Med virtuelle valutaer

Skattestyrelsen bemaerkede videre, at praksis vedrørende naering med fast ejendom adskiller sig fra praksis vedrørende aktier på den måde, at man kan blive anset for naeringsdrivende med fast ejendom, selv om man ikke har haft professionel tilknytning til det relevante marked.

Og videre, at det efter Skattestyrelsens opfattelse vil vaere vanskeligt at sammenligne handel med fast ejendom med handel med kryptovalutaer, da fast ejendom ikke har naer samme volatilitet eller likviditet som kryptovalutaer, ligesom der formentlig typisk er forskel på antallet af handler og hyppigheden heraf. Hertil kom efter Skattestyrelsens opfattelse, at det må antages at vaere endnu mere komplekst at forudsige prisudviklingen på kryptovaluta end på ejendomsmarkedet.

Skattestyrelsen anførte herefter videre i indstillingen til Skatterådet, at det vil vaere mest relevant at hense til den praksis, der er dannet i relation til aktier og finansielle kontrakter mv. i tiden forud for, at finansielle kontrakter i udgangspunktet blev omfattet af kursgevinstloven.

Skattestyrelsen bemaerkede videre, at det følger af praksis vedrørende privatpersoners handel med aktier, at har personen haft ansaettelse i bank eller vekselerervirksomhed, hvor vedkommende har forestået handel med aktier, er det vanskeligt at komme ud af en forhåndsformodning for, at personens køb af aktier er sket som led i vedkommendes naeringsvej. Mens det omvendt ikke er tilstraekkeligt til at statuere naering, at vedkommende har en faglig indsigt i aktiemarkedet i kraft af en stilling som f.eks. advokat eller revisor. Dette uanset at den pågaeldende har en betydelig, systematisk omsaetning af aktier og lignende vaerdipapirer.

For så vidt angår praksis vedrørende naeringsbeskatning ved handel med finansielle kontrakter i tiden forud for kursgevinstlovens regler herom, henviste Skattestyrelsen til en højesteretsdom fra 2001 vedrørende en medarbejder i en fiskerivirksomhed. Medarbejderen var hovedsageligt var beskaeftiget med valutaterminsforretninger i virksomheden. Højesteret fastslog, at medarbejderen for så vidt angik handler i eget navn fra arbejdsgiverens kontor ikke kunne anses for naeringsdrivende med valutaterminsforretninger i skattemaessig henseende. Højesteret lagde herved til grund, at den ansatte havde indgået et stort antal valutaterminsforretninger, men at han var uden egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne havde anset fiskerivirksomheden for naeringsdrivende med valutaterminsforretninger.

Den konkrete sag afgjort den 25. maj 2021

For at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta må det efter ovennaevnte praksis vaere det klare udgangspunkt, at den pågaeldende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, hvor der købes og saelges kryptovaluta, og at der er handlet kryptovaluta på vegne af andre.

Det var ikke tilfaeldet i den nu foreliggende sag om den tidligere bankansatte.

Af sagen om den tidligere bankansatte fremgik videre, at han under sin ansaettelse i banken havde programmeret en funktionalitet i bankens porteføljeforvaltningssoftware, men at han i øvrigt ikke havde handlet med vaerdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med vaerdipapirer mv. under sin ansaettelse i banken.

Dernaest var det Skatterådets opfattelse, at den bankansattes virksomhed heller ikke var anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Der var således ikke forud for virksomhedens opstart udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viste, at virksomheden var tilrettelagt på en måde, således at der ville vaere en løbende omsaetning, ligesom de pågaeldende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil vaere saerdeles vanskeligt at tilrettelaegge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmaessig indtjening. Der havde i det konkrete tilfaelde vaeret store udsving i indtjeningen, idet det dog ikke forelå en nøjagtig opgørelse over omsaetningen, der var renset for gearede/hedgede handler.

Skatterådet fandt herefter, at den bankansatte ikke kunne anses for naeringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta for indkomståret 2017 og frem. Der var herved henset til, at han ikke havde den for naering ved handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, allerede fordi han ikke havde vaeret ansat i en virksomhed, der driver naeringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, ligesom handlen heller ikke i skattemaessig henseende i fornødent omfang var tilrettelagt med henblik på en systematisk omsaetning og rentabel drift.

Gearede investeringer

For så vidt angår gearede investeringer i kryptovalutaer, der er anset for finansielle kontrakter, og som skal beskattes efter kursgevinstlovens regler, hvor der ikke sondres mellem f.eks. spekulation og naering mv., er der gjort op med beskatningen af de pågaeldende finansielle kontrakter, således at disse allerede af denne grund ikke skal beskattes efter reglerne om handelsnaering i statsskattelovens §§ 4-5.

Så vidt vides, er der et lovgivningsinitiativ på vej. Medmindre kommende regler aendrer på ovennaevnte, må det antages, at der kun sjaeldent vil blive statueret naeringsbeskatning i relation til virtuelle valutaer.