Det er højsaeson for vandmaend på badeturen
Vandmaendene har tilsyneladende haft gunstige forhold i år, hvor der er observeret store maengder flere steder.
Som klumper af gele flyder de rundt i badevandet eller ligger langs stranden som et lag af blaever. Lige nu er det højsaeson for vandmaend i Danmark, og noget tyder på, at der er mange i år.
De seneste dage er der observeret store maengder i blandt andet Limfjorden, på Norddjurs og ved de sydøstlige, jyske kyster omkring Als. Endnu flere kan vaere på vej andre steder.
Badegaesterne var nok helst fri for de glatte vanddyr, men Lene Friis Møller har det stik modsat – vandmaend og andre gopler er hendes store passion.
»Lige nu er der bare rigtig mange gopler, og det er jo godt for sådan en som mig, men måske ikke så godt for dem, der er ude at bade,« siger hun.
Ud over at vaere havbiolog og naturvidenskabelig chef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, har Lene Friis Møller forsket i gopler i årevis.
»Gopler er bare spaendende, og de er enormt flotte at se på ude i vandet. Der er måske ikke så mange, der taenker over, at de faktisk er et dyr med en stor funktion i vores økosystem,« siger hun og forklarer, at gopler primaert spiser dyreplankton.
Hvis der er for mange gopler, kan de forskubbe balancen i økosystemet.
Spises i Asien
Ud over den klassiske vandmand er der også mere eksotiske arter ved de danske kyster. F.eks. de noget større lungegopler, der blaeser ind mod land, eller den invasive amerikanske ribbegople, som omkring 2006 kom til Nordeuropa for første gang. Begge slags findes netop nu langs den jyske vestkyst.
»De amerikanske ribbegopler er meget gennemsigtige, så de kan vaere svaere at se. Lungegoplerne er lidt mere bastante end vandmaend og kan blive meget store. Man spiser dem faktisk i
Asien. Der er mange, der kommer til at se dem og undre sig over dem. Isaer her på vestkysten,« fortaeller Lene Friis Møller med begejstring i stemmen.
Ingen af disse gopler er farlige, understreger hun. Men de røde brandmaend kan man som bekendt braende sig på.
Antallet svinger
Der er ingen officiel overvågning af vandmaend i Danmark, så ingen ved praecis, hvor og hvor mange de er. Lene Friis Møller har dog hørt om store maengder i blandt andet Limfjorden netop nu.
»Det er min store drøm, at vi en dag får overvågning af gopler, men der er vi desvaerre ikke endnu. Så det er svaert at sige noget konkret om, hvor de er og hvor mange. Men der er kommet flere rapporter om, at det virker som et år med mange vandmaend,« siger hun.
Antallet kan svinge meget fra år til år, og der er flere faktorer, der spiller ind, herunder havstrømme, temperatur og maengden af føde.
Vandmaendene lever kun én saeson og begynder typisk at dø i juli og august, hvor de ofte skyller op på strandene.