Politisk linedans i gråzoner

Det officielle Danmark soler sig gerne i de årlige rapporter fra organisationen Transparency International, der placerer Danmark som et af de mindst korrupte lande i verden.

I den seneste rapport indtager Danmark en global førsteplads med en score på 88 ud af 100, når det gaelder omverdenens syn på landet. Danskerne har et mere nuanceret syn, viser Transparency Internationals 2021-rapport om borgernes syn på og erfaringer med korruption i EU.

Således svarer hver fjerde dansker, at de inden for de seneste 12 mdr. har anvendt personlige forbindelser, når de har skullet bruge den offentlige sektor. Hver fjerde mener også, at korruptionen i Danmark er stigende.

At et normskred er i gang, er haevet over enhver tvivl. Siden Mette Frederiksen kom til magten i 2019, er der sket en markant stigning i antallet af embedsmaend med partibogen i orden. Bedst kendt er davaerende rådgiver Martin Rossen, der blev gjort til stabschef i Statsministeriet og fik plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg. Herudover har flere ministerier etableret politiske sekretariater og ansat pressechefer hentet i Socialdemokratiet.

Danske embedsmaend skal vaere partipolitisk neutrale. Den eneste undtagelse er de saerlige rådgivere (spindoktorer), hvis ansaettelse følger ministeren, hvilket indebaerer, at de automatisk mister jobbet, når ministeren går af.

Senest har Kulturministeriet opslået en stilling som »Strategisk medarbejder til politik og kommunikation«, der bl.a. skal rådgive kulturminister Joy Mogensen om hendes »positionering« i konkrete sager. Der er ikke tale om en spindoktor, idet embedsmanden fortsaetter i jobbet, selv om der kommer en anden kulturminister. Guderne skal vide, at netop Joy Mogensen har et ekstremt behov for såvel politisk som kommunikativ rådgivning, men stillingsbeskrivelsen efterlader et klart indtryk af, at den kommende embedsmand skal levere en ren partipolitisk ministerbetjening.

Når først normerne skrider i toppen, er der en latent risiko for, at det forplanter sig ned gennem det politiske system til regioner og kommuner. Der er tale om et moralsk forfald.

Normskredet gaelder ikke kun den socialdemokratiske regering, men også Folketinget, der har tankevaekkende svaert ved at manøvrere uden om de gråzoner, hvor indspisthed, vennetjenester og dermed korruption har det med at trives. Tag partihopperen Britt Bager, der op til folketingsvalget i 2015 modtog fem donationer à 20.000 kr. fra den samme donor, en advokat i København, hvilket er klart imod reglerne. Hvorfor det har skullet foregå på denne måde, har hverken Britt Bager eller advokaten villet svare på, men man vil ikke kunne fortaenke borgere uden juridiske forudsaetninger, som måtte mene, at der kan vaere tale om et korruptionslignende forhold. I forvejen har partierne i Folketinget bevilget sig selv en skatteyderbetalt støtte på 33,50 kr. pr. stemme ved seneste folketingsvalg. Herudover udbetales gruppestøtte, der også løber op i anselige millionbeløb.

Senest er det kommet frem, at finansminister Nicolai Wammen har fået embedsmaend til at forberede et oplaeg, som han har holdt i en socialdemokratisk ”pengeklub”, hvor man formedelst et årligt kontingent på 20.000 kr., der havner i partikassen, får direkte adgang til regeringens ministre.

Det er umuligt at få øje på haederligheden i disse konstruktioner. Der er tale om et moralsk forfald på Christiansborg i regeringskontorerne, som kun kan naere opfattelsen af, at danske politikere kan købes for penge.