Globale sygdomsudbrud kan blive en god forretning for Chr. Hansen
To verdensomspaendende pandemier har gjort forbrugerne mere bevidste om kost, ernaering og betydningen af sunde fødevarer. De tendenser kan vise sig at blive til en god forretning for ingredienskoncernen Chr. Hansen
Verden over har coronakrisen øget forbrugernes fokus på sundhed. Den tendens venter ingredienskoncernen Chr. Hansen at kunne omsaette til øget salg og indtjening.
»Vores forventning er afgjort, at pandemien på mange områder vil have en langsigtet positiv effekt for Chr. Hansen. Forbrugerne er blevet mere bevidste om emner som kost, ernaering, sundhed og immunforsvar, hvilket understøtter salget af en raekke af vores produkter,« vurderer Mauricio Graber, adm. direktør for Chr. Hansen.
Ingredienskoncernen har netop offentliggjort regnskab for 3. kvartal af det forskudte regnskabsår 2020/21. Regnskabet er praeget af en opbremsning i selskabets organiske vaekst. Det skyldes dog i høj grad, at sammenligningsgrundlaget er den tilsvarende periode i 2020, hvor coronakrisen brød løs, og Chr. Hansens kunder købte ekstra stort ind for at opbygge lagre.
Disse lagre og andre afledte virkninger af coronakrisen skaber stadig masser af uro i markederne og påvirker på kort sigt Chr. Hansens forretning både positivt og negativt.
Sygdomme stimulerer salg
Den langsigtede virkning af den globale sundhedskrise ser imidlertid ud til at blive positiv for Chr. Hansen, som er specialist i produktion af ingredienser til både kosttilskud og foderblandinger. I begge disse segmenter har globale sygdomsudbrud de seneste år vaeret med til at stimulere salget.
Under coronakrisen er salget af kosttilskud steget eksplosivt i mange markeder, hvor forbrugerne har ledt efter genveje til at leve sundere og styrke immunforsvaret. Mauricio Graber venter, at forbrugerne fortsat vil bevare en øget bevidsthed om disse emner, når coronakrisen er klinget af.
Den øgede fokus på sunde fødevarer har samtidig sat endnu mere fart på Chr. Hansens salg af probiotika, der anvendes i foderblandinger til blandt andet svin, fjerkrae og kvaeg. Probiotika indeholder naturlige mikroorganismer, som kan forbedre dyrenes tarmflora og sundhed og dermed reducere behovet for at behandle dyrene med antibiotika.
I mange lande er landbruget kommet under stigende pres for at reducere brugen af antibiotika.
»Presset for at reducere brugen af antibiotika kommer fra både myndigheder og forbrugere. Det har vaeret med til at sikre en staerk vaekst i vores salg af probiotika til foderblandinger. Vi har haft staerk vaekst i salget til fjerkraefoder i både Brasilien, Nordamerika og Asien. Salget af probiotika til kvaegfoder er isaer vokset staerkt i USA, mens salget til svinefoder er øget markant i Kina,« fortaeller Mauricio Graber.
Han tilføjer at det voldsomme udbrud af afrikansk svinepest i Kina har givet salget til dette marked et ekstraordinaert løft. Sygdomsudbruddet i 2019 kostede op mod 200 mio. grise livet og resulterede i en fuldstaendig omlaegning af Kinas gigantiske svineproduktion. Den har tidligere vaeret praeget af millioner af små baggårdsbesaetninger, hvor dyrene er blevet fodret med husholdningsaffald. Nu samles produktionen i kaempestore, industrialiserede farme.
»Her er der en helt anden fokus på kvaliteten af foderet i forhold til både sundhed og ernaeringskvalitet. Det øger markedet for vores probiotika,« forklarer Mauricio Graber.
Mens de store pandemier – covid-19 og afrikansk svinepest – ser ud til at forstaerke den langsigtede vaekst i Chr. Hansen, er der på kort sigt både positive og negative effekter af sygdomsudbruddene.
En del af Chr. Hansens kunder har således endnu ikke afviklet de ekstraordinaert store lagre, der blev opbygget under den første fase af coronakrisen. Lagrene laegger stadig en daemper på Chr. Hansens aktuelle salg.
Øget indtag af yoghurt
Samtidig har coronakrisen lagt et stort pres på et af Chr. Hansens vigtige forretningsområder: salget af ingredienser til kinesiske mejeriers produktion af yoghurt.
Forklaringen er, at de kinesiske myndigheder under coronakrisen har opfordret befolkningen at øge indtaget af mejeriprodukter for at styrke immunforsvaret. Det har resulteret i en voldsom stigning i salget af det billigste mejeriprodukt – frisk maelk – hvilket betyder, at der er mindre maelk til produktion af yoghurt.
»Markedet for yoghurt i Kina trak sig hårdt sammen under coronakrisen, og det er stadig ikke kommet sig. Vi venter, at markedet vil normalisere sig, men tidshorisonten er uvis,« siger Mauricio Graber.
Mens Chr. Hansens salg til mejeriindustrien i Kina halter, er der for alvor kommet gang i afskibningerne af varer til de amerikanske mejerier. Her anvendes Chr. Hansens ingredienser bl.a. til produktion af ost, og salget i denne kategori vokser nu hurtigt, fordi foodservicesektoren (restauranter, hoteller etc.) i USA er ved at vaere fuldt genåbnet.
Chr. Hansen har for nylig frasolgt forretningsenheden Natural Colours for 6 mia. kr. I stedet har selskabet brugt omkring 7 mia. kr. på at tilkøbe tre virksomheder. To af disse har praesteret som ventet, mens den tredje – det tyske selskab Jennewein – er løbet ind i problemer, der har spaendt ben for vaeksten.
Jennewein producerer ingredienser til modermaelkserstatning, men det har taget laengere tid end ventet at få myndighedernes godkendelse af de nye produkter.
»Det har forsinket udrulningen af produkterne, men vores ambitioner og langsigtede forventninger til salget er uaendrede,« fastslår Mauricio Graber. Målet er, at Jennewein og Chr. Hansen skal vaere global markedsleder på salget af en saerlig type ingredienser til modermaelkserstatning.
Forsikringerne om Chr. Hansens langsigtede vaekstpotentiale er dog blevet modtaget køligt af aktiemarkedet, som reagerede på kvartalsregnskabet ved at sende kursen på Chr. Hansen-aktien ned med naesten 7 pct.