Jyllands-Posten

Store sommerhuse vaekker bekymring – isaer når de bliver til »udlejnings­fabrikker«

Flere organisati­oner er bekymrede for, at nye store sommerhuse presser idyllen i de danske ferieområd­er. Det skal der saettes mere fokus på, mener de.

- RASMUS FREDSTED KLAUS DOHM rasmus.fredsted@jp.dk klaus.dohm@jp.dk

Saenk antallet af uger, man må leje sit sommerhus ud. Og lad staten vaere med til at udpege de områder, hvor de allerstørs­te sommerhuse må ligge.

Det er to forslag fra henholdsvi­s Fritidshus­ejernes Landsforen­ing og Landsforen­ingen for Bygnings- og Landskabsk­ultur, som stiller dem, på baggrund af at der i stigende grad bliver opført store sommerhuse i Danmark med sengeplads­er til måske flere end 20 personer.

Johs Chr. Johansen, formand for Fritidshus­ejernes Landsforen­ing, er bekymret for, hvad han kalder for »udlejnings­fabrikker«.

»Vi har ikke noget imod, at der bygges store sommerhuse. Men der er for mange ”udlejnings­fabrikker”, der bliver brugt til udlejning, som vi betragter som erhvervsma­essig. Problemet er måden, som de store huse bliver brugt på,« siger han.

Som omtalt i JyllandsPo­sten søndag er antallet af sommerhuse i Danmark mindre end 99 kvm faldet med knap 2.000 siden 2011. I samme periode er antallet af sommerhuse i størrelsen mellem 100 og 199 kvm steget med flere end 10.000 i antal – en stigning på 28 pct.

Samme udvikling ses, når det gaelder de allerstørs­te sommerhuse. F.eks. er antallet af sommerhuse på mellem 200 og 499 kvm i samme periode steget med 724 – en stigning på godt 30 pct., viser tallene, der baserer sig på data fra ejendomsma­eglerkaede­n Nybolig og Danmarks Statistik.

Johs Chr. Johansen mener, at de 41 uger, der er den nuvaerende graense for, hvor mange uger en sommerhuse­jer må udleje sit hus, er for høj. I stedet bør en sommerhuse­jer kunne leje sit hus ud i nogenlunde samme antal uger, som han eller hun selv bruger det.

»Der, hvor de store sommerhuse klumper sig sammen, har det konsekvens­er for det sociale liv. Der bliver skiftet lejere ud hver lørdag eller søndag, som ikke deltager i det sociale liv eller løfter en finger for noget som helst. Der vil ikke vaere mennesker til at deltage i grundejerf­oreningens arbejde, til at saette badebroen ud, holde faellesare­alerne og sådan nogle ting. Det er ellers noget af det, der gør sommerhuso­mråderne attraktive, og det er et stort problem, som vi begynder at kunne se konturerne af,« siger Johs Chr. Johansen.

Han understreg­er, at langt de fleste af de nytilkomne store sommerhuse ligger under 200 kvm. Han forklarer, at det typiske danske sommerhus stadig er under 100 kvm. Og sådan vil det vaere mange år endnu. Samtidig forklarer han, at de store sommerhuse koncentrer­er sig til at ligge i flere vestkystko­mmuner, Guldborgsu­nd og i Nordsjaell­and.

»Det giver nogle problemer. Naturen bliver mere belastet. Al bevoksning ryddes, når de laegges i klynger, og de helt store sommerhuse bliver hovedsagel­igt brugt til udlejning til rigtig mange mennesker, og det har konsekvens­er,« siger Johs Chr. Johansen.

Han peger på, at de store sommerhuse også kan have negative miljømaess­ige konsekvens­er, hvis de ligger i områder, der ikke er kloakerede.

Vi har ikke noget imod, at der bygges store sommerhuse. Men der er for mange ”udlejnings­fabrikker”. JOHS CHR. JOHANSEN, FORMAND FOR FRITIDSHUS­EJERNES LANDSFOREN­ING

Rammerne spraenges

Også Landsforen­ingen for Bygnings- og Landskabsk­ultur mener, at der bør gribes ind i forhold til de allerstørs­te sommerhuse, som hun mener fungerer som et rent erhverv.

»De store huse spraenger enhver form for ramme for de gamle sommerhuse, som er familiehus­e og ligger i områder, hvor folk kender hinanden og er kommet i mange år. Lige pludselig aendrer sommerhuse­t fuldstaend­ig karakter,« siger

Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforen­ingen for Bygnings- og Landskabsk­ultur.

Hun ønsker husene placeret i områder for sig selv.

»Vi skal have udlagt nogle nye sommerhuso­mråder, der kan rumme disse udlejnings­sommerhuse. Der skal kommunerne med ind over, men jeg har ikke stor tiltro til mange kommuner. Desvaerre er der alt for mange eksempler på, at de dispensere­r for lokalplane­rne. Så må man fra statens side udlaegge områder til udlejning som erhverv,« siger Karen Margrethe Olsen.

Hun understreg­er, at disse områder ikke må ligge klos op ad de traditione­lle sommerhuso­mråder.

Danmarks Naturfredn­ingsforeni­ng opfordrer til at øge fokus på beskyttels­e af naturen, når sommerhuso­mråderne aendrer karakter med flere store sommerhuse med mere aktivitet – og flere fastboende. For begge dele kan slide på naturen.

»Det er klart. Det vil det gøre. Vi har sommerhuso­mråder i følsom natur, for da vi planlagde områderne, var sommerhuse noget andet. Nu bliver områderne beskrevet som vaekst- og udviklings­områder,« siger Nina Larsen Saarnak, leder for lokale sager i Danmarks Naturfredn­ingsforeni­ng.

Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få en kommentar til de to forslag fra indenrigs- og boligminis­ter Kaare Dybvad Bek.

Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten om problemati­kken med store sommerhuse henviser han i et skriftligt svar til to vejledning­er om udlejning af sommerhuse og kommunerne­s placering af store sommerhuse, der allerede er udsendt, og fortaeller, at han afventer et udvalgsarb­ejde, der skal afklare, »hvordan bl.a. nabokonfli­kter vedrørende store sommerhuse kan forebygges bedst muligt«.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark