Overvaegt hos børn rammer socialt skaevt

Børneovervaegt i Danmark rammer socialt, geografisk og økonomisk skaevt. Det viser en ny analyse af Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet.

»Analysen viser, at hvert femte barn i Danmark i udskolingsalderen er overvaegtigt. Det synes vi er en høj andel. Samtidig viser den, at overvaegten rammer rigtig, rigtig skaevt,« siger seniorforsker på DTU Anja BiltoftJensen.

Blandt udskolingsbørn, hvis foraeldre har grundskolen som højeste uddannelse, er naesten 30 pct. overvaegtige eller svaert overvaegtige, mens det for børn af foraeldre med en lang videregående uddannelse gaelder ca. 10 pct.

Samme forskel ses, når man kigger på foraeldrenes indkomst. Her er godt hvert fjerde barn af foraeldre med lav indkomst overvaegtigt i udskolingsalderen, mens det for børn af foraeldre med høj indkomst er 11 pct.

Forskellen i sig selv er ikke overraskende for Anja BiltoftJensen, men det har overrasket hende »hvor stor forskellen er«:

»I et samfund, hvor vi ellers synes, at vi har ens mulighed for velfaerd og forebyggelse, er det overraskende, at forskellen alligevel er så stor.«

Seniorforskeren siger, at »der er en tendens til, at dem med kortest uddannelse har de mindst sunde kostvaner«. Men hun peger også på, at faerre ressourcer kan betyde faerre muligheder.

»Jeg taenker, at der er virkelig store forskelle i de muligheder, man har. Når man er enlig foraelder eller har en meget lav indkomst, er mulighederne for at sende sine børn til f.eks. sportsaktiviteter ikke så store som hos andre foraeldre. Det samme gaelder ens mulighed og tradition for at købe sund mad,« siger Anja Biltoft-Jensen:

»Vi bor i et land i dag, hvor det er billigere at købe lavprissodavand end maelk til børn. Så jeg tror også, at det er blevet et strukturelt problem.«