Hemmelighedskraemmeriet om skattetaenkning skal stoppe nu

Faerre end hver 10. store virksomhed leverer gennemsigtighed om sin egen skattebetaling.

På papiret fejler erhvervstoppens samfundsmoral intet. Langt de fleste virksomheder har for laengst forstået, at kortsigtet bundlinjefokus i en moderne verden er opskriften på langsigtet fiasko.

Topchefer og bestyrelser har laert at sige de rigtige ord ved de rigtige lejligheder. Der laves politikker og udarbejdes praksis for den såkaldte ESG-bølges skumtoppe som klimaindsats, diversitet og arbejdsmiljø som sjaeldent før.

Men på ét punkt forekommer den blinde vinkel total: skattebetalingen. Hvilket kan undre al den stund, at netop skatten nok er det allertydeligste målebaeger for vaerdien af virksomhedens bidrag til det omgivende samfund.

Mens de øvrige ESG-temaer nok er vaesentlige, afspejler de sig sjaeldent i virksomhedernes økonomiske resultater på kort sigt. Men det gør en aendret skattemaessig adfaerd.

Man kan altså mistaenke, at en manglende indsats for at bringe skatteplanlaegningen op til nutidens standarder bunder i, at der enten er noget at skjule, eller at øvelsen her og nu ville koste en bondegård.

En af de store udfordringer er de store virksomheders evne til i al hemmelighed at drible indtaegter rundt på kloden til de mest skattevenlige klimaer. I årevis har de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD anbefalet, at multinationale virksomheder rapporterer til diverse skattemyndigheder, hvordan deres samlede indkomst og skattebetaling fordeler sig på de lande, de agerer i.

Det udgangspunkt synes der nu at vaere politisk konsensus om i de fleste af verdens lande. Det skaber imidlertid ikke megen åbenhed, når rapporteringen er fortrolig, hvor den bestemt burde vaere offentligt tilgaengelig for investorer og alle andre interesserede. Så den tilgang kommer naeppe til at virke efter den erklaerede hensigt.

Den FN-støttede organisation PRI, der arbejder for at introducere principper for ansvarlig investering på de finansielle markeder, fastslår i en ny rapport, at »der er en kløft mellem den aktuelle praksis og den ønskede gennemsigtighed (i virksomheders skattebetaling, red.)«.

Nok melder flere og flere virksomheder sig under de faner, der officielt ønsker fuld gennemsigtighed i skattebetalingen. Handlingerne afslører bare ikke, at der er daekning for de ord. Den karakteristik gaelder i saerdeleshed multinationale virksomheder inden for medicinal- og teknologiindustrierne. Altså to af de brancher, der i disse år leverer de allerstørste overskud og dermed vejer tungest i fordelingen af bidrag til de respektive samfundsøkonomier.

PRI’s analyse af finansielle data fra 1.300 virksomheder over hele verden, herunder otte danske, viser bl.a., at kun 7 pct. af virksomhederne leverer gennemsigtighed i form af en opgørelse af land-for-land-skattebetalingen i de geografier, hvor de driver forretning.

Ligeledes 7 pct. har formaliseret bestyrelsens opfølgning på virksomhedens skattepolitik i praksis ved at placere ansvaret hos sin revisionskomité. Ja, kun en tredjedel af virksomhederne har i det hele taget vedtagne politikker for gennemsigtighed i skattebetalingen.

Selv om Europa i PRI’s analyse er verdens førende region for gennemsigtighed om skat, er det en sejr, der alene kommer i hus i kraft af ubegribeligt ringe resultater i resten af verden – ikke fordi europaeiske virksomheder rent faktisk leverer varen. Baseret på en stikprøve i den store maengde årsrapporter, der passerer denne redaktion, er der ingen grund til at antage, at det står bedre til herhjemme. Det er ikke godt nok.

Nok melder flere og flere virksomheder sig under de faner, der officielt ønsker fuld gennemsigtighed i skattebetalingen. Handlingerne afslører bare ikke, at der er daekning for de ord.

Verdens mest indflydelsesrige investorer stiller i stigende grad krav til god ESGadfaerd, også på skatteområdet, hvis de skal investere i en virksomhed. Laeg dertil, at netop en grumset skattemoral og dertil hørende retsopgør med diverse myndigheder gør det langt vanskeligere for investorerne at gennemskue det potentielle afkast, som den givne virksomhed kan praestere.

Den del af erhvervslivet, der ikke lever op til investorernes ambitioner, afskaerer sig fra adgang til vigtige finansieringskilder. En position, der i sidste ende bliver vaesentligt dyrere for virksomheden end prisen for at fremlaegge transparent information om skattebetalingen.

Det burde vaere en ufarlig øvelse. Når man ikke har noget at skjule.