Danmarks mest magtfulde dyr? Sjaeldne syvsovere og flagermus sinker storpolitisk projekt

NIKOLAJ RYTGAARD THOMAS VIBJERG LARS FROM

Aktivister har laenket sig til gravemaskinerne, landmaend har sagsøgt staten, folketingsmedlemmer har forsøgt at få den standset, men ingen har kunnet stoppe gasledningen

Baltic Pipe.

Den skal løbe durk igennem Danmark og gøre det muligt at sende norsk gas fra Nordsøen til Polen, som på den måde bliver mindre afhaengig af russisk gas fra praesident Putin. Det er storpolitik, som tidl. klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har udtrykt det. Prisen lyder på 15 mia. kr., og konsekvensen bliver en 210 kilometer lang gasledning, der graves tvaers over Jylland, Fyn og Sjaelland og på sin vej rammer 550 ejendomme.

Heller ikke beslutningen om at opstille rundetårnshøje elmaster fra Holstebro til den dansk-tyske graense har en massiv borgermodstand kunnet rokke ved. Familier må forlade deres huse, hundredvis af boligejere får en uønsket nabo, og hele Vestjylland må se på luftledninger i landskabet, fordi der skal saelges strøm til udlandet, og fordi samfundet skal elektrificeres i den grønne omstilling.

Ej heller byggeriet på Amager Faelled i København har en tiltagende proteststorm kunnet blaese omkuld. Naturelskere anført af tv-kokken Nikolaj Kirk har sagt nej til at lave lejligheder på en gammel lossepladsgrund, som de har døbt Laerkesletten. Indtil videre forgaeves. Hovedstaden mangler boliger, så den nye bydel med 219.000 kvm skal bygges, lyder argumentet.

Men hvad vrede landmaend, skuffede vestjyder og grønne københavnere ikke har kunnet stoppe, har nogle små vaesener nu bremset. Det er historien om Danmarks måske mest magtfulde dyr. Hasselmusen, flagermusen, den store vandsalamander og alle de andre arter, som får deres kraft gennem et bilag til et EU-direktiv.

Braedder i graverenderne

Baltic Pipe først. I 2019 gav Miljøstyrelsen tilladelse til at etablere gasledningen, men den sidste dag i maj i år blev tilladelsen underkendt af Miljø- og Fødevareklagenaevnet.

Årsagen var ikke borgerprotesterne, men hensynet til de såkaldte bilag IV-arter. Navnet skyldes, at arterne står på et bilag til EU’s habitatdirektiv, der blev vedtaget i 1992. Dengang satte en gruppe fagfolk sig sammen og lavede en liste over dyr, der var så truede og så vigtige, at de skulle beskyttes på europaeisk plan.

Mange har siden haft lyst til at revidere den liste, fortaeller Morten Elmeros, forsker i naturbevaring ved Aarhus Universitet og ansvarlig for pattedyrene på rødlisten over truede dyr og planter i Danmark:

»Nogle lande synes, at det er noget pjat, for der er nogle arter, som er udbredt hos dem, men som er truet andre steder. I Danmark er den store vandsalamander f.eks. rimelig almindelig, men den er meget sjaelden i andre dele af Europa. Det er dog stadig vigtigt at beskytte de lokale bestande og deres levesteder, hvis man vil beskytte arten.«

I sagen om Baltic Pipe skulle der tages hensyn til hasselmusen, birkemusen og flagermusene, der alle står på bilag IV. Det lovede Energinet, det statslige selskab, der har ansvaret for den storpolitiske gasledning. Man ville bl.a. plante nye buske og krat, begraense maskinernes arbejdsområde og saette braedder ned i gravehullerne, så musene kunne kravle op, hvis de faldt derned. Man ville så vidt muligt også køre uden om gamle traeer, hvor flagermus godt kan lide at bo. Det var fint nok, mente Miljøstyrelsen og gav grønt lys til at gå i gang.

Men ifølge klagenaevnet var det altså ikke nok. Afgørelsen lød, at det ikke var tilstraekkeligt belyst, om hasselmusen, birkemusen og flagermusen – og deres spise-, sove- og ynglesteder – ville komme helskindede igennem det store anlaegsarbejde.

Klagenaevnets afgørelse fik straks konsekvenser. De store maskiner blev parkeret og anlaegsarbejdere sendt hjem. Hensynet til musene havde for en stund sejret over storpolitiske interesser. Meget af arbejdet kunne genoptages to uger senere, men på dele af straekningen er det stadig sat i bero, mens der arbejdes på at få en ny tilladelse.

Energinet vurderer, at forsinkelsen vil koste op mod 600 mio. kr., hvoraf de danske elforbrugere kommer til at betale omkring 150 mio. kr. Polen haenger formentlig på resten af regningen.

Få dage efter Baltic Pipe-sagen besluttede Energinet, at højspaendingsforbindelsen gennem Vestjylland måtte udskydes som direkte konsekvens af den nye afgørelse fra klagenaevnet.

»Vi skal vaere helt sikre på, at andre projekter ikke havner i lignende situationer. Vi skal hertil ikke bare vaere sikre på, at vi beskytter sårbare dyrearter, men også at det er rigtigt og fyldestgørende beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Derfor må vi igennem det hele med en taettekam. Det betyder desvaerre endnu en forsinkelse for højspaendingsforbindelsen,« skrev Energinet.

Hvor stor forsinkelsen bliver, og hvor meget det kommer til at koste, er endnu uvist. Det er det også på Amager Faelled. Her fastslog klagenaevnet torsdag i en foreløbig afgørelse, at arbejdet skal stoppes omgående. Det skyldes, at et område til den store vandsalamander fjernes, at det kan medføre »uoprettelig skade«, og at det ikke er undersøgt godt nok, hvordan vandsalamanderen kan hjaelpes, så den har det lige så godt efter byggeriet, som den har det i dag.

Også en raekke vindmølleprojekter er de seneste måneder blevet parkeret med henvisning til fugle og mus. Senest i slutningen af juni, hvor Planklagenaevnet blokerede for Viborg Kommunes planer om at rejse otte vindmøller, som skal levere grøn strøm til den amerikanske techgigant Apples nye datacenter. Det blev trumfet af et hensyn til tajgasaedgåsen, som godt nok ikke står på bilag IV, men bestanden er i tilbagegang og er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Ifølge naevnet var vindmøllernes »skadelige virkninger« for tajgasaedgåsen ikke undersøgt godt nok.

A-kaeden af nuttede dyr

Afgørelserne har fået flere til at rejse spørgsmålet: Bliver der taget for store hensyn til de små dyr? Og er det virkelig 600 mio. kr. vaerd at skabe ekstra sikkerhed for hasselmusen og dens sårbare meddyr?

Den sjaeldne hasselmus sover fra september til april – faktisk er den slet ikke en mus, men en syvsover – og den gemmer sig så godt, at Morten D.D. Hansen, biolog, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og hyppig deltager i naturprogrammer på tv, kun har set billeder af den og talt med folk, som har set den.

Men han er ikke i tvivl. Hasselmusen er »i A-kaeden af nuttede dyr«.

»Den er helt ualmindelig sød, når den ligger med halen ind over sin snude om vinteren og sover. Det er naermest det mest charmerende pattedyr, vi har i Danmark,« siger Morten D.D. Hansen, der sammenligner biodiversitet med kunst og kultur.

Det tager måske lidt laengere tid, før milliarderne ruller ind til den fossile braendselsbusiness. Det kan ikke saette mit pis i kog. THOMAS BJØRNEBOE BERG, SENIORFORSKER, NATURAMA