Analyse viser, at retssikkerheden for anbragte børn og unge er for dårlig

Retssikkerheden er for dårlig for anbragte børn og unge, som udsaettes for magtanvendelse på et opholdssted, og der bør strammes op på kontrollen med magtanvendelser, lyder kritikken i en ny analyse fra den juridiske taenketank Justitia. På Christiansborg

Når personalet på behandlingsinstitutionen Godhavn i Tisvildeleje i Nordsjaelland har brugt magt over for et anbragt barn eller en ung, skal forstander Søren Skjødt bagefter afgøre, om magtanvendelsen var tilladt.

Det er problematisk, mener han:

»Jeg er inhabil til at foretage den vurdering, for jeg er en del af det system, som har brugt magt. Jeg er praeget af en forståelse for forholdene her på stedet.«

Vurderingen bør en uvildig instans som Socialtilsynet stå for, mener Søren Skjødt.

Men ifølge loven har landets fem socialtilsyn ikke pligt til at vurdere, om en magtanvendelse over for et barn eller en ung anbragt uden for hjemmet har vaeret tilladt.

Derfor har Søren Skjødt valgt at bruge 40.000 kr. af Godhavns budget om året for at blive kontrolleret juridisk og fagligt af eksterne eksperter. Han har indgået en aftale med Socialtilsyn Hovedstaden om at vurdere alle indberetninger om magtanvendelse på Godhavn, som huser anbragte børn og unge i alderen 10-25 år med sociale, psykiske, psykiatriske og adfaerdsmaessige vanskeligheder:

»Der er behov for, at nogen med juridisk og socialfaglig indsigt står udenfor og kigger ind og kan undre sig. Samtidig giver den eksterne kontrol en sikkerhed for, at der ikke sker et kulturskred i forståelsen af brugen af magt her på stedet. At man måske siger, at ”sådan har vi altid gjort”, eller at

”ja, det er klart, at der er brugt magt, når det er sket over for ham eller hende”.«

Børns retssikkerhed

Søren Skjødt står ikke alene med ønsket om en lovaendring. Også den uafhaengige juridiske taenketank Justitia anbefaler, at socialtilsynet får pligt til at vurdere lovligheden af alle indberetninger om magtanvendelse på opholdssteder, døgninstitutioner og i plejefamilier. Det sker i en ny analyse om magtanvendelser over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

På Christiansborg får forslaget bred tilslutning. Som f.eks. De Radikales socialordfører, Kristian Hegaard, siger:

»Det er åbenlyst klogt at aendre loven, så opholdsstederne ikke selv skal vurdere, om de har brudt loven. Det er jo at saette raeven til at vogte gaes.«

Konsulent i Justitia Gerd Sinding, som har orlov fra sit job som dommer, har lavet analysen sammen med taenketankens vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson. Gerd Sinding mener, at socialtilsynet altid bør vurdere, om en magtanvendelse har vaeret

bliver indberettet til myndighederne, som de skal. Socialtilsyn Syd har oplyst til Justitia, at 63 pct. af alle 1.705 indberetninger til Socialtilsyn Syd i 2019 var mangelfulde, ifølge taenketanken bl.a. fordi barnet ikke i tilstraekkelig grad blev inddraget i forbindelse med indberetningen.

Den fastslår samtidig, at anbringelsesstederne mangler viden om reglerne. Samlet set giver det anbragte børn, unge og personalet en dårlig retssikkerhed, hvor der er risiko for unødvendig og overflødig magtanvendelse, da graenserne mellem den tilladte og ikketilladte magtanvendelse er uklare, lyder kritikken fra Justitia.

»Systemet virker ikke godt nok. De anbragte unge er dårligt stillede, bl.a. fordi de ikke inddrages tilstraekkeligt og ikke kender deres rettigheder. Det er et stort problem,« siger Gerd Sinding.

Justitia anbefaler bl.a. forenkling af reglerne, og at børn får hjaelp fra en rådgiver, når de har vaeret udsat for magtanvendelse.

Godhavns aftale med Socialtilsyn Hovedstaden blev indgået i 2016. Tilbagemeldingerne fra tilsynet har personalet ifølge forstanderen brugt til laering, så det fremover kan forebygge og undgå at bruge magt over for en ung.

Svigt på Godhavn

Trods ordningen er børn og unge på Godhavn ikke blevet behandlet efter reglerne.

I en TV 2-dokumentar i marts, ”Nødråb fra børnehjemmet”, medvirkede bl.a. to drenge, som var anbragt på Godhavn i 2016, hvor de med mobilen havde filmet episoder, de oplevede som magtanvendelser. Haendelserne var imidlertid ikke blevet indberettet som magtanvendelser til myndighederne. Også magtanvendelser af nyere dato viste sig ikke at vaere blevet indberettet, som de skulle.

I juni gav Socialtilsyn Hovedstaden tre påbud til Godhavn – to om magtanvendelse. Den 5. juli ophaevede tilsynet de tre påbud, da det vurderer, at Godhavn nu lever op til lovens krav.

»Vores interne procedurer har desvaerre svigtet. Det er meget beklageligt, da det kan gå ud over barnets retssikkerhed, men det har vi rettet op på nu,« siger Søren Skjødt.

Ud over De Radikale støtter Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre umiddelbart forslaget om, at socialtilsynet skal vurdere lovligheden af alle indberetninger om magtanvendelse.

»Det lyder fornuftigt og ligger i forlaengelse af den aftale, vi har indgået politisk i april om at styrke socialtilsynet,« siger Venstres socialordfører, Marie Bjerre.

SF’s socialordfører, Trine Torp, mener, at det største problem er, om der overhovedet sker indberetning om en magtanvendelse, og om barnet er blevet hørt.

»Jeg mener, at tilsynet skal fokusere mere på de magtanvendelser, hvor barnet ikke kommenterer,« siger Trine Torp.

Socialminister Astrid Krag skriver i en mail, at hun og socialordførerne skal evaluere voksenansvarsloven til efteråret og se på, om den »giver de rette redskaber til at sikre omsorgen for de anbragte børn og unge, bl.a. når det gaelder magtanvendelse«:

»Her er jeg åben for at inddrage forslagene fra Justitia og andre gode input til, hvordan vi kan gøre det bedre.«

Forstander Søren Skjødt mener, at de 40.000 kr. årligt til ekstern kontrol er givet godt ud: »Det øger fagligheden hos os, så vi kan forebygge magtanvendelser, og det forbedrer børnenes retssikkerhed.«