Måske bliver det igen med det yderste af Simon Kjaers tånegle på Wembley
Tre udmarvende og intensive uger kan have taeret fysisk på landsholdet, som på et andet område er totalt ovenpå.
Av for den! Enhver, som har spillet fodbold, kender fornemmelsen. Simon Kjaer skulle i sidste øjeblik saette foden på et tjekkisk forsøg i anden halvleg, men han nåede ikke at spaende i fodleddet, så den hårde afslutning bøjede det yderste af foden bagover og trak smerter helt op i knaeet.
Aktioner som Simon Kjaers kan skyldes traethed, et sekunds tøven, det samme kan vaere tilfaeldet for Martin Braithwaite, hvis berøringer og afslutninger i flere tilfaelde ikke sad perfekt mod Tjekkiet, ligesom han ganske enkelt skvattede i et gennembrudsforsøg. Og det er helt forståeligt.
Den energiske danske spillestil kraever alt hver gang, eller som Kasper Hjulmand udtrykker det, at spillerne vil efterlade alt ude på graesset. Mod Tjekkiet holdt Simon Kjaer sammen på defensiven, ugen efter at han humpede ud mod Wales og skulle bruge flere dage på at komme på højkant.
Allerede onsdag skal danskerne på banen på ny, i endnu en kamp som stiller ekstreme krav til nøglespillernes fysisk – vi tager Kasper Schmeichel ud af ligningen, han løber ikke så meget – og muligvis er der begyndende traethedstegn. Både Andreas Christensen og Thomas Delaney blev byttet ud i anden halvleg, i en kamp som blev afviklet i en kaukasisk saunavarme.
Perfekt daekket ind
Til gengaeld er det gode tegn, at Danmark på to yderst afgørende positioner, de to wingbacks, er daekket perfekt ind. Joakim Maehle i venstre side er en af EM-slutrundens store åbenbaringer med et til tider udansk arrogant og til tider chancebetonet backspil, og i den anden side supplerer Daniel Wass og Jens Stryger
Larsen hinanden fra kamp til kamp, hvor de deler spilletid.
Det danske landshold var senest på Wembley i oktober 2020, og da vandt landsholdet med 1-0 på et straffesparksmål af Christian Eriksen i Nations League. Interessant er det, at når de to nationer mødes onsdag, har de aendret taktisk formation. I efteråret sidste år spillede Danmark i en 4-3-3-formation med Eriksen som playmaker bag de tre forreste, mens englaenderne stillede med tre forsvarere, lidt som Danmark bruger det ved EM nu.
Damsgaards udsyn
Uden Christian Eriksen har Kasper Hjulmand aendret rollerne, for afløseren Mikkel Damsgaard er en anden type end holdets sygemeldte stjerne. Mens Christian Eriksen ofte lå dybt for at modtage bolden og saette kombinationerne i gang, vandrer Mikkel Damsgaard, 21 år i lørdags, rundt i en fri offensiv rolle, ofte på tvaers, andre gange i dybden. Han har skabt og fået frihed til at definere sin egen rolle på banen og har ikke erstattet Eriksen en-til-en, om end han har samme evne til at spille i de små rum i siderne. Hans overblik er til gengaeld imponerende, og det udsyn er ikke et, som mange jaevnaldrende endsige langt aeldre fodboldspillere er udstyret med. Eller nogensinde kan drømme om at opnå. Enten har du det, eller også har du det ikke.
Et mål efter ”bogen”
I flere kampe har Kasper Hjulmand vekslet mellem at spille med tre midterforsvarere og den mere gaengse model, som England anvender, med to stoppere og to regulaere backs. Flere gange har trebackkaeden givet chanceskabende spil og farlige situationer, bedste eksempel fra Tjekkiet-kampen, da Jannik Vestergaard førte bolden frem, ventede til sidste øjeblik, hvorefter han sendte Joakim Maehle af sted. Sekunder senere: 2-0 til Danmark efter Joakim Maehles delikate ydersidepasning til Kasper Dolberg.
I det spil råder Danmark i Andreas Christensen over en forsvarsspiller, der kan det hele og lidt til. Chelseastopperen er ikke nervøs for at have bolden, og når Kasper Hjulmand slår om til en forsvarslinje med fire spillere, glider han helt naturligt ind som den defensive på midtbanen, hvorefter Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney på skift kan skubbe højere op.
Kampklare reserver
Landstraeneren har i alle kampe anvendt sine fem muligheder for at skifte ud. Uden det har svaekket helheden. Desuden har det den funktion, at stort set alle må føle sig som en del af holdet. På baenken mod England kan traeneren for eksempel råde over Andreas Skov Olsen, Andreas Cornelius, Jonas Wind og Robert Skov, der er simpelthen en spiller til stort set alle løsninger i offensiven og på kanterne, hvis der skal satses. Og de har helt friske ben.
Et stort overskud
Det er forståeligt, hvis enkelte eller flere af landsholdets faste folk kan maerke ømhed i musklerne. På et helt andet, men lige så afgørende område er de danske spillere til gengaeld totalt ovenpå.
De seneste ugers dramatiske haendelser har givet det danske landshold et følelsesmaessigt overskud og sammenhold, ikke kun internt, men også med omverdenen. Efter at pladsen i semifinalen var sikret, brød Pierre-Emile Højbjerg sammen, han graed af traethed, lettelse og glaede, hvorefter Thomas Delaney gik hen og lagde armen om holdkammeraten.
»Han lignede en, der godt kunne bruge en krammer,« smilede Thomas Delaney bagefter.
Det kan vaere dét, der baerer landsholdet hele vejen, traette ben eller ej, og så kan det godt ske, at det bliver med det yderste af tåneglene på Wembley onsdag aften.
Han lignede en, der godt kunne bruge en krammer. THOMAS DELANEY, DER GAV PIERRE-EMILE HØJBJERG ET KNUS EFTER KAMPEN MOD OG SEJREN OVER TJEKKIET