Når politi erstattes af pøbelvaelde

I fjor besluttede byrådet i Minneapolis at opløse byens politistyrke efter de voldsomme reaktioner på drabet på George Floyd. Tilsvarende skridt blev overvejet i andre amerikanske byer, i takt med at bevaegelserne »Black Lives Matter« og »Defund the police« vandt frem under demonstrationer hen over sommeren i fjor, og i valgåret 2020 stod man tilbage med indtrykket af folkevalgte, der syntes at have slået hjernen fra og glemt alt om lov og orden.

Prisen for politisk at give efter for dette pøbelvaelde er for alvor ved at manifestere sig i USA.

Beslutningen om at opløse politiet i Minneapolis blev aldrig eksekveret. Alligevel steg antallet af mord i byen i 2020 med 75 pct. I Portland og i Seattle, hvor staerke kraefter ønskede store nedskaeringer i bevillingerne til politiet, har stigningerne vaeret henholdsvis 60 og 41 pct. I New York steg antallet af mord i fjor 43 pct., og allerede nu tyder meget på, at det vil blive overgået i år. I Chicago blev naesten 1.000 mennesker draebt, hvilket er taet på rekorden fra 1974.

Coronakrisen og nedlukningerne får en del af skylden for den accelererende drabsfrekvens, men det underbygges ikke af statistikkerne, da en anselig del af drabene skete i perioder, hvor der ikke var lukket ned. Omkring 19.400 amerikanere blev ifølge FBI skuddraebt i 2020, hvilket er det højeste antal siden 1995 og naesten en fjerdedel flere end i 2019. I år tegner ikke bedre end i fjor, hvilket er ildevarslende.

I den forgangne weekend, da amerikanerne fejrede USA’s uafhaengighedsdag, blev mindst 106 personer i Chicago ramt af skud – herunder to piger på fem og seks år. Begge overlevede, men mindst 16 andre blev draebt. Foreløbige data viser over 600 skudepisoder i USA hen over weekenden med mindst 233 draebte og over 618 sårede.

Mange drab sker blandt minoriteter. Sorte maend i alderen 15-35 år udgør kun 2 pct. af USA’s befolkning, men er impliceret i 37 pct. af alle drab, der involverer skydevåben.

Desvaerre er også ordenshåndhaevelsen endt som en politisk kampplads i USA, hvilket i kombination med en surrealistisk lempelig våbenlovgivning ikke blot skaber grundlag for det skraemmende antal mord, men også alt for ofte efterlader politifolk i situationer, hvor de på splitsekunder skal afgøre, om de skal traekke våben. Risikoen for at traeffe den forkerte beslutning og dermed komme til at skyde en ubevaebnet borger er stor, og nervøsiteten hos amerikansk politi er naeppe blevet mindre efter George Floyd-sagen.

I et allerede staerkt polariseret USA er det samfundsnedbrydende, når folkevalgte bøjer sig for presset fra situationens generalstab og slaekker på ordenshåndhaevelsen.

Enhver politistyrke har regelmaessigt behov for et kritisk eftersyn, også i demokratiske samfund, da dårlige vaner og misforstået korpsånd kan føre til virkelighedsafkobling og afstumpethed samt ikke mindst mistillid mellem samfundets minoriteter og ordensmagten. Mange steder i USA er det opfattelsen, at politiet yder hvide mere retfaerdighed end andre samfundsgrupper. Opfattelsen kan vaere ubegrundet, men så laenge den eksisterer, vil det ikke vaere muligt at retablere tilliden mellem borgere og myndigheder.

De folkevalgte har ansvaret for at sikre lov og orden og pligt til at sige klart fra over for gadens parlament. Ingen forstandige ønsker at leve i en politistat, men at skaere ned på ordenshåndhaevelsen er udtryk for skamløs populisme.

Den eksplosive vaekst i skuddrab kan kun ses som resultatet af et forfaerdende politisk svigt.