Sidste års investeringseventyr i telebranchen fortsaetter i de kommende år

Anført af TDC investerede telebranchen sidste år 10,3 mia. kr. i bl.a. nye fibernet og fremtidens 5G-mobilnet. Det er ny rekord, viser tal fra Energistyrelsen.

Det bliver på ingen måde en enlig svale, at telebranchen i 2020 for første gang nogensinde rundede 10 mia. kr. i nye investeringer. De mange milliarder er isaer brugt på bredbåndsmarkedet anført af kaemper som TDC og Norlys, der har gravet på livet løs.

Men selv om 96 pct. af samtlige virksomheder og husstande i dag har adgang til en kablet bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s, vil branchen fortsaette det høje investeringstempo, lyder det fra Dansk Erhverv.

»Flere af teleselskaberne har meget ambitiøse investeringsplaner, og de har samtidig adgang til den fornødne kapital til langsigtede infrastrukturinvesteringer,« siger Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv, der har flere af de største telekoncerner i medlemskartoteket.

Der er mere på vej

TDC-koncernen har siden ejerskiftet i foråret 2018, hvor telegiganten blev overtaget af ATP, PFA, PKA og den australske kapitalfond Macquarie, haft fuld damp på investeringskedlerne.

I 2019 blev der investeret 4,8 mia. kr., mens tallet sidste år var vokset til godt 5,5 mia. kr. Heraf gik 2,6 mia. kr. til investeringer i fremtidens mobilnet, 5G-nettet, og udrulningen af fiber til i alt 123.000 virksomheder og husstande.

TDC-ledelsen anført af topchef Henrik Clausen har ganske atypisk ikke sat tal på de forventede 2021-investeringer, men i 2020-årsrapporten understreges det, at forventningen for de kommende år er et investeringsniveau i infrastrukturselskabet TDC Net »på et højere niveau«, end hvad der har vaeret tilfaeldet historisk.

Dermed er der lagt op til milliardstore investeringer, som ifølge TDC-meldingen er affødt af »øgede investeringer i udrulningen af fiber og forberedelsen af mobilnetvaerk til en digital fremtid«.

Bredbåndsopkomlingen Fastspeed slog dørene op til lynhurtige bredbåndsforbindelser i 2019, og siden er kunderne naermest vaeltet ind ad døren, i takt med at Fastspeed har lejet sig ind på netselskabernes bredbåndsforbindelser. I dag tilbyder Fastspeed både bredbåndsløsninger via kabel-tv-nettet og via fiber.

Selv om det opskruede investeringsniveau i bl.a. bredbåndsudbygningen alt andet lige er vand på selskabets mølle, jubler Fastspeed-topchef Jens Raith ikke ubetinget over udviklingen.

Det er nemlig meget godt, at der bliver lagt tusindvis af kilometer fiber i fortovene rundtom i Danmark, men hvad hjaelper det, hvis den telepolitiske regulering spaender ben for, at det kan betale sig at leje sig ind på nettene, lyder kritikken.

»Vi har ikke brug for incitamenter til at rulle fiber ud. Vi har brug for en regulering, som gør, at det kan betale sig at tage nettene i brug. Og den bedste måde, det kan ske, er ved at fastsaette nogle fornuftige prisniveauer, så der kan komme gang i konkurrencen,« siger Jens Raith.

Prisregulering på vej

Opråbet tager afsaet i, at mens Energistyrelsen naermest jubler over sidste års rekordhøje investeringsniveau i telebranchen, er Erhvervsstyrelsen på vej med en regulering af de såkaldte engrospriser, som f.eks. Telenor, Telia og Fastspeed betaler til bl.a. TDC Net, Norlys og Fibia for at leje sig ind på deres kabel-tv- og fibernet.

Men trods netejernes store investeringsiver laegger Erhvervsstyrelsen i en raekke foreløbige udkast til en endelig prisregulering op til, at netejerne kan haeve de månedlige lejepriser, og dermed ender Erhvervsstyrelsen med at spaende ben for både Energistyrelsen og den digitale udvikling af Danmark, mener Fastspeed-topchefen.

»Hvad er det vaerd, at vi har investeret stort i en fastnetinfrastruktur, hvis den ikke bliver brugt fuldt ud,« spørger Jens Raith retorisk.

I Dansk Erhverv er forventningen – stigende engrospriser eller ej, at det igangvaerende investeringseventyr vil fortsaette frem mod, at 99 pct. af alle virksomheder og boliger er daekket med højhastighedsbredbånd.

Herefter bliver det lidt et spørgsmål om, hvad der kan svare sig, lyder det.

»Prisen for tilslutning af den enkelte adresse bliver dog meget høj, så der kommer et smertepunkt, hvor udrulningen afmattes,« siger Poul Noer.

At krig om både mobil- og bredbåndskunder har skabt et rødglødende investeringsunivers, ses bl.a. ved, at mens der de seneste to år er blevet investeret i gennemsnit 9,4 mia. kr. årligt, lå de gennemsnitlige investeringer i perioden 2015-2018 årligt på under 7 mia. kr.

Det TDC-ejede Yousee er blandt de selskaber, som har nydt godt af sidste års store investeringslyst i telebranchen. TDC Net, som leverer bredbåndsforbindelser til bl.a. Yousee, nedgravede sidste år fiber til 123.000 husstande. Foto: TDC Mens Folketinget med den siddende teleminister i front fastsaetter den telepolitiske kurs, er det Erhvervsstyrelsen, som skal holde konkurrencen på telemarkedet i ørerne. Det sker bl.a. ved brug af såkaldte markedsundersøgelser, hvor selskaber, som udråbes til at have monopol – i telekredse omtalt som en staerk markedsposition (SMP) – kan pålaegges restriktioner. Det kan f.eks. et krav om – under visse rammer – at give konkurrenter adgang til deres fiberog/eller kabel-tv-net. Selskaber kan også blive pålagt, at adgang til deres net eller ydelser skal ske til bestemte priser. Alternativt kan SMP-virksomheder give tilsagn om brug af bestemte priser – såkaldte tilsagnspriser – som Erhvervsstyrelsen så vaelger at acceptere. I den igangvaerende revision af bredbåndsmarkedet er både TDC Net, Ewii, Norlys og Fibia udråbt som SMP-virksomheder.