Hvordan blev Hviderusland lige pludselig nyt turistmål for irakere?
Hvideruslands diktator mistaenkes for ikke at fortaelle hele sandheden om, hvorfor så mange migranter strømmer ind i EU. Europa skal vaenne sig til, at migranttrafikken i fremtiden oftere vil blive brugt som et politisk våben, siger iagttagere.
Hvideruslands udskaeldte diktator har tilsyneladende fundet nye våben mod de EUnaboer, der har indført sanktioner mod hans regime: Narko og illegale indvandrere.
Aleksandr Lukasjenko mistaenkes for direkte at importere migranter fra Mellemøsten med det formål at sende dem videre til nabolandene.
Det er der i sig selv ikke noget overraskende i. Lukasjenko advarede allerede den 26. maj i en tale i parlamentet i Minsk om, at han ville stoppe kontrollen ved den 679 km lange graense til Litauen, hvoraf under 40 pct. er elektronisk overvåget.
»Vi stoppede narkotika og migranter. Fra nu af kan I selv aede det og fange dem,« sagde han.
En strøm af graenseoverløbere
Styret i Minsk er ikke kun fortørnet over
EU’s sanktioner, men også over, at Litauen har givet husly og støtte til oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja og andre politiske flygtninge.
Mandag meddelte det hviderussiske udenrigsministerium, at det suspenderer en aftale med EU om at stoppe udlaendinge fra at komme ind i EU. En officiel bekraeftelse af, at de hviderussiske graensebetjente laenge har vendt det blinde øje til.
Alene fredag i sidste uge tilbageholdt de litauiske myndigheder 150 migranter, hvilket er tre gange højere end den tidligere dagsrekord. I alt er 822 migranter kommet til Litauen fra Hviderusland i år mod 81 i 2020, 46 i 2019 og 104 i 2018.
Ifølge Litauens indenrigsminister, Agle Bilotaite, udgør migranterne ikke umiddelbart nogen sikkerhedsrisiko for Litauens
2,8 mio. indbyggere. Men det kraever tid at opbygge et system, der er i stand til at modtage udlaendingene, mener hun.
Foreløbig anbringes migranterne i en teltlejr taet ved graensen. Flertallet af de nytilkomne har allerede søgt om asyl i Litauen, melder Baltic News Service. De kommer fortrinsvis fra Afghanistan, Irak og Syrien.
Minsk som overraskende turistmål
Bilotaite er overbevist om, at flugten over graensen er led i en plan udviklet i praesidentpaladset i Minsk. Migranter fra Mellemøsten betaler op mod 90.000 kr. for at få frit lejde ind i EU, siger ministeren til nyhedsmediet Delfi.
»Vi har beviser på, at hviderussiske graensebetjente er involveret. Det er led i en velorganiseret plan med mange penge involveret,« siger hun.
Mistanken går på, at Hviderusland ligefrem importerer migranter for at genere naboerne.
Minsk har aldrig vaeret verdens største turistmål, men hovedstaden er pludseligt blevet populaer for rejsearrangører i både Bagdad og Istanbul.
Mens antallet af fly ud af lufthavnen i Minsk er faldet dramatisk, er antallet af fly fra Bagdad steget betragteligt i de senere uger.
Passagererne er naeppe forretningsmaend, for samhandelen mellem Irak og Hviderusland er så forsvindende lille, at tallet end ikke figurerer i de årlige hviderussiske statistikker.
Det har fået Litauens regering til at henvende sig direkte til regeringerne i Irak og Tyrkiet.
»Vi anmoder den irakiske regering og den tyrkiske regering om at skaerpe kontrollen med dem, der rejser ud fra deres lufthavne. Vi har kendskab til specielle fly og har anmodet de to lande om at skride ind,« sagde udenrigsminister Gabrielius Landsbergis i juni til Baltic News Service.
Litauens forsvarsminister, Arvydas Anusauskas, sammenligner situationen med en krise i 2015 og 2016, da Rusland blev beskyldt for at lade migranter og flygtninge fra Centralasien rejse over graensen til Finland og Norge.
Under et besøg i Vilnius op til weekenden lovede chefen for EU-Kommissionen i Bruxelles, Ursula von der Leyen, at komme Litauen til undsaetning. EU vil sende flere betjente fra EU’s graensepoliti, Frontex, til både Litauens og Letlands graenser til Hviderusland.
Hviderusland er kun et af stadigt flere lande, som bruger eller har forsøgt at bruge migrantpresset på EU’s ydre graenser til egen fordel.
Migranter svaermede over graensen
I maj blev spanske soldater overrumplet, da flere end 8.000 migranter over to dage svaermede ind over graensen fra Marokko til den spanske enklave Ceuta på den nordafrikanske kyst. Spanien beskyldte Marokko for at have sat det hele i vaerk i et forsøg på »politisk afpresning«, hvilket Marokkos udenrigsminister afviste.
