Politikere er rystede over ulovligheder på opholdssted: »Det er smertefuldt«

Ordførere vil have socialministeren på banen i sagen om opholdsstedet Schuberts Minde, hvor børn gennem 20 år klagede over stedets metoder.

Rystende, hjerteskaerende og smertefuldt.

Sådan lyder reaktionerne fra højre til venstre i Folketinget, efter Jyllands-Postens afsløring af hvordan opholdsstedet Schuberts Minde i Ringkøbing gennem 20 år benyttede ulovlige metoder som strafløbeture, såkaldt fodfølge og nedvaerdigende behandling af anbragte børn.

»Det er smertefuldt at taenke på, at børn, som havde brug for hjaelp, har vaeret ude for den behandling. Hele formålet med opholdssteder for udsatte børn er netop at give børn en bedre start på livet, end de kunne få derhjemme. Det må ikke ske,« siger socialminister Astrid Krag.

Anbringende kommuner og tilsyn har svigtet, lyder det samstemmende fra socialordførere.

Søndag kunne JyllandsPosten beskrive, at børn og foraeldre gennem årene klagede over Schuberts Minde til blandt andet deres kommunale sagsbehandlere. I et referat fra Rudersdal Kommune i 2014 skrev sagsbehandleren direkte, at »jeg håber naesten, at hun har en livlig fantasi« til et anbragt barns fortaelling om, at opholdsstedets forstander gjorde grin med børns selvskadende adfaerd. Rudersdal og en raekke andre kommuner beklager i dag deres behandling af børnenes klager.

Flere års kritiske tilsynsrapporter fik i sommeren 2020 bestyrelsen bag Schuberts Minde til at lukke stedet. Tilsynet havde varslet, at det ville lukke stedet på grund af straffende og nedvaerdigende behandling af børn.

Socialordfører i Dansk Folkeparti Karina Adsbøl siger, at der er tale om »et kaempe systemsvigt«. Hun mener, at nogen må give børnene en undskyldning og oprejsning.

»Statsministeren har givet Godhavnsdrengene en undskyldning for fortidens synder. Man kan spørge, om statsministeren ikke også er nødt til at give en undskyldning for nutidens synder. Vi har lappet på tilsynene hen ad vejen, men det her viser med al tydelighed, at vi er nødt til at gøre det igen. Der er tale om et kaempe systemsvigt, som vi skal have ryddet op i,« siger Karina Adsbøl.

Nedbrudt og straffet

Flere ordførere henviser til, at Folketinget i foråret indgik en aftale om at styrke landets socialtilsyn. Aftalen betyder blandt andet, at socialtilsynene fremover skal dele flere oplysninger med andre myndigheder som Arbejdstilsynet. Desuden skal socialtilsynene have styrkede muligheder for at gribe ind.

Alligevel får sagen socialordfører for SF, Trine Torp, til at reagere.

»Jeg vil spørge ministeren, om vi er sikre på, at kommunikationen er god nok mellem det generelle tilsyn i socialtilsynene og det personrettede tilsyn i kommunerne,« siger hun.

Socialtilsyn Midt, der fra 2014 til 2020 var tilsynsførende med Schuberts Minde, oplyser, at de »selvsagt gerne ville have opdaget uoplyste forhold«.

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, vil have socialminister Astrid Krag til at indkalde socialordførerne til et møde, hvor den konkrete sag skal drøftes på baggrund af en redegørelse fra Socialtilsyn Midt.

»Det er et forfaerdeligt udstillingsvindue på, at vi ikke har formået at opbygge et system, som rent faktisk sikrer børn. Sårbare og udsatte børn er sendt et sted hen, hvor de skulle have hjaelp til at blive hele, voksne mennesker, og så er der sket det stik modsatte. De er blevet straffet, nedvaerdiget og nedbrudt. Det er naesten ikke til at baere,« siger Pernille Skipper.

Hun efterlyser et mere intensiveret tilsyn.

Socialministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i en mail til den nye politiske aftale på området, der aktuelt er sendt i høring.

»Vi har her i foråret indgået aftale om at styrke socialtilsynet, så de bedre kan gribe ind over for tilbud, som ikke gør deres arbejde ordentligt. Det skal medvirke til, at vi ikke ser forhold som dem på Schuberts Minde.«

Venstres socialordfører, Marie Bjerre, kalder det »rystende laesning«:

»Jeg er forfaerdet, fordi det ikke er første gang, vi har afsløringer på et tilbud for anbragte børn. At fjerne et barn er det største indgreb, man kan opleve som familie, og så sender vi børnene hen, hvor det er vaerre eller i hvert fald ikke bedre. Det er grotesk og fuldstaendig uacceptabelt.«

At fjerne et barn er det største indgreb, man kan opleve som familie, og så sender vi børnene hen, hvor det er vaerre eller i hvert fald ikke bedre. Det er grotesk og fuldstaendig uacceptabelt.

Utrovaerdige børn

Af Jyllands-Postens afdaekning fremgår det, at et barn allerede i 1999 sendte en klage til det davaerende Ringkjøbing Amt, der dengang var tilsynsførende. Den fire sider lange klage indeholder flere af de konkrete forhold, der endte med at lukke stedet. I klagen beskrives strafløbeture på tid, og barnet vedlagde en underskrevet selvmordskontrakt, der skulle afholde barnet fra at udføre selvskade. Adskillige tidligere anbragte børn siger til Jyllands-Posten, at de i mange år ikke følte sig troet på, når de kritiserede Schuberts Minde.

Psykolog i Red Barnet Per Frederiksen kalder det en »trist gentagelse«.

»Vi har set alt for mange eksempler på en grundantagelse af, at udsatte børn er utrovaerdige. Det er ufatteligt skaevt, for det er jo dem, vi skal lytte allermest til. Hvis man i fremtiden skal undgå denne type sager, skal vi først og fremmest anerkende børn med respekt og omsorg og lytte til dem,« siger Per Frederiksen.

For De Radikales socialordfører, Kristian Hegaard, tyder det på, at tilsynets metoder ikke når i dybden, hvis strafløbeture i årtier ikke kommer frem:

»Et tilsyn spørger selvfølgelig ikke som det første: ”Tvinger de jer ud at løbe?” Men for mig virker det helt vildt, at der kan vaere sket så meget ulovligt og så systematisk i mange år.«