Iran praler med at have udviklet droner, der kan saettes ind mod europaeiske byer

Mens verden har diskuteret atomtruslen fra Iran, er droner blevet en stadig vigtigere del af den islamiske republiks våbenarsenal. Det øger presset på USA’s praesident, Joe Biden, om at genoplive den internationale atomaftale.

Iran har udviklet en drone med så stor raekkevidde, at den kan nå stort set alle byer i Europa, skriver statskontrollerede iranske medier. De citerer chefen for den islamiske republiks revolutionsgarde, general Hossein Salami, under et besøg på Baqiyatallah-universitetet i Teheran.

»Vi har ubemandede droner med en raekkevidde på 7.000 km. De kan flyve, vende hjem og foretage planlagte landinger,« sagde han.

Praestestyret har tidligere overdrevet styrken af sine militaere muskler, og det er uklart, om det også er tilfaeldet her. Men droner er i de seneste år blevet en stadig vigtigere del i praestestyrets sikkerhedsarsenal. De bruges til at overvåge landets graenser og trafikken i Golfen og Hormuzstraedet, som er transportvej for en femtedel af den globale olieforsyning.

Iran og de regionale militsgrupper, som regimet støtter i Yemen, Syrien og Irak, har i voksende omfang brugt iranske droner til at bombe deres fjender. I 2019 blev dele af Saudi Arabiens olieproduktion lagt ned i flere dage efter et droneangreb fra de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen.

Et spørgsmål om krav

Udtalelsen kommer midt i de indirekte forhandlinger mellem USA og Iran på Grand Hotel i den østrigske hovedstad, Wien. Med Storbritannien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland og EU som maeglere forsøger de at genoplive 2015-atomaftalen, som tidligere praesident Donald Trump for tre år siden skrottede, samtidig med at han indførte sin maksimale-prespolitik med økonomiske sanktioner mod Iran. Nyheden om de nye droner vil ikke gøre det lettere, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

»Det vil øge presset på Biden for at lave en bredere aftale, der også involverer Irans missilprogram og landets regionale aktiviteter. Men hvis amerikanerne stiller for store krav, får de ikke nogen aftale,« siger han.

Der er imidlertid risko for, at en ny praesident efter Biden igen vil skrotte aftalen. Irans FN-ambassadør sagde i juni, at det ønsker landet en garanti for ikke sker. Det har amerikanske forhandlere kaldt umuligt. Det vil kraeve opbakning fra to tredjedele af Senatet at gøre aftalen til en traktat, og republikanere – der sidder på knap halvdelen af pladserne i kammeret – er staerke modstandere.

Parterne har nu forhandlet om at genoplive Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA) i mere end tre måneder. Den seneste runde sluttede den 20. juni. En syvende runde er ikke blevet aftalt endnu. Både Biden og Iran har sagt, at de er villig til at vende tilbage til de oprindelige betingelser i aftalen, men retorikken er på begge sider blevet køligere. Og på sit første pressemøde efter sin sejr i det iranske praesidentvalg i juni afviste den ultrakonservative Ebrahim Raisi blankt USA’s øvrige krav.

Amerikanerne ønsker bl.a. at forhindre, at Iran puster til uroen i Mellemøsten ved at støtte militsgrupper, som USA opfatter som terrororganisationer, herunder Hizbollah i Libanon og Hamas, der kontrollerer Gazastriben.

Bekymringen er, at Iran får flere penge til den slags, hvis sanktionerne ophaeves. Som minimum har Biden-regeringen talt om, at Iran skal forpligte sig til nye diplomatiske samtaler, der adresserer sådanne aktiviteter.

»Ikke til forhandling,« lød det kort fra Raisi, der bliver indsat fra den 3. august og afløser den mere pragmatiske Hassan Rouhani.

Et klart signal

Parallelt har både USA og iransk-støttede militsgrupper bombet hinanden. Alene onsdag var amerikanske diplomater og tropper i Irak og Syrien inden for 24 timer blevet udsat for tre raket- og droneangreb. To amerikanske soldater blev lettere såret på en base i Irak, hvor 57 danskere også opholder sig – bl.a. som del af et dansk helikopterbidrag. Ugen forinden fløj bomberne den anden vej, da Joe Biden for anden gang siden sin indsaettelse som praesident gennemførte gengaeldelsesangreb mod en raekke vaebnede grupper, allieret med Iran. En Iran-ekspert, Sanam Vakil, fra taenketanken Chatham House i London kaldte det til tv-stationen CNBC et klart signal om, at USA ikke er villig til at ignorere regionale emner for at få atomaftalen i hus.

Det komplicerer ikke sagen mindre, at Iran har beriget uran i strid med graenserne i den oprindelige aftale. Det Internationale Atomenergiagentur advarede tirsdag om, at styret har taget nye skridt til at eskalere sit atomprogram. Teheran har fremført, at det er til fredelige formål og kan rulles tilbage. Men arbejdet har givet Iran vigtig, ny viden, som kan hives op af skuffen igen. Et af målene med den oprindelige aftale var netop at forsinke Iran i den proces.

Ifølge iagttagere bliver tonen sat af, at begge sider forsøger at positionere sig i forhandlingerne og over for deres hjemlige publikum. Teheran ønsker at vise, at den er en magtfaktor, som det ikke er muligt at komme udenom. Biden ønsker at demonstrere over for sine kritikere i Kongressen og allierede i Mellemøsten, at han er villig til at bruge magt for at forsvare USA’s interesser, samtidig med at han holder den diplomatiske linje til Iran åben.

»Ikke på min vagt«

Det er i det lys, at Biden i forrige uge under et møde med Israels nu aftrådte praesident, Reuven Rivlin, gentog sit løfte om, at Iran »aldrig vil få atomvåben på min vagt«. Det var et signal om, at USA og Israel – en staerk modstander af atomaftalen – deler samme mål, selv om de er uenige om vejen dertil, skriver New York Times’ sikkerhedskorrespondent David E. Sanger i en analyse.

I dag handler striden dog også om, hvorvidt det er nok kun at tale om en atomaftale.

»Seks år efter den oprindelige (atomaftale) har Irans kapaciteter og fremskridt med andre våbensystemer udviklet sig voldsomt,« skriver Sanger.

Seks år efter den oprindelige (atomaftale) har Irans kapaciteter og fremskridt med andre våbensystemer udviklet sig voldsomt. DAVID E. SANGER, NEW YORK TIMES’ SIKKERHEDSKORRESPONDENT