Verdens bilister betaler en høj pris for strid mellem olielande

Højere oliepriser er reaktionen på stillingskrigen i det magtfulde oliekartel.

Råoliepriserne skød tirsdag i vejret efter det forliste olieministermøde i OPEC+ og har nu kurs mod 80 dollars pr. tønde.

Tirsdag steg priserne på benzin og autodiesel med 10 øre pr. liter, hvilket sender listepriserne op på henholdsvis 13,19 og 11,49 kr. pr. liter.

På de fleste tankstationer vil det dog vaere muligt at finde autodiesel til 10,49 kr. og benzin til 11,99 kr. pr. liter, men i de kommende dage kan benzinprisen ryge op over de 12,00 kr. ved standeren.

Prisstigningerne på oliebørsen i London er den direkte konsekvens af, at Mohammed Barkindo, generalsekretaer i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec), sent mandag valgte at »afblaese« et planlagt virtuelt møde for organisationens olieministre samt samarbejdspartnerne i OPEC+.

Dermed fortsaetter de 24 lande i OPEC+ med uaendret olieproduktion i en situation, da efterspørgslen er kraftigt stigende på vej ud af coronakrisen.

Da ministermødet begyndte i fredags, var der generel enighed om at øge olieproduktionen med 400.000 tdr. i døgnet hver måned i perioden fra august til og med december. Dermed ville olieproduktionen ved årsskiftet vaere 2 mio. tdr. i døgnet højere end i dag.

Enigheden skyldes ifølge generalsekretaer Barkindo, at den globale olieefterspørgsel i andet halvår i år vil vaere 5 mio. tdr. i døgnet højere end i første halvår, og at det hurtigt kan komme til en anstrengt forsyningssituation, hvis OPEC+ ikke øger produktionen i takt med vaeksten i efterspørgslen.

Krav afvist

Imidlertid kraevede flere af de olieeksporterende lande, at produktionsbegraensningsaftalen ikke skal udløbe med udgangen af 1. kvartal naeste år, men fortsaette i hele 2022.

Dette ville De Forenede Arabiske Emirater imidlertid kun acceptere, hvis landet bliver tildelt en produktionskvota, der modsvarer landets stigende produktionskapacitet. Et krav, der blev kategorisk afvist af Saudi-Arabien og Rusland, da aendringer af produktionskvotaer vil åbne en Pandoras aeske af stridigheder.

»Timingen af denne krise kommer egentlig ikke overraskende, da Opec fungerer bedst, når organisationen står over for signifikante udfordringer. I og med at efterspørgslen nu stiger, og alle lande kan producere mere olie til relativt høje priser, betyder det reelt, at krisen er overstået,« siger Alan Gelder, vicedirektør i rådgivningskoncernen Wood Mackenzie.

»Den diskussion, som Emiraterne ønsker at rejse, drejer sig om olieproduktionen under normale omstaendigheder. Det er ikke en drøftelse, som man tager på vej ud af en økonomiske krise med en efterspørgselskollaps. Emiraterne har lukket ånden ud af flasken, og Opec må nu finde en løsning, inden den nugaeldende produktionsaftale udløber med udgangen af marts naeste år,« føjer han til.

Øget produktion

De Forenede Arabiske Emirater har i flere år arbejdet målrettet på at øge produktionskapaciteten som reaktion på den stigende olieefterspørgsel i Asien. I november meddelte regeringen i Abu Dhabi, at den vil investere 765 mia. kr. i at øge produktionskapaciteten med 1 mio. tdr. i døgnet til 4,17 mio. tdr. i døgnet.

Det kan lyde af meget, men med de nuvaerende råoliepriser repraesenterer 1 mio. tdr. i døgnet en årlig omsaetning på godt 170 mia. kr.

Udviklingen kan synes kontraproduktiv i en situation, da FN’s Klimaaftale indebaerer en historisk reduktion i brugen af fossile braendsler, men Emiraterne har brug for indtaegterne fra en øget olieeksport for netop at kunne finansiere omstillingen vaek fra afhaengighed af olieeksporten i retning af en mere diversificeret økonomi.

Samme ambition har nabolandet Saudi-Arabien, som Emiraterne normalt kører et taet parløb med. Men aktuelt synes de oliepolitiske standpunkter ikke at vaere blevet afstemt mellem Abu Dhabi og Riyadh.

Stillingskrig

Oliemarkedets umiddelbare reaktion er stigende priser, da den produktionsbegraensningsaftale, der blev indgået i forlaengelse af coronakrisen, fortsat er gaeldende, og så laenge de deltagende lande føler sig bundet af aftalen, vil gabet vokse mellem udbud og efterspørgsel,« forklarer Louise Dickson, olieanalytiker i norske Rystad Energy.

Forud for det nu afblaeste ministermøde talte man i Opec om at øge produktionen med 500.000 tdr. i døgnet, hvilket siden blev reduceret til 400.000 tdr. i døgnet, men faktisk stiger efterspørgslen endnu hurtigere.

»At fortsaette med uaendret produktion har en ultra-spekulativ effekt i oliemarkedet. I det stille støtter Rusland Emiraternes krav om en større olieproduktion, mens Saudi-Arabien offentligt har taget skarp afstand fra kravet. Spørgsmålet er, hvor laenge denne stillingskrig vil vare?« siger Louise Dickson.

Historiske erfaringer viser, at en laengerevarende situation, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet, kan få lande med ledig produktionskapacitet til at saette produktionen i vejret. Kalkulen vil vaere, at så laenge alle ikke pludselig åbner hanerne, vil markedet kunne absorbere merproduktionen uden at sende oliepriserne ned.

En sådan udvikling kan imidlertid få Saudi-Arabien til at saette produktionen kraftigt i vejret, som det skete i fjor, hvilket udløste et kollaps i oliepriserne.

Kongedømmet har en ledig produktionskapacitet på 2,0 mio. tdr. i døgnet, og derfor vil fokus i den kommende tid vaere på, hvad der sker i Riyadh.