siden 2018.
Nye forhåbninger
Med indsaettelsen af Joe Biden er der håb om, at atomaftalen kan blive genoplivet. På overfladen ser det dog svaert ud. For iranerne er begyndt at berige uran over atomaftalens graensevaerdier, og så sent som i søndags bombede amerikanerne iranskstøttede shiamilitser i graenselandet mellem Syrien og Irak. Alligevel forventer mange, at parterne vil kunne lande en ny aftale, da det vil vaere i alles interesse. Raisi har således sagt, at han vil støtte en ny atomaftale, selv om han generelt er mistroisk over for Vesten og USA og på forhånd har afvist at mødes med Biden.
En ny atomaftale vil ikke bare vaere godt nyt for den iranske økonomi. Det vil også vaere godt nyt for danske virksomheder, da Iran er et kaempe marked relativt taet på Europa. At eksportpotentialet er enormt, kan man bl.a. se ved at sammenligne med nabolandet Tyrkiet. Sidste år eksporterede danske virksomheder varer til Tyrkiet for 6,3 mia. kr., mens eksporten til Iran kun var på 1,3 mia. kr. Eksporten til Tyrkiet var altså ca. fem gange så stor, selv om Iran og Tyrkiets befolkninger er ca. lige store, og landene er omtrent lige rige. Man kan derfor forvente, at eksporten til Iran vil stige markant, hvis en ny atomaftale bliver forhandlet på plads.
En ny atomaftale vil dog ikke vaere løsningen på alle Irans problemer. Ved praesidentvalget stemte under halvdelen af iranerne. Det fortaeller, at opbakningen til praestestyret er på et lavpunkt hos befolkningen. Derfor skal Khamenei og Raisi de kommende år finde en ny måde, hvorpå det konservative praestestyre kan opnå legitimitet hos den iranske befolkning.