Vi har stadig brug for mere viden om klimaet

Der forskes i, hvordan vi bremser klimaaendringerne, og i, hvordan vi tilpasser os de aendringer, som er uundgåelige. Men vi skal huske, at grundlaget for begge dele er den dybest mulige forståelse af klimaet selv.

Vi ved, at kloden varmer op med en dominoeffekt af klimaaendringer til følge: mere regn, mindre is, stigende hav, faldende snemaengder osv.

I Danmark ved vi, at vores største udfordring formentlig bliver det stigende hav. Det rykker kysten, presser grundvandet og forøger skaderne ved vores historisk set vaerste naturkatastrofe: stormfloderne.

Men meget af vores viden og vores forudsigelser om fremtidens klima er forbundet med for store usikkerheder. Selv om vi ved meget, så ved vi altså stadig ikke nok.

Og med nok mener jeg: nok til at vide, hvordan vi bremser klimaaendringerne. Nok til at vide, hvordan vi tilpasser os dem og gør Danmark og resten af rigsfaellesskabet klar til fremtidens udfordringer – så effektivt og billigt som muligt. Det kraever nemlig, at vi forstår klimaet endnu bedre; forstår detaljerne i, hvordan forandringerne rammer Grønland, Faerøerne og Danmark.

Den udfordring fik Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, til opgave at håndtere fra den 1. januar 2020.

Centerets opdrag lyder altså på at levere praecis de data, der reducerer usikkerheden på fremtidens klimaforandringer, f.eks. vandstandsstigninger. Og levere dem på en form, hvor de er tilgaengelige, relevante og brugbare for beslutningstagere og dermed understøtter informerede valg om bl.a. klimatilpasning.

NCKF bor på DMI, men inddrager klimaforskere fra hele verden. Centeret er nu på sit andet år, og dermed har en raekke projekter afsluttet deres første fase med vaerdifulde konklusioner til følge.

Vi ved bl.a. nu, at vi kan få klimamodellerne til at medregne aendringer i isen på Grønland. Det er der fortsat kun få modeller i verden, som kan, men det er lykkedes for forskerne i NCKF.

Deres resultater viser, at opvarmningen i Arktis forsinkes, når modellerne tager højde for, at indlandsisen smelter som følge af den globale opvarmning. Det er godt nyt for isen og de folk og dyr, som er afhaengige af den.

Vi ved også nu, at aendringerne i vejr og klima i Arktis breder sig ud fra polområdet som ringe i vandet og spreder sig til hele den nordlige halvkugle helt ned til AEkvator og dermed også til Danmark.

Det kalder på yderligere forskning. For Arktis er stadig et af de steder på kloden, hvor der er størst huller i vores viden og laengst mellem de fysiske målinger af vejret.

Vi ved tilmed, at vi nu kan udføre eksperimentelle forudsigelser af klimaet på kort sigt, ikke kun i år 2050 eller år 2100. Under NCKF har forskerne udviklet en teknik til at beregne klimaprognoser fra år til årtier. Det er håbet, at den forskning i sidste ende fører til pålidelige forudsigelser. Og så er vi der, hvor f.eks. landbruget kan planlaegge efter dem.

Og vi ved mere om havet. Under NCKF har Kystdirektoratet og forskere fra DMI gennemgået historiske danske stormfloder og vurderet, hvordan en tilsvarende haendelse ville ramme os i dag.

Deres forskning viser, at

Danmark tidligere har oplevet stormflodshøjder vaesentlig over det, vi har set og målt i det 20. og 21. århundrede.

Og de ser ingen grund til at udelukke, at de kan indtraeffe igen. De skal altså med i vores risikovurderinger.

De historiske stormflodshøjder bliver nu tilgaengelige for planlaeggerne, for selv om så voldsomme haendelser åbenlyst er sjaeldne, så stiger risikoen i takt med havet.

NCKF har allerede helt eller delvist afsluttet 18 projekter. Og i 2021 arbejder centeret videre på at øge vores indsigt i nutidens og fremtidens klima. Hvad sker der f.eks. med skybrud i fremtidens Danmark? Hvordan påvirker den smeltende is på Antarktis os i rigsfaellesskabet? Og hvilken skaebne venter Golfstrømmen, Nordvesteuropas varmepumpe?

Den viden er fundamentet for vores forståelse af klimaet. Og dermed er den fundamental for Danmarks fremtidige beslutninger om klimahandling.

Meget af vores viden og vores forudsigelser om fremtidens klima er forbundet med for store usikkerheder.