Pensionsopsparere med korte ansaettelser stavnsbindes af gebyrer

Skønt det er dyrt for opsparere at have penge i flere pensionsselskaber, er det ikke altid muligt at samle opsparingerne.

Danskere med mange skiftende arbejdspladser risikerer at rammes af ekstra omkostninger, fordi de ofte tvinges til at have flere pensionsordninger. Arbejdsmarkedets parter og ikke mindst staten bør fjerne benspaend fra deres overenskomster, så mindre opsparinger altid kan flyttes uden at blive holdt tilbage af saerkrav, lyder et forslag fra flere eksperter.

Saerligt hårdt ramte er de stadig flere danskere med små indbetalinger. De arbejder som vikarer, løsarbejdere og freelancere for snart den ene, snart den anden virksomhed og betaler ofte ind til flere pensionsselskaber i løbet af et år. Men med små årlige indbetalinger slår selskabernes minimumsomkostninger hårdt igennem.

»Arbejdsmarkedets parter bør genbesøge arbejdsmarkedspensionerne og sikre sig, at små hvilende pensioner altid kan flyttes, så folk ikke tvinges til at betale omkostninger i mere end et selskab. Da ordningerne blev etableret, blev de fleste ansatte på den samme arbejdsplads eller i det samme overenskomstområde frem til pensionen. Sådan er verden ikke laengere,« siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, professor ved RUC.

Foraeldede krav

Det er et stort problem, at gamle krav ikke mindst i ordninger for akademikere i stat og kommuner stavnsbinder pensionerne, siger ekspert i firmapension Mogens Rosengaard, som er direktør i maeglerfirmaet RTM.

»Der er bl.a. nogle krav om børnerente, som ikke giver mening laengere, men som alligevel bruges til at forhindre kunderne i at flytte. Jeg så i det hele taget gerne, at der blev taget fat på problemet med de mange små hvilende pensionsordninger. Det kunne vaere en løsning, der med inspiration fra principperne bag Nemkonto skulle tage sig af bagatelopsparinger efter fratraedelse,« siger Mogens Rosengaard.

Vellivs cheføkonom, Jens Christian Nielsen, bekraefter, at Vellivs anmodninger om overførsel af pensionsdepoter jaevnligt bliver afvist.

»Det gaelder f.eks. gamle tjenestemandspensioner.

Det er et kompliceret område, hvor f.eks. pensionskassernes vedtaegter, genkøbsklausuler og beskyttelse af kundernes rettigheder kan spille ind, ligesom vi i nogle tilfaelde har oplevet, at der er lagt snubletråde for kunder, der ønsker at overføre deres pensioner til os,« siger Jens Christian Nielsen.

Hvilende ordninger

Underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension, påpeger, at det i princippet er let at flytte sin hvilende pension. Samtidig taler tallene dog deres eget sprog med hvilende pensionsordninger for over 500 mia. kr.

»I en verden, hvor vi oftere skifter job, bør det ikke føles svaert at flytte sin pension. Vi arbejder løbende med at finde løsninger og har senest udvidet ”Fakta om pension” med information om hvilende ordninger. Men der er ingen lette løsninger. Det kunne måske vaere en mulighed, at overenskomstparterne så deres ordninger efter for at se, om der er uhensigtsmaessige problemer for den, der vil flytte sin opsparing,« siger Karina Ransby.

Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bør det fremover blive lidt lettere at flytte pensionsordning for tidligere ansatte i offentlige stillinger. Det er ved OK2021 netop blevet aftalt, at man ved flytning af ordninger kan se bort fra kravet om en saerlig solidarisk børnepension. Netop det krav har bremset mange ønsker om flytning.

Der er bl.a. nogle krav om børnerente, som ikke giver mening laengere, men som alligevel bruges til at forhindre kunderne i at flytte.