Rolf er ren. Pensionsbranchen bliver det fra nytår

Konkurrencen om danskernes pensioner skal vaere mere reel. Finanstilsynet er klar med et indgreb.

Hvorfor greb Finanstilsynet egentlig ikke ind noget før? Hvad holdt finansbranchens vagthund tilbage?

Det spørgsmål kan i al stilhed melde sig, efter at Finanstilsynet i denne uge meddelte, at det nu skal vaere slut med, at et pensionsselskab dumper prisen på sine sundheds- og ulykkesforsikringer for at lokke en firmaordning fra en konkurrent. Fra nytår er Finanstilsynets krav, at forsikringsdelen af pensionsordningen økonomisk hviler i sig selv – og ikke er sminket ned i pris for at fungere som lokkemad.

Spillet, der nu gribes ind over for, har i årevis vaeret en kilde til syrlige bemaerkninger i branchen.

Spillet går ud på at saelge tivoli-billetter ved at vaere ubegribeligt billig med ture i gyngerne og til gengaeld tjene snedige penge på karruselture. Gyngerne er i denne sammenhaeng den del af en kollektiv pensionsordning, som daekker firmaets medarbejdere, hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Karrusellerne er forvaltningen af medarbejdernes opsparing. Her kan en mindre myriade af satser, priser og vilkår sløre den faktiske pris for ydelsen.

Set fra sidelinjen kan man undre sig over, hvorfor Finanstilsynet taenkte sig så grundigt om, inden hugget kom. Den ene grund til at undre sig er, at gynger- og karrusel-modellen naeppe har vaeret god for gennemskueligheden – og dermed nok heller ikke god for konkurrencen og kunderne. De selskaber, der insisterede på at tage en realistisk pris for deres sundheds- og ulykkesforsikringer, stod svagt, når en pensionsmaegler ville brillere med at kunne skaffe enestående favorable tilbud til et firma, der havde sendt sin pensionsordning i udbud. Dumpinglave priser var langt mere efterspurgte.

Den anden grund til at undre sig er, at de selskaber, der som udgangspunkt tit stod svagt i den slags skønhedskonkurrencer – og det er arbejdsmarkedspensionsselskaberne – var relativt afdaempede om den defekte konkurrence. Af en grund.

Arbejdsmarkedspensionsselskaberne råbte op om forholdene med en hånd for munden, fordi de havde deres eget bløde punkt. Det punkt er, at deres kunder ingen steder kan gå, hvis kapitalforvaltningen sejler. Kunderne er nemlig tvangsindlemmet i deres pensionsordning via deres faglige organisation. Dette bløde punkt i bugen stikker de kommercielle selskaber gerne til, når lejlighed bydes. Internt i branchen har man altså haft noget på hinanden.

Nu forudser eksperter, at konkurrencen om danskernes pensioner kan blive mere reel.

De vilde underbuds tid er måske forbi. Det samme er muligvis tilfaeldet for ”uforklarlige” skift fra et pensionsselskab til et andet, hvor en spiller ud af det blå pludselig kunne fremtrylle en mirakuløst billig og attraktiv sundhedsforsikring. Maegleren, der stod for udbudsprocessen, kunne hermed dokumentere smaek for skillingen.

Rolf er ren. I hvert fald renere. Fra nytår må prisen på lokkemaden ikke vaere sminket.