Der var dog ingen tvivl om, at regeringen i Rabat var vred over, at Spanien havde givet en slags anerkendelse til Brahim Ghali, lederen af en uafhaengighedsbevaegelse for
Vestsahara, et omstridt territorium, som Marokko også gør krav på. Det skete ved, at regeringen i Madrid uden at informere marokkanerne havde tilbudt Ghali covid-19behandling på et spansk hospital. Og da roen var blevet genoprettet, leverede Marokkos ambassadør til Spanien da også en slet skjult trussel om, at krisen kunne blive vaerre, afhaengig af hvordan forholdet til Ghali blev håndteret fremadrettet.
På tilsvarende måde er Tyrkiet flere gange blevet beskyldt for at bruge syriske flygtninge som pressionsmiddel mod EU-landene. Praesident Recep Tayyip Erdogan ses som en hovedarkitekt bag flygtningekrisen i Europa, hvilket som bekendt førte til den famøse migrantaftale, hvor EU lovede at betale omkring 22 mia. kr. for at hjaelpe tyrkerne med at betale regningen for at huse flere end 3 mio. syrere.
I 2020 truede Erdogan igen med at åbne porten til Europa, hvilket den graeske regering med støtte fra EU’s graenseagentur, Frontex, dog denne gang fik blokeret. Men politiske iagttagere advarer om, at europaeiske lande vil blive udsat for mere pres af den karakter i fremtiden.
»Det er en del af en større tendens i ver
den, hvor alle lande bruger de ting som våben, som andre lande er afhaengige af,« siger José Ignacio Torreblanca fra taenketanken European Council on Foreign Relations afdeling i Madrid.
»Vi taler om alt fra handel, teknologi og migration, som tidligere blev styret af internationale regler. Det er en udtryk for, at geopolitiske spaendinger har fået globaliseringen til at fragmentere og gjort afhaengighed af andre lande til en trussel. Så det er noget, som vi skal forvente mere af i fremtiden,« siger Torreblanca.
Migranter som et politisk våben er noget, som liberale demokratier altid har vaeret saerligt sårbare overfor pga. forpligtigelsen til at respektere demokratiske principper og menneskerettighederne. Vesten kan ikke bare afvise migranter, uden at blive anklaget for hykleri, men kan politisk heller ikke baere at tage imod for mange.
Igennem de seneste årtier er det da også blevet brugt imod Europa mange gange.
Bomber mod civile som afpresning
I foråret 1999 forsøgte praesidenten for det davaerende Jugoslavien, Slobodan Milosevic, at tvinge forsvarsalliancen Nato til at stoppe sine bombardementer under Kosovo-krigen ved at udløse en flygtningestrøm mod Europa.
Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi truede både i 2004, 2006, 2008 og 2010 med varierende succes med at »farve Europa sort«, hvis ikke EU levede op til hans krav.
Under krigen i Syrien beskyldte Nato og flere vestlige regeringer Rusland for bevidst at bombe civile områder for at udløse en flygtningestrøm mod Europa – angiveligt for at presse Europa til at stoppe sin støtte til praesident Bashar al-Assads modstandere og lette på sanktionerne mod hans regime.
»Det er desvaerre ikke nyt, men den måde, som tingene har udviklet sig siden flygtningekrisen, har givet flere regeringer gode ideer,« siger Ivan Vejvoda, leder af Europa-programmet i taenketanken Institut for Humanvidenskaber i Wien.
Han mener, at den bedste måde, EUlandene kan komme omkring det, er ved at vaere langt mere aggressiv i sin håndtering af kilden til problemet. Det bliver der talt meget om, men indsatsen er ikke strategisk nok, vurderer Vejvoda. Selv i Libyen – en hovedrute for migranter til Europa – har europaeiske nationer forholdt sig relativt passive, mens Rusland, de Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har blandet sig militaert på hver sin side i konflikten.
»Europa er nødt til at tage sig sammen og taenke mere geopolitisk,« siger Vejvoda.
Asli Aydintasbas, en fellow ved Center for European Affairs i Istanbul, er enig.
Hun forudser, at den naeste flygtningebølge vil komme fra Afghanistan, hvor flere europaeiske nationer, herunder Danmark, som konsekvens af USA’s tilbagetraekning også netop har trukket deres tropper hjem. Tirsdag rapporterede nyhedssitet Bloomberg, at tusinder af afghanske familier er flygtet for at undslippe en fremstormende Taliban-bevaegelse. Det kan igen øge presset på Europa graenser.
»Migranter bliver brugt som et våben imod Europa, fordi det virker,« siger Aydintasbas.