Eurozonen er nøglen til aktiemarkedet
De store aktiemarkeder er på vej mod den saedvanlige sommersaeson med tyndere omsaetninger og pludselige bevaegelser, og her kan eurozonen spille en nøglerolle.
Onsdag den 7. juli offentliggjorde EU-Kommissionen sine seneste prognoser for bnp-vaeksten i hele EU. I år vil vaekstraten nå op på 4,8 pct. mod en tidligere forventning om 4,3 pct., og de positive vibrationer vil fortsaette ind i 2022. For det kommende år opjusteres bnp-vaekstprognosen fra 4,4 pct. til 4,5 pct.
Stigningen i bnp-vaeksten i Frankrig vil endda nå op på 6 pct. i år og 5 pct. i Italien. Med sådanne vaeksttal vil bnp, regnet i absolutte tal, vaere tilbage på niveauet for 2019 i løbet af 4. kvartal i år. Det er prognosen for hele
EU-området, hvor Italien stadig vil halte en smule bag de andre store EU-økonomier.
Og optimismen bliver tydeligere, hvor f.eks. det spanske forbrugertillidsindeks sprang til 97,5 i juni, hvilket var markant højere end forventet (grafik et), faktisk den højeste måling gennem de seneste to år. Optimismen i Spanien er naturligvis knyttet til genåbningen af landet og isaer genstarten af turistindustrien. Turistsektoren vil helt sikkert skabe vaekst i år efter den alvorlige lockdown sidste år. Men der er endnu lang vej, inden turistindustrien kører på det saedvanlige høje niveau.
Det økonomiske opsving i år skyldes hovedsageligt det stejle fald i den økonomiske vaekst sidste år – det vil sige, at jeg betragter mere stigningen som en teknisk stigning. Men de oprindelige forventninger var, at medio dette år, faktisk nu, skulle den gigantiske EU-redningspakke begynde at skabe vaekst. Sidste år havde jeg endda den samme optimistiske opfattelse af, at redningspakken kunne skabe et aegte midlertidigt økonomisk opsving denne sommer.
Den nuvaerende økonomiske vaekst er selvfølgelig positivt for aktiemarkederne, og i al almindelighed. Men jeg laegger saerligt meget vaegt på de data, der indikerer, hvordan forbrugerne har det. Jeg mener, at det vil vaere forbrugerne, der frembringer det overraskende vaeksthop, hvis det kommer. Det kraever dog f.eks., at mobiliteten forbliver genåbnet, hvis man kan udtrykke det således, og at der naturligvis ikke genindføres nye begraensninger. Denne forudsaetning balancerer ganske meget på kanten, da covid-19-deltavarianten nu viser, hvor aggressiv den er.
Håbet virker fragilt, og det er let at ryste, hvilket man også tydeligt kunne se i denne uge, da den tyske økonomiske indikator ZEW blev offentliggjort (grafik to). Indekset faldt som en sten med mere end 16 point, hvilket var en paen overraskelse på de europaeiske markeder og for investorerne.
Jeg tager det som en indikation på, at nogle steder i erhvervslivet på det europaeiske kontinent kan man miste den ret unge optimisme igen. Nogle forventningsmålinger viser pludselig på det seneste et mere blandet billede, end blot den entydige tro på yderligere fremgang.
Der er ingen tvivl om, at vaekstoptimismen er tilbage på de europaeiske aktiemarkeder og blandt de europaeiske investorer. Skønt den høje bnp-vaekst, som Europa har udsigt til lige nu, tilsyneladende opmuntrer investorerne, så blev den allerede indregnet i aktiemarkederne sidste år. Man kan argumentere for, at vaekstudsigterne for naeste år nu er det nye positive braendstof for de europaeiske aktiemarkeder. Og det er til dels nok en rimelig grund til troen på et fortsat venlig stemt aktiemarked, men den gigantiske EU-redningspakke er også allerede indregnet i aktiekurserne – mindst én gang.
Hvis jeg ser mig omkring på de globale aktiemarkeder, så baerer vaeksthistorien isaer de vestlige aktiemarkeder til stadig nye højder. Jeg er også fortsat positiv i mit syn på aktiemarkederne generelt, men de staerkeste vaekstsignaler vurderer jeg kommer fra USA og Storbritannien – og så Kina, som er tilbage på sporet.
I sommerferien kan alt ske i finansmarkederne, herunder også på aktiemarkederne. Markederne kan fortsaette højere i et marked med tynd omsaetning, eller alternativt kan den lave omsaetning pludselig blive domineret af en svindende tillid til vaeksthistorien.
Dette har man kunnet opleve mange gange i et tyndt sommermarked. Som naevnt, så er min grundlaeggende holdning til de globale aktiemarkeder stadig positiv, selv om jeg er fuldt ud klar over, at et dyk i sommerperioden absolut er en risiko.
Om et stykke tid burde der komme en paen del gode regnskaber fra virksomhederne for første halvår i år, hvilket gerne skulle vaere sød musik i investorernes ører, selv om dette reelt set også allerede bør vaere indregnet i kurserne.
Når så mange positive faktorer allerede er indregnet i et marked, skal der ikke så meget til at tippe laesset. Diskussionen om inflationen mener jeg ikke er den største risiko – dog kunne signalerne om renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank give en del regnvejrsdage i aktiemarkederne.
Den største risiko er dog tvivl om den fortsatte vaeksthistorie, og her vil det vaere naturligt at vaere mest opmaerksom på det svageste led i kaeden. Det forbliver i min optik eurozonen, men selv denne økonomi kunne blive solbeskinnet. Det er min vurdering at forbrugerne baerer nøglen til mere vaekst, men omvendt er det også forbrugerne, som kan vaere nøglen til overraskende dårlige nyheder, hvis optimismen forsvinder. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg denne sommer ser på alle data, der fortaeller noget om, hvordan forbrugerne i eurozonen har det – forhåbentlig forbliver forbrugerne i godt humør …
for Kurt Rasmussen og de andre folkepensionister, forklarer han.
»I blandt andet Thailand skal man kunne dokumentere en vis indtaegt for at få permanent visum, og det kan vaere svaert, hvis man kun modtager folkepensionens grundbeløb. Derfor mener vi, at vi diskrimineres groft.«
En god tilvaerelse
På trods af de mange udfordringer har den 71-årige dansker besluttet sig for at blive i Thailand. Hans hustru ejer et landstykke i landsbyen Udom, hvor parret har opført et beskedent hus, og med de afgrøder, de kan dyrke på grunden, kan den lille familie leve selvforsynende.
Så selv om uretfaerdigheden i udbetalingssystemet ligger i baghovedet, har Kurt Rasmussen en god tilvaerelse, påpeger han. Det jaevne liv har også betydet, at han er blevet accepteret blandt thailaenderne i området.
»Normalt betragtes udlaendinge – der kaldes falanger – som velhavende, men det ved de godt, jeg ikke er«, smiler Kurt Rasmussen, der flere gange har hjulpet andre motorcykel-turister med at arrangere ture. Han håber på, det måske en dag kan vaere medvirkende til, at han ikke laengere savner sine tillaegsydelser – i hvert fald ikke økonomisk. Kampen for retfaerdighed i pensionisttilvaerelsen fortsaetter nemlig ufortrødent.