»Vi går på en måde gennem livet med vores forfaedres historie på skuldrene«
Jesper Villadsen er en af de mange danskere, der bruger sin fritid på at forske i sin egen slaegt og blive klogere på, hvor de stammer fra. Formanden for Danske Slaegtsforskere kalder tendensen »vanedannende«.
Efter sin mormors død stod Jesper Villadsen med en stor stak flyttekasser, som ingen andre i familien ville have.
Kasserne gemte på sepiafarvede fotografier, avisudklip med dødsannoncer, skøder på familiegårde og håndskrevne stamtraeer med flere generationer på bagen. Det var resultaterne af mormorens grundige arbejde med forskning slaegt.
Når han alligevel skulle vaere hjemme det meste af tiden under vinterens nedlukning, kunne den 36-årige Jesper Villadsen fortsaette, hvor mormoren slap, og give sig i kast med at vaere detektiv i sin egen slaegts historie.
»Jeg tror grundlaeggende på, at vi skal laere af fortiden, og vi går på en måde gennem livet med vores forfaedres historie på skuldrene. Hvis jeg falder over en person på mit stamtrae, der har vaeret underviser, studser jeg lidt over det, selv om det nok i grunden er helt tilfaeldigt,« fortaeller Jesper Villadsen, der er viceskoleleder i Vester Skerninge på Sydfyn, hvor han bor sammen med sin kone og parrets tre børn.
Det er ikke kun fysiske levn fra fortiden, som Jesper Villadsen har fået foraeret af sin mormor. Hun har også overleveret familiens fortaellinger i familiens mundtligt, bl.a. om at familiens slaegt gennem generationer har boet i et landbrugssamfund i Salling i det nordlige Jylland.
Og så kunne Jesper Villadsen give sig i kast med at stykke puslespillet sammen og spore sin slaegt tilbage til 1700-tallet. Noget tyder på, at det er han langtfra ene om.
»Det er vanedannende«
Formanden for Danske Slaegtsforskere, Kirsten Sanders, har selv i omkring 15 år slaegtsforsket efter at have arvet hobbyen fra sin far.
»Det er vanedannende. Når først man går i gang, kan man ikke stoppe,« siger hun.
Hun peger på DR-programmer som ”Ved du hvem du er” og ”Forsvundne arvinger” som en af årsagerne til, at hun og Jesper Villadsen langtfra er alene med deres hobby. Og så spiller tilgaengeligheden også en afgørende rolle, fordi meget arkivmateriale ligger online, siger Kirsten Sanders.
Trods den massive interesse ligger foreningens medlemstal stabilt på omkring 8.000. Til gengaeld maerker man det i foreningens Facebook-gruppe Slaegtsforskning,
som har flere end 23.000 medlemmer.
Kirsten Sanders mener, at flere forsøger at spore deres slaegt, fordi de mangler en familiefortaelling:
»Den genskaber man ved slaegtsforskningen, for det er ikke bare at finde navne og årstal. Det er også at finde ud af, hvor de boede, hvilket arbejde de havde, hvor mange børn de fik, hvor mange af dem døde og hvorfor. Der gemmer sig rigtig mange historier i de kolde oplysninger.«
En af de ting, man laerer som friskoleleder, er netop at fortaelle historier, siger Jesper Villadsen. Og dem vrimler det frem med i arkiverne. Historien om hans tip-tipoldefar, der deltog i krigen i 1864, blev beskudt af tyskerne, men undgik kuglen, fordi skobørsten stak op fra tasken. Historien om hans fem gange-tipoldefar i Helsingør, der i slutningen af 1700-tallet tjente styrtende med penge på Øresundstolden.
Og så er der historien om hans tipoldefar, der forlod Tyskland, fordi han ikke ønskede at blive praest. I Schweiz mødte han så Jesper Villadsens tipoldemor, der var dansker, og så tog han med hende til Danmark.
»Sådan en historie er helt fantastisk, for vi er alle et produkt af nogle tilfaeldige møder mellem mennesker. Jo laengere tilbage, man kommer, jo mere fjernt er det, men historien er lige så god,« fortaeller han, der også gør brug af internetbaserede stamtraeer for at ”matche med” og komme i kontakt med potentielle slaegtninge langt ude.
Historien er dannende
Inden mormorens død havde Jesper Villadsen i sinde at lave et interview med hende. Men til hans store aergrelse
nåede han det aldrig, før hun døde i januar.
»Under krigen gik landbruget ikke så godt, så jeg ved, at hendes far var serieivaerksaetter i 30’erne og 40’erne. Men jeg ville gerne vide, hvordan var hendes liv og opvaekst på landet,« siger Jesper Villadsen spørgende.
At tage fat i familiens aeldste medlemmer er netop Jesper Villadsens bedste råd til dem, der selv gerne vil give sig i kast med slaegtsforskning.
»Tag din cykel, eller hop på et tog hen til en i familien, der godt kan lide at fortaelle historier, og spørg, om du må optage det,« siger Jesper Villadsen, der bl.a. for nylig har besøgt sin farmors faetter og mormors lillebror:
»Så bliver du budt på en sodavand, fordi selv om man som mig er i 30’erne, er man stadig som et barnebarn, der kommer på besøg.«
Jesper Villadsen er overbevist om, at hans interesse for slaegtsforskning er kommet for at blive. På sigt har han et mål om »at få noget ned på tryk«, at bruge de optagede samtaler med familiemedlemmerne som podcasts, så hans egne børn og deres børn kan tage det frem, hvis de en dag skulle få samme gejst for familiens historie.
»Jeg håber, at når jeg en dag bliver gammel, er der også nogen, der vil høre på de historier, jeg kan fortaelle,« lyder det fra Jesper Villadsen, der begrunder sit nørderi inden for slaegtsforskningen med følgende:
»Der er noget raeson i, at de historier, der bliver fortalt i familier, tragedier såvel som succeser, er med til at danne os.«
tilladt, ligesom det altid bør give en tilbagemelding om det til anbringelsesstedet.
»Ellers risikerer børn og unge at blive udsat for unødig og overflødig magtanvendelse,« siger hun.
Gerd Sinding siger, at reglerne om magtanvendelse er meget komplekse og vanskelige at forstå og bruge, og at brug af magt ofte sker i ophedede situationer. Derfor vil den foreslåede ordning også vaere en fordel for personalet, mener hun:
»Man har brug for feedback for at blive bedre til sit arbejde. Derfor vil det vaere en klar fordel også for personalet at få en reaktion og en dialog med tilsynet, når en magtanvendelse ikke har vaeret i orden, så man kan undgå, at det sker igen.«
6.000 indberetninger om året
Ca. 11.500 børn og unge var i 2019 anbragt uden for hjemmet, og der blev indberettet knap 6.000 tilfaelde af magtanvendelse imod dem. Enhver magtanvendelse, tilladt og ikketilladt, skal indberettes til socialtilsynet, til den kommune, som har anbragt barnet, og til foraeldrene. Desuden skal barnet høres i forbindelse med en indberetning om, at der er brugt magt over for barnet.
Men så laenge det er op til lederen af anbringelsesstedet at vurdere, om det har vaeret tilladt at bruge magt, fremhaever Justitia en ordning fra Socialtilsyn Midt. Her screener en jurist alle indberetninger om magt for at analysere problematiske mønstre og saette målrettet ind for at få stoppet en forkert praksis på et anbringelsessted.
Som beskrevet i Jyllands-Posten forleden konstaterede Socialtilsyn Midt store problemer med magtanvendelser på behandlingsstedet Schuberts Minde i Ringkøbing, som stillet over for kritik og varsel om inddragelse af driftstilladelsen lukkede i 2020.
»Vi har gode resultater med tilbuddene med at gå i dybden med det her, så de kan få rettet op på det, de gør forkert. Først med dialog, men ellers med påbud, skaerpet tilsyn og i yderste konsekvens inddragelse af driftstilladelsen,« siger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.
Justitia fastslår, at der er alt for mange magtanvendelser og indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret, som ikke