Danske Bank tager et kaempe spring og sender milliarder ind i grønne fonde
Milliarderne vaelter ind i baeredygtige investeringer. I 1. kvartal i år var 50 pct. af alle investeringer i fonde i Europa baeredygtige. Nu følger Danske Bank trop.
Danske Bank anbringer sig med et kaempe spring som den førende danske udbyder af EU’s supergrønne fonde, der har som mål at bekaempe klimaforandringer. Det sker ved at konvertere en raekke indeksfonde med en samlet formue på knap 32 mia. kr., så de fremover skal følge saerligt baeredygtige aktieindeks fra MSCI.
De tusindvis af investorer i Danske Banks seks indeksfonde er ikke blevet spurgt om, om de vil investere i at fremme den grønne omstilling, men investeringsdirektør i Danske Bank Asset Management Thomas Otbo siger, at der er meget stor efterspørgsel efter at investere baeredygtigt fra både private og professionelle investorer. »Derfor er vi temmelig sikre på, at det falder i god jord hos langt de fleste kunder. Vi har nogle ambitioner om at rykke hurtigt og vaere med til at påvirke udviklingen af klimaet. Og ved at skifte benchmark på de seks indeksfonde får vi meget hurtigt et stort volumen i de mest baeredygtige fonde frem for først at skulle markedsføre og saelge nye fonde,« siger Thomas Otbo.
Global megatrend
Bankens beslutning er en del af en global megatrend. Trods et kedeligt forår for de grønne aktier er accelerationen ind i grønne investeringer bare taget til.
Nye tal fra analysehuset Morningstar viser, at der blev købt baeredygtige ESGfonde for 120 mia. euro – over 890 mia. kr. – i årets 1. kvartal. Det er over halvdelen af alle de nye penge, der er investeret i europaeiske fonde i perioden.
Interessen for de saerlige klimafonde har tilmed aldrig vaeret større, fortalte Hortense Bioy, chef for baeredygtighed i analysehuset Morningstar, på en konference i denne uge. Således lå salget på 28 mia. euro – over 200 mia. kr. – i 4. kvartal 2020, og der har vaeret en usvaekket høj interesse i 1. kvartal 2021.
Danske Bank har store grønne ambitioner og vil i 2030 gerne have 150 mia. kr. placeret i de mest baeredygtige fonde, der i EU er klassificeret som såkaldte klasse 9-fonde. De er kendetegnet ved målrettet at gå efter de virksomheder, der er med til at begraense klimaforandringer.
Samtidig vil banken i 2030 have investeringer for 400 mia. kr. i de lysegrønne klasse 8-fonde, som er mere traditionelle ESGfonde, der i bredere forstand fremmer 50
17mia 17mia 12mia 12mia 16mia
11mia 12m11iamia 7m5iam8iamia
2017 2018 2019
102mia miljømaessige eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis.
Endelig har banken sluttet sig til den hurtigtvoksende Net-Zero Asset Owner Alliance, som Nordea har vaeret med til at stifte. Her er målet at eliminere udledning af drivhusgasser i 2050.
Men trods ambitionerne har banken hidtil haltet efter udbydere som Nykredit med Sparinvest, Nordea og Bankinvest, der alle har haft mindst en klasse 9-fond og flere klasse 8-fonde end Danske Bank.
Sparindex – der er en del af Sparinvest –
har oprettet tre saerligt grønne, svanemaerkede klasse 9-indeksfonde, der på fem måneder har tiltrukket 12.000 investorer og en formue på 1,7 mia. kr.
»Vi oplever meget stor interesse for de grønne, baeredygtige fonde. Private investorer har dog ikke stort fokus på, om en fond er rubriceret som lysegrøn eller mørkegrøn – klasse 8 eller klasse 9. De vil hellere vide, hvad investeringsstrategien og filosofien bag fondene er, og dermed, hvad vi inkluderer, og hvad vi ekskluderer, når vi investerer,« siger Mette Harbo Bossow, chef for Sparindex.
Banken har forpligtet sig
De seks indeksfonde i Danske Bank er Global All Countries, Europe, Global Emerging Markets, USA, Japan og Pacific med en samlet formue på knap 32 mia. kr.
Danske Banks baeredygtighedschef, Erik Eliasson, forklarer, at det for Danske Bank er meget vigtige produkter, fordi banken har forpligtet sig til at støtte agendaen om at skabe en CO2netural økonomi og et mere baeredygtigt samfund.
»Med de nye benchmarkindeks fra MSCI vaegter vi selskaber op, der bidrager til transmissionen, og vaegter omvendt selskaber ned, der ikke bidrager. Samtidig har banken lagt yderligere restriktioner ind, så selskaber
Vi oplever meget stor interesse for de grønne, baeredygtige fonde. Private investorer har dog ikke stort fokus på, om en fond er rubriceret som lysegrøn eller mørkegrøn – klasse 8 eller klasse 9. METTE HARBO BOSSOW, CHEF FOR INDEKSINVESTERINGER, SPARINDEX
med mere end 5 pct. af omsaetningen fra termisk kul eksempelvis er siet fra,« siger Erik Eliasson.
Omstillingen af de seks fonde er et stort logistisk arbejde. De nye fonde har fra start 30 pct. lavere årlig CO2-udledning, og CO2udledningen skal falde med 7 pct. om året for at leve op til Paris-aftalen. Det betyder, at energi og materialer får en lavere vaegt end hidtil, mens it får en højere vaegt. I den ca. 11 mia. kr. store fond Global All Countries glider 198 selskaber helt ud af porteføljen, mens 116 selskaber er købt til. Porteføljen falder derved fra 2.283 til 2.201 aktier.
»Men der er fortsat tale om en bred global fond, og der er ikke tale om, at det forventede afkast nu er fundamentalt forandret. Måske giver den grønne strategi 1 pct. mere eller mindre fra år til år. Men set over lang tid er vi overbeviste om, at dette vil give vores kunder et konkurrencedygtigt afkast,« siger Thomas Otbo.
Det er ikke unormalt at skabe grønne fonde ved at aendre investeringsstrategi i eksisterende fonde. Ifølge Morningstar kom der sidste år ca. 500 nye baeredygtige fonde til. Samtidig skiftede ca. 150 fonde investeringsstrategi til ESG eller en ren klimastrategi